Danmarks tidligere statsminister Anker Jørgensen har gået på skolen, efter han blev forældreløs som fem-årig, og desuden skibsrederen og rigmanden Per Henriksen, for han var barn af en enlig mor. Det Kongelige Vajsenhus i det indre København har været målrettet samfundets dårligst stillede børn, siden skolen blev oprettet i 1727 af Frederik IV, og nu har den historiske skole fået en renæssance.
Fra at være truet af lukning til at den forventes at nå sin maksimale kapacitet på 330 elever om fem år – en markant stigning fra et lavpunkt på cirka 230 elever i 2016. Løsningen har været den paradoksale, at skolen er begyndt at tage betaling fra en stor del af eleverne.
Men skoleleder Mathias Bruun forsikrer, at skolen ikke har sluppet det filantropiske og sociale fundament, den har stået på i mere end 290 år.
”Jeg tror, at Frederik IV ligger roligt i sin grav. Vi vil i fremtiden have råd til op til 30 procent fripladser, og det vil skabe en mangfoldighed, der ikke er på de fleste andre privatskoler. Levede kongen i dag, ville han kunne se, at det giver mening at tænke skolen sådan i 2019,” siger han.
Frederik IV oprettede i sin tid skolen til forældreløse børn, og ordet ”vajsen” stammer da også fra et gammelt tysk ord for ”forældreløs”. Siden begyndelsen af 1800-tallet har skolen også optaget børn af enlige forsørgere. Den har hidtil været finansieret af det statstilskud, alle privatskoler får, samt salget af Den Danske Salmebog, som Det Kongelige Vajsenhus’ Forlag har eneret til at udgive, et privilegium den blev tildelt af Christian VII i 1778.
Men det er i dag ikke nok til at drive skolen, og derfor begyndte Vajsenhuset med Mathias Bruun som leder en omlægning til betalingsskole for to år siden. Når omlægningen er tilendebragt om seks-syv år, vil salget af salmebøgerne finansiere fripladser til 25-30 procent af eleverne.
”I dag giver det ingen mening at drive en skole for børn af enlige forsørgere, men det giver mening at sige, at vi driver en skole, hvor børn kommer mange forskellige steder fra,” siger han og peger blandt andet på, at Vajsenhuset trods et tydeligt kristent værdigrundlag med fadervor og kirkegang har børn af ”alle og ingen trosretninger”.
Keld Grinder-Hansen er historiker og tidligere leder af Dansk Skolemuseum. Han er enig i, at ”den sociale virkelighed er en anden”, end da Frederik IV skabte Vajsenhuset for snart 300 år siden.
De børn, der dengang gik på skolen, havde få eller ingen andre muligheder for skolegang. I det 20. århundrede begyndte skolen at opbygge det gode ry, der ifølge ham stadig hænger ved. Det skete i kraft af de prominente mennesker, der havde fået deres grunduddannelse dér, og som også tæller Victor Cornelins – et ”negerbarn” eksporteret fra kolonierne i Vestindien i 1905 for at blive udstillet i et bur i Tivoli, men som endte som viceskoleinspektør i Nakskov.
”Skolen viste, at den var i stand til at lære sine elever dannelse og give dem en faglighed, der fik dem godt i gang med livet trods et svært udgangspunkt. Der har stået meget respekt om det arbejde,” siger Keld Grinder-Hansen.
”Selvfølgelig kan man sige, at når skolen begynder at tage betaling, så afskærer man nogen muligheden for at gå der – for uanset at der er et antal fripladser, vil der jo være plads til færre på en sådan friplads. Men jeg mener, det er en fornuftig løsning, når valget står mellem at lukke eller kræve betaling,” siger han.