2019 var blot én millimeter fra at blive det mest regnfulde år, som nogensinde er registreret i Danmark, og vejret i år ser ud til at følge denne våde tendens. Således har DMI for nylig spået, at februar er godt på vej til at blive den hidtil vådeste af sin slags, og den massive nedbør er allerede begyndt at sætte sine spor.
Det gælder særligt i Jylland, hvor byer som Kolding, Horsens og især Holstebro har været hårdt ramt. I Holstebro er vandstanden steget så kraftigt, at Storåen, der løber igennem byen, er begyndt at gå over sine bredder, hvilket har ført til oversvømmelser flere steder. Holstebros miljøchef, Torben Mølgaard, forventer, at vandstanden vil fortsætte med at stige, og han erkender samtidig, at der ikke er meget at gøre ved det på nuværende tidspunkt.
”Vi har ikke flere redskaber at gøre godt med. Nu må borgerne bare sikre deres ting bedst muligt,” siger han ifølge DR Nyheder.
Holstebros socialdemokratiske borgmester, H.C. Østerby, giver Torben Mølgaard ret i, at man på nuværende tidspunkt ikke kan gøre mere for at hjælpe indbyggerne i Holstebro.
”Det er en alvorlig situation i og med, at store dele af midtbyen er blevet oversvømmet. Det er rigtig, rigtig træls,” siger han.
Den kraftige regn har været særligt problematisk i Jylland, da vejret her har været langt vådere end normalt gennem en længere periode. Det betyder, at jorden er mættet med vand, og at der derfor ikke skal specielt meget nedbør til, før der opstår oversvømmelser. Og sådan vil det være i et stykke tid, indtil den fuldstændigt mættede jordbund atter bliver tør, forklarer Martin Stendel, der er klimaforsker hos DMI. Ifølge ham er oversvømmelserne et scenarie, som vi kan forvente at se hyppigere i fremtiden, i takt med at klimaforandringer opheder kloden.
”Når temperaturen stiger om vinteren, får vi mere nedbør i form af regn frem for sne, hvilket betyder, at mere vand siver ned i jorden. Og når luften bliver varmere, bliver den samtidig i stand til at bære mere vanddamp, hvilket også øger mængden af regn, som jorden skal optage”, forklarer han.
H.C. Østerby deler DMI’s frygt for, at situationen vil blive forværret, og at der i fremtiden vil opstå flere oversvømmelser.
”Hvis der opstår den her store hændelse, som oversvømmer hele byen, kan det komme til at forårsage skader for op mod fire milliarder kroner. Derfor har vi en plan om at bygge en dæmning, der vil gøre det lettere for os at håndtere disse oversvømmelser.”
Ifølge H.C. Østerby har forslaget om at lave en dæmning været undervejs i fire år. Planen er at bygge dæmningen øst for Holstebro og derved oversvømme et engareal uden for byen for at undgå oversvømmelser i midtbyen. Han forklarer, at forslaget har mødt bred opbakning fra alle på nær Danmarks Naturfredningsforening, som han mener bærer en del af ansvaret for eventuelle oversvømmelser, hvis ikke dæmningen bliver bygget i tide. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil det være et for stort indgreb, hvis man udleder vandet til engen, da den har sin egen unikke natur.
”Holstebro har mange andre muligheder for at løse problemet. Også muligheder, der muligvis er mere rentable. Det virker som om, at kommunen har stirret sig blind på den mest vanskelige løsning,” siger Danmarks Naturfredningsforenings natur- og råstofekspert, Jan Pedersen.
Det er ikke første gang, at Holstebro har været udsat for oversvømmelser. Byen har været hårdt ramt af flere omgange, hvilket blandt andet fik H.C. Østerby til at skrive et brev til miljøminister Lea Wermelin (S) i december. Her opfordrede han ministeren til at placere Holstebro under kystbeskyttelsesloven, så der ikke kan gøres indsigelser imod dæmningen, med henblik på at få sat skub i dens opførelse. Men det var altså uden held.
”Derfor vil jeg tage fat i Miljøministeren igen nu på baggrund af oversvømmelsen. Jeg håber, at den betyder, at hun vil lytte til vores forslag,” siger H.C. Østerby.