Prøv avisen

Religiøse mindretal lades i stikken

Venstre og Kristeligt Folkeparti kræver større indsats for at sikre religionsfrihed i u-lande, der får dansk bistand. Det afviser udviklingsminister Anita Bay Bundegaard

I flere af de u-lande, som modtager mest dansk u-landshjælp, udsættes religiøse mindretal for diskrimination. Det viser en ny oversigt fra Udenrigsministeriet, som har gjort status over religionsfriheden i 24 fattige lande.

I mindst syv lande har forskellige religiøse grupper problemer, der rækker fra voldelige overfald på bud-dhister og kristne i det islamiske Bangladesh til overvågning og chikane mod kristne i det kommunistiske Vietnam. Men fra dansk side gøres der alt for lidt for at dokumentere og gribe ind overfor den slags overgreb, mener politikere fra Venstre og Kristeligt Folkeparti.

- Uden religionsfrihed er der ikke demokrati. Religi-onsfrihed er en del af menneskerettighederne og en vigtig indikator for, hvordan det står til med demokratiet i de lande, Danmark støtter. Derfor bør spørgsmålet tages op som en fast del af forhandlingerne om bistanden med de pågældende landes regeringer, så der kan lægges pres på dem for at forbedre forholdene, siger Tove Fergo fra Venstre.

Også Kristeligt Folkeparti mener, Danmark gør for lidt for at fremme religionsfrihed.

- Regeringen er tilsyneladende mest optaget af politiske og økonomiske rettigheder i u-landene. Det med religionsfrihed er man ikke særligt god til, siger formand for Kristeligt Folkeparti, Jann Sjursen.

Kristeligt Folkeparti foreslår, at der laves en form for årligt tilbagevendende oversigt over, hvordan det står til med religionsfriheden i u-landene. Men det afviser udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R).

- Oversigter løser ikke problemerne, og vi kan ikke bruge store ressourcer på netop det ene område. Derfor vil vi ikke se specifikt på religionsfrihed eller tage dem op under årsforhandlingerne, med mindre vi skønner, der er problemer i et land. Det er ikke en nedprioritering af området, men vi behandler religionsfrihed som en del af menneskerettighederne på samme måde som andre rettigheder, siger Anita Bay Bundegaard.

Indgreb i ét land

Vietnam er det eneste af de 24 lande, hvor Udenrigsministeriets status henviser til, at den danske regering specifikt har påpeget problemer med religionsfrihed overfor et u-lands regering under de årlige forhandlinger om dansk bistand. Derudover nævnes det, at Danmark har bidraget til, at skolerne i det overvejende kristne Malawi ikke kun underviser i kristendomskundskab, men også i andre religioner.

Derudover nøjes rapporten med at konstatere, at islamiske ekstremister i Bangladesh flere gange har angrebet religiøse mindretal og udviklingsarbejdere. I Indien udsættes kristne i stigende grad for forfølgelse fra stærkt nationalistiske hinduer. I Eritrea nægtes Jehovas Vidner udrejsetilladelse og kaldes desertører, fordi de som følge af deres tro ikke vil ind i militæret og dermed ikke har vist vilje til at deltage krigen mod nabolandet Etiopien.

Herudover beskrives problemer for kristne i Egypten, mangel på lovgivning om religionsfrihed i Bhutan og spændinger mellem kristne og muslimer og muslimer indbyrdes i Tanzania.

Udenrigsministeriet har ikke lavet oversigten over forholdene i de 24 lande frivilligt. Den blev først iværksat, efter at Tove Fergo i februar stillede spørgsmål om udviklingen i religionsfriheden i danskstøttede lande og Danmarks initiativer for at forbedre forholdene.