Religiøse grupper i fælles front i momssag

Regeringen risikerer at lave store skader på religiøse foreninger med forslag om at sløjfe momsrefusion for almennyttige foreninger. Sådan lyder det fra 30 fremtrædende religiøse aktører. Venstre afviser kritikken

Regeringens forslag om at fjerne en millionindtægt for almennyttige foreninger kan få store konsekvenser for det religiøse liv i Danmark.

Derfor er 30 trossamfund og religiøse grupper i et debatindlæg i dagens udgave af Kristeligt Dagblad nu gået sammen i en fælles henvendelse til skatteminister Karsten Lauritzen (V), der på regeringens vegne har foreslået at afskaffe en momsfordel for almennyttige foreninger. Den har religiøse foreninger siden lovens vedtagelse i 2007 benyttet sig af, men det skal altså være slut, hvis det står til regeringen. Her begrunder man afskaffelsen med, at religiøse foreninger i stigende grad benytter sig af ordningen.

Men argumentet om at ordningen er gledet væk fra sit oprindelige formål om at tilgodese landsindsamlende organisationer som Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors giver ingen mening, lyder det samstemmende fra de religiøse aktører.

”Påstanden er simpelthen forkert. De religiøse foreninger var tænkt med i loven fra begyndelsen. Det var de helt selvfølgeligt. Når skatteministeren tilsyneladende kan finde på et sådant argument, må det antageligt hænge sammen med, at den politiske opfattelse af religion er under forandring – og det lover ikke godt for vores samfund,” skrives der i opråbet.

Blandt medunderskriverne er Københavns biskop, Frikirkenet, Indre Mission, Det Jødiske Samfund i Danmark, Muslimernes Fællesråd og mange flere.

”Vi må tænke på konsekvenserne af en afskaffelse af ordningen, og jeg frygter et samfund, hvor vi renser det religiøse fra de almennyttige organisationer,” siger Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum, der sammen med Indre Missions formand Hans-Ole Bækgaard har formuleret henvendelsen.

Professor Peter Munk Christiansen, der forsker i politik og forvaltning ved Aarhus Universitet, forstår de kirkelige organisationers kritik.

”Når de religiøse foreninger har været omfattet fra begyndelsen, kan man ikke nu 10 år efter pludselig sige, at det ikke var meningen. Det er sådan i et retssamfund, at man er omfattet af en ordning, hvis det fremgår sådan af lovteksten. Derfor virker det som en lidt søgt undskyldning,” siger Peter Munk Christiansen.

Dokumenter fra ordningens tilblivelse viser, at religiøse foreninger fra begyndelsen har været berettiget til at søge midler derfra. I et notat fra Finansministeriet i 2005 lød det således, at ”der arbejdes ud fra den forudsætning, at tilskuddet administreres som et tilskud til foreninger, der er godkendt efter ligningslovens 8A.” Det gælder også religiøse foreninger, fremgår det af en bekendtgørelse fra Skatteministeriet.

Det er afgørende, siger forvaltningsekspert og lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

”Embedsmændene administrerer ud fra de hensigter, man kan se i forarbejder og bemærkninger til loven. De administrerer ud fra traditionelle juridiske principper om, hvem der har opfyldt betingelserne,” siger Sten Bønsing.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil ikke kommentere henvendelsen fra de 30 trossamfund og foreninger. Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, forsvarer dog afskaffelsen af ordningen.

”Vi gik til forhandlingerne om loven fra 2007 med den dagsorden, at det ikke var rimeligt, at organisationer som Røde Kors skulle betale moms af de midler, de samlede ind. Vi havde ikke forventet, at det på den måde ville gribe om sig,” siger Louise Schack Elholm og henviser til en beregning fra Skatteministeriet, som Altinget har fået foretaget.

Her fremgår det, at udgifter fra momskompensationsordningen er vokset fra 28 millioner kroner i 2007 til næsten 160 millioner kroner i 2015.

Men en ting er hvilken dagsorden, Venstre har haft op til forhandlingerne. Noget andet er lovteksten, hvor det klart fremgår, at eksempelvis religiøse organisationer kan tildeles penge fra ordningen. Hvorfor fastholder I så, at ordningen ikke er tiltænkt de religiøse grupper?

”Ja, men det er steget meget, og det var ikke, hvad vi forventede. Det er gået fra landsindsamlinger til festivaler, zoologiske haver og har virkelig bredt sig meget ud. Og vi må bare sige, at finansloven ikke kun handler om at give penge. Det handler også om at finde dem.”8