Rekordstor afstand mellem Løkke og Thorning

Mens S har oplevet et lille opsving i meningsmålingerne efter dagpengeudspillet, er statsministeren som person kommet endnu længere efter forgængeren

Premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero og hans kone  Sonsoles Espinosa afgiver deres stemmer søndag i Madrid.
Premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero og hans kone Sonsoles Espinosa afgiver deres stemmer søndag i Madrid. Foto: Keld Navntoft.

En ny måling fra A&B Analyse udført for Altinget.dk viser, at kun er 18,8 procent af vælgerne foretrækker Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister, mens 43,3 procent hellere ser Lars Løkke Rasmussen (V) på posten.

Målingen er vel at mærke foretaget, efter Thorning præsenterede regeringens forslag til et nyt forlig om dagpengene.

Gøres ansvarlig for det hele
Det er den laveste opbakning til Thorning siden august 2006, kort efter hun var tiltrådt som Socialdemokraternes formand.

Tilbagegangen siden sidste måned er kun på 0,2 procent, og det er under grænsen for statistiske tilfældigheder.

LÆS OGSÅ: Vælgerne: Løkke sikrer det bedste sundhedsvæsen

Men tager man de sidste fire måneder, er der absolut ingen tvivl om tendensen: I denne periode er Thorningn gået fra en vælgeropbakning på 24,2 til 18,8 procent.

Tilbagegangen er udtryk for mange vanskelige reformer på kort tid, lyder det fra valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

LÆS OGSÅ:Er vælgerne mere blå, end de tror?

"De svære reformer, som regeringen har gennemført hen over foråret, har kostet på tilliden hos de røde vælgere. En statsminister kan ikke gemme sig, så Thorning bliver eksponent for alle reformer, uanset om det er vækst-, transport- eller miljøpolitik. De andre ministre forbindes i højere grad kun med deres ministerområde, men alt peger tilbage på Thorning".

Sådan har vi spurgt:
Hvis der var valg i morgen, hvem ville du så foretrække som Danmarks Statsminister?
- Helle Thorning-Schmidt
- Lars Løkke Rasmussen
- Anden person
- Ved ikke

LÆS OGSÅ: Vælgerne svigter Thorning - og Lars Løkke

Målingen er foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk i perioden 16. - 21. maj blandt 1.036 repræsentativt udvalgte danskere. Sidst Thorning oplevede en større vælgeropbakning end Løkke var i oktober måned 2011, og siden er Løkkes forspring bare vokset. Det lader dermed til, at tilliden til de to partileder følger meningsmålingerne, hvor Venstre ifølge Altinget.dks Risbjerg-snit nu er over dobbelt så store som Socialdemokraterne. Men hvor partiet så småt ser ud til at have knækket kurven, gælder det altså ikke for Thorning som person.

Fakta fra A&B Analyse