Prøv avisen

Rekordmange studenter trods mindre årgange

Mellem 50.000 og 55.000 elever består årets studentereksamen. Det skal ses i forhold til, at årgang 2016 satte den hidtidige rekord med 49.015 studenter. Går vi blot tilbage til 2010, var der væsentligt færre, nemlig 37.844 studenter. Foto: PHILIP DAVALI/Ritzau

Ifølge Undervisningsministeriets skøn passerer antallet af studenter i år for første gang 50.000. Man har i realiteten indført 12 års skolegang for alle, mens det prestigefulde ved at blive student stort set er borte, mener iagttagere

Fra i dag vil man over det ganske land kunne iagttage flere unge mennesker end nogensinde før, der springer ud i solen og sommeren iført hvide huer og brede smil. I dag er sidste officielle mundtlige prøvedag for studentereksamen, og da de skriftlige prøver for længst er klaret, venter festerne, friheden og fremtiden nu for de ikke færre end 50.000 unge, der udgør studenterårgang 2017.

Det helt præcise antal studenter kendes naturligvis ikke, før de sidste prøver er gennemført og bedømt. Men baseret på antallet af elever, som går til eksamen i skriftlig dansk A på tværs af alle de gymnasiale uddannelser, skønner Undervisningsministeriet over for Kristeligt Dagblad, at mellem 50.000 og 55.000 elever består årets studentereksamen. Det skal ses i forhold til, at årgang 2016 satte den hidtidige rekord med 49.015 studenter. Går vi blot tilbage til 2010, var der væsentligt færre, nemlig 37.844 studenter. Og nutidens antal er svimlende i forhold til de 879 danske studenter i 1915 og de 3324, der udgjorde årgang 1955.

”Når man ser udviklingen i antallet af studenter siden 1950’erne, afspejler det, hvordan vi er gået fra et landbrugs- og industrisamfund til et globaliseret videnssamfund. Dengang var der kun brug for en lille elite af studenter, som kunne uddanne sig til at beklæde embeder som embedsmænd og præster. I dag har de gymnasiale uddannelser fået status som den naturlige forlængelse af grundskolen, og vi er meget tæt på, at vi reelt har 12 års skoleuddannelse for alle,” siger Steen Beck, gymnasieforsker og lektor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet.

Han bakkes op af Tilde Mette Juul, ph.d.-stipendiat ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg, som forsker i unges uddannelsesvalg. Hun ser de 50.000 studenter som et tegn på, at enhver klassebarriere i dag er nedbrudt, så de gymnasiale uddannelser ikke ses som et valg for nogle bestemte, men for alle.

”Til gengæld har gymnasiet mistet noget af sin position som et valg for de kloge. Unge vælger ikke gymnasiet for at fremstå som mere succesfulde, for det at gå i gymnasiet er i dag så almindeligt, at der ikke er nogen særlig prestige forbundet med det. Unge vælger gymnasiet, fordi de tror på, at det er det bedste valg for dem,” siger hun.

Hvis man ser bort fra et lille knæk i kurven i begyndelsen af 2000’erne, har medierne stort set hvert år kunnet skrive nyheden om, at årets studenter sætter rekord i antal. Men ud over at årgang 2017 overskrider grænsen på 50.000, er årets rekord bemærkelsesværdig, fordi ungdomsårgangene har været faldende siden den rekordstore årgang, der blev født i 1995 og for hovedpartens vedkommende blev student i 2013-2015. Samtidig skal rekorden ses i lyset af, at det politiske landskab i flere år har forsøgt at bremse tilstrømningen til de gymnasiale uddannelser, blandt andet ved at indføre adgangskrav i forbindelse med den gymnasiereform, der efter sommerferien bliver virkelighed ude på skolerne. Og motivet for at begrænse antallet er ikke, at der er noget galt i at blive student, men at studentereksamen desværre viser sig at være en blindgyde for mange, påpeger Stina Vrang Elias, administrerende direktør i uddannelsestænketanken DEA:

”Det bekymrer mig, når unge og deres forældre automatisk tænker, at studentereksamen er det sikre valg. En studentereksamen er designet til at føre til videre uddannelse, ikke til et job. Hvis eleven ikke er motiveret for de boglige fag og ikke får et tilstrækkeligt højt gennemsnit, kan den ikke bruges til så meget, og har man først fået en dårlig eksamen, kan man ikke lave den om.”