Kan du ”bidrage til at løfte den agile modenhed”, ”fremme agile metoder, praktikker og mindset” samt ”eskalere forhindringer og adressere kritiske flaskehalse i relation til den agile transformation”?
Ja, så leder Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der hører under Skatteministeriet, lige nu efter to nye medarbejdere. For at komme i betragtning til en af stillingerne kræver det dog, at du er ”Release Train Engineer”, ”Agil Coach” eller en ”erfaren scrum master.”
Får du jobbet, der dog egentlig er et it-job, kunne din første arbejdsopgave måske passende være at forenkle styrelsens egne jobopslag.
I hvert fald har flere på sociale medier stillet sig noget uforstående over for teksten i jobannoncen. De forstår simpelthen ikke, hvad der står, skriver de. Andre kalder jobbet for ”pseudoarbejde” og ”ren Monty Python”, ligesom det bliver påpeget, at ordet ”agil” optræder hele 28 gange i den relativt korte tekst.
Jobopslaget er da også ”meget svært at forstå” og vil næppe vinde priser for klar kommunikation, lyder kritikken fra Dennis Nørmark, antropolog og medforfatter til bogen ”Pseudoarbejde”.
”Det er ret tydeligt, at man er gået fuldkommen amok i alle de smarte udtryk, man overhovedet har kunnet finde. Når de i opslaget skriver, at man skal kunne ’eskalere forhindringer og adressere kritiske flaskehalse i relation til den agile transformation’, så er det tæt på at være nonsens,” siger han og forklarer:
”At eskalere forhindringer betyder altså bare, at man taler med ledelsen.”
Også Svend Brinkmann, psykologiprofessor ved Aalborg Universitet, har hæftet sig ved jobopslaget og finder det ”paradoksalt”, at lige netop forenklingsstyrelsen udtrykker sig på den måde. På det sociale medie Facebook, hvor han i en humoristisk tone har kommenteret, at nogle af sætningerne i annoncen ”overhovedet ingen mening” giver, har det medført en livlig debat med folk fra it-branchen. De mener slet og ret, at psykologiprofessoren ikke kan tillade sig at gøre grin med sproget, blot fordi han ikke forstår det.
”Det er tankevækkende, at dem, som normalt finder det sjovt, når jeg gør grin med de mest luftige begreber fra humaniora, bliver fornærmede, når jeg tillader mig at gøre grin med deres eget bullshit-sprog (amerikansk udtryk for opblæst vrøvl, red.), som jeg tillader mig at kalde det,” siger han.
Han påpeger, at alt, der står i jobannoncen, ”naturligvis ikke er bullshit”.
”Men når man ser på den som helhed, lyser det langt væk af et nysprog, som kommer fra psykologien, selvudviklingsverdenen og konsulentbranchen, der lever netop af at sælge nogle temmelig luftige ydelser,” siger Svend Brinkmann.
Det er langt fra første gang, at en jobannonce i det offentlige er skrevet i et kryptisk eller – som nævnt – luftigt sprog. Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan DSB i sensommeren 2018 søgte en såkaldt ”innovationsrebel”.
Her skulle vedkommende blandt andet være i stand til at ”udbrede innovation og sprints som tilgang i forretningens leverancemodeller: projektmodel og scaled agile”, ligesom ansøgeren skulle ”agere sparringsinspirator på problemidentificering og formulering af gode HMW (How Might We)-spørgsmål”.
Lyder det kompliceret? Det var det måske også – muligvis endda for kompliceret. I hvert fald endte statsbanerne dengang med at ansætte hele tre innovationsrebeller til at varetage opgaverne.
Ifølge Dennis Nørmark er det fornuftigt, at der opstår debat om nogle af de jobopslag, som dukker op. Især annoncer for jobs i det offentlige bør give lidt mere mening, end opslaget fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen gør, mener han.
”For man kan skjule, at et job ikke har noget reelt indhold ved at plastre det til med floskler. Der skylder man at være lidt mere konkret, så der ikke på et tidspunkt står en stakkels person, der har fået jobbet, men som ikke aner, hvad det egentlig går ud på,” siger han.
Kontorchef i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Stina Klysner, forklarer i en email til Kristeligt Dagblad, at det er helt almindeligt at bruge sprog som i jobannoncen i it-udviklingsorganisationer.
”Hvis vi oversatte ordene, ville de blive upræcise og afvige fra de standarder, man anvender i it-udviklingsbranchen. Pointen med ordene i jobopslaget er jo netop, at vi bruger helt almindelige formuleringer hos den målgruppe, som vi henvender os til.”
Jobpslaget bliver blandt andet beskyldt for at være fyldt med såkaldte ”bullshit”-ord. Hvad siger du til den kritik?
”Jeg kan sagtens forstå, at det kan se sådan ud udefra. Men alting skal jo ses i en kontekst, og i it-udviklingsorganisationer er det ikke sort snak, men taler til helt specifikke og anerkendte roller, metoder og processer.”