Prøv avisen

Religion giver unge en identitet og et fællesskab

En ny rapport viser, at den mest religiøse gruppe blandt danskere med anden etnisk herkomst er de unge i alderen 15-29 år efterfulgt af generationen over 50 år. Gruppen af 30-49-årige er den mindst religiøse gruppe. – Foto: Leif Tuxen.

Unge med minoritetsbaggrund kan ikke skabe en identitet ud fra deres forældres nationale baggrund. I stedet bruger de islam og får dermed et fællesskab med andre unge i samme situation, lyder det fra eksperter

Et opgør med forældrene og en politisk markering, der bedst kan sammenlignes med ungdomsoprøret.

Det er ifølge integrationsforsker Flemming Mikkelsen to afgørende årsager til, at unge danske muslimer er mere religiøse end deres forældre og bedsteforældre.

Som lektor ved Akademiet for Migrationsstudier ved Aalborg Universitet har han netop stået i spidsen for en stor integrationsrapport for analyseinstituttet Catinet.

I rapporten IntegrationsStatus, som med jævne mellemrum giver et overblik over integrationen af etniske minoriteter, har 1084 flygtninge, indvandrere og etniske minoriteter rangordnet deres egen religiøsitet på en skala fra 1 til 5. Og her ses det, at unge i alderen 15-29 år er den mest religiøse gruppe, efterfulgt af generationen over 50 år. Gruppen af 30-49-årige er den mindst religiøse gruppe.

At det forholder sig sådan, har to forklaringer, mener Flemming Mikkelsen og peger på unges behov for et forældreopgør som den første forklaring.

Forældregenerationen er nok kendetegnet ved en mere kulturelt betinget religiøsitet. De har aldrig kendt til andet end at være muslimer. Men de unge, der er vokset op som religiøs minoritet, er mere bevidste om deres rødder og bruger formentligt religionen til at definere deres egen identitet som danskere med en anden baggrund, siger Flemming Mikkelsen og uddyber:

Desuden har man jo i ungdommen ofte lidt skarpere holdninger, og derfor tolker de unge formentligt også religionen mere alvorligt end deres forældre, siger Flemming Mikkelsen.

Den anden forklaring på unges religiøsitet handler om politisk bevidsthed og politiske markeringer, lyder det fra integrationsforskeren, der henviser til ungdomsoprøret i 1960erne.

Dengang valgte mange unge at definere sig selv som socialister i protest mod vestlig imperialisme og USAs dominans. Og det er mit indtryk, at mange unge muslimer bruger præcis de samme argumenter, når de skal forklare, hvorfor deres religion har betydning for dem. Situationen i Mellemøsten forstærker formentligt også nogle følelser og en loyalitet overfor deres religiøse og kulturelle baggrund. Religionen er ikke kun udtryk for nogle bestemte værdier, men også en politisk stillingtagen, siger Flemming Mikkelsen.

At unge, der er opvokset i Danmark, betegner sig som mere religiøse end forældre- og bedsteforældregenerationen, overrasker ikke Lise Togeby, integrationsforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

I modsætning til deres forældre, der kom til Danmark med en defineret identitet som tyrkere, pakistanere eller iranere, skal de unge skabe deres egen identitet som minoritet i et helt andet samfund. Og da den nationale identitet bliver svagere og svagere med årene, er det oplagt at definere sig selv ud fra sin religiøse baggrund. Desuden er religionen et fællestræk for mange unge med minoritetsbaggrund, uanset hvor deres forældre kom fra, siger Lise Togeby.

Karen-Lise Johansen, der er cand.mag. i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, ser også de unges religiøsitet som udtryk for en identitetsproces.

Religionen er med til at give dem en identitet som minoritet. Det er en platform, som kan bruges til at definere sig selv i forhold til omverden, siger Karen-Lise Johansen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk