Religionsvidenskab på Aarhus Universitet har i år en fremgang på 43,1 procent flere ansøgere end sidste år, og samme tendens opleves i København med en stigning på 28,4 procent. Så selvom antallet af ansøgere til teologi som nævnt i avisen forleden ikke stiger, er der altså stadig masser af unge, der ønsker en uddannelse med religiøst fokus.
Forskellen i ansøgertal bunder blandt andet i de kommende studerendes forståelse af, at teologi udelukkende er for kommende præster, hvor religionsvidenskab tilbyder et mere bredt fokus, vurderer flere kilder.
Opfattelsen af faget teologi har ændret sig, fremhæver biskop i Viborg Stift Karsten Nissen og peger på, at flere studerende tidligere netop valgte teologi ud fra en grundlæggende interesse i menneskets eksistentielle og religiøse vilkår. Uden at interessen nødvendigvis indeholdt drømmen om et sogn.
"?Men vi skal ikke være præster?, sagde de, når de begyndte på studiet. Og så blev de i løbet af studietiden så fanget af det teologiske, at de endte med at blive præster alligevel. Og det er bestemt ikke de værste præster, vi har," siger han, og tilføjer, at den type studerende i dag vælger religionsvidenskab i stedet.
Teologisk Fakultet på Aarhus Universitet rummer både teologi- og religionsstudier. Dekan Carsten Riis mener ikke, at religionsvidenskab overtager studerende, der kunne have læst teologi.
"Det er ikke de samme personer, der søger ind på teologi og på religionsvidenskab. Teologi fører for langt de fleste frem til præstegerningen, og det gør religionsvidenskab ikke, så erhvervssigtet er helt forskelligt," siger han.
Men netop dér ligger nøglen til forståelsen af teologi og religionsvidenskab som moderne fag, mener Svend Andersen, professor ved Teologisk Fakultet på Aarhus Universitet. Han mener ikke, at det faktum, at teologi i dag hovedsagelig er for kommende præster, bør forhindre overvejelser om, hvordan faget kan tiltrække de studerende, der har en mere bred religiøs og eksistentiel interesse. Personer, der nu vælger religionsvidenskab.
"Det gælder om at vise, at teologi er lige så relevant og vigtigt i dagens Danmark som nogen sinde. Religionsvidenskab sikrer, at vi har personer, der ved en masse om islam og hinduisme, og hvad der sker i hjernen, når vi udøver vores religion. Men det er lige så vigtigt, at der findes folk, der kan forholde sig til luthersk kristendom," siger han og påpeger, at den opgave udfylder teologer – også dem, der ikke bliver præster.
Svend Andersen foreslår at opdele teologi i to grene: én rettet mod præstegerningen og én, der "i gamle dage ville hedde kristendomskundskab". Den nye gren skal udfylde hullet mellem religionsvidenskab og teologi og blive et studium i kristendom uden en bestemt jobbeskrivelse i enden. Ifølge Svend Andersen indeholder faget allerede de muligheder, men det bliver for de studerende overskygget af den snævre opfattelse af, at man skal være præst, hvis man læser teologi.
"Teologiens styrke er netop, at den ikke er snæver, men beskæftiger sig med en række væsentlige problemer. Vores kultur har rødder i kristendommen, og teologi oplyser om det historiske forhold til både jøder og muslimer. Teologi handler også om Europas historie, filosofi og kunsthistorie. Der er rige muligheder. Det er faktisk utroligt, at der ikke er flere, som vælger teologi," siger han.
Der har ikke været muligt at få de aktuelle tal for ansøgere til religionsstudier på Syddansk Universitet.