På Bagsværd Friskole nordvest for København kommer 86 procent af eleverne fra familier med en husstandsindkomst på over 600.000 kroner om året. 71 procent har forældre med lang eller mellemlang uddannelse, og 98 procent er etniske danskere.
Under en kilometer derfra ligger den kommunale folkeskole Skovbrynet Skole, som ifølge sin egen hjemmeside har 72 procent elever fra det nærliggende sociale boligbyggeri Værebro Park og 40 procent elever med andet modersmål end dansk.
Og 13 kilometer borte, i Vanløse, ligger friskolen Ahi International School, hvor 79,5 procent af eleverne kommer fra familier, som modtager over 30 procent af deres indkomst i form af overførselsindkomster. Over 80 procent af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk.
LÆS OGSÅ: Inklusion i skolen risikerer at gå for langt
De tre skoler illustrerer, hvor forskellig elevsammensætning det er muligt at have inden for en lille geografisk radius i dagens Danmark. Ikke mindst inden for det private område er der store udsving, og det rejser ifølge en ny analyse fra tænketanken Cevea tvivl om berettigelsen af det statstilskud, alle frie grundskoler i Danmark modtager.
Analysen opstiller en hitliste med de 10 mest ressource-stærke og de 10 mest ressourcesvage frie grundskoler med Bagsværd Friskole og Ahi International School som henholdsvis top- og bund-scorer.
Privatskolerne klager over, at de har fået nedtrappet deres tilskud, men i den sammenhæng er det en overset diskussion, at der er en ekstrem polarisering mellem privatskolerne. Gennemsnitligt ser det fint ud med deres sociale ansvar, men det ændrer ikke ved, at der er enkelte privatskoler, som modtager massiv statsstøtte og samtidig forbeholder sig ret til at selektere benhårdt mellem eleverne, siger Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea.
Som omtalt i Kristeligt Dagblad i lørdags har privatskoler og friskoler over en fireårig periode fået beskåret deres statstilskud, blandt andet i kraft af, at den procent af gennemsnitsudgiften til elever i folkeskole, som tilskuddet beregnes efter, er sænket med et procentpoint om året.
I den sammenhæng advarer privatskolernes formand, Kurt Ernst, imod, at tilbuddet i fremtiden kan blive forbeholdt velstillede. Denne advarsel betegner Jens Jonatan Steen som spøjs set i forhold til, at der allerede nu er skoler, som stort set er forbeholdt børn af velhavende, etnisk danske akademikere.
I stort set alle landets kommuner sker der en omfordeling skolerne imellem, så der overføres midler fra de ressourcestærke skoler til de ressourcesvage. En sådan omfordeling bør vi også indføre på privatskoleområdet, siger han.
Vibeke Tornhøj Christensen er seniorforsker ved KORA det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og var sidste år med til at udarbejde rapporten Privatskolerne og det sociale ansvar. Hun er enig i, at privatskoleområdet er mere polariseret end folkeskolen, selvom de to skoleformer samlet set tager omtrent lige stort socialt ansvar. Men hun peger samtidig på, at denne problemstilling er et storbyfænomen.
Man kan diskutere, om det er ekstremt eller ej, men især i København og på Frederiksberg ser vi meget store forskelle inden for et lille geografisk område. I Vestjylland er alle skoler mere ens, uanset om de er offentlige eller private. Det rejser selvfølgelig en diskussion om, hvorvidt der skal ske en omfordeling af midlerne, men det er en politisk beslutning, siger forskeren, som peger på, at mange frie grundskoler har arbejdet aktivt for at få flere elever fra ressourcesvage familier.
Et eksempel herpå er lilleskolerne, som for to år siden gennemførte kampagnen Charter 11. Ifølge Søren Hansen, formand for Lilleskolerne og skoleleder på Roskilde Lilleskole, havde kampagnen det dobbelte sigte at få de enkelte skoler til at påtage sig flere forpligtelser og samtidig synliggøre for omverdenen, hvor stort et socialt ansvar man rent faktisk tager mange steder.
Der er forskel på skoler, også blandt lilleskoler. Hvor meget man kan gøre, afhænger af skolestørrelsen, placeringen i byen eller på landet og af skolens traditioner. De frie skoler er en broget skare. På min egen skole har vi arbejdet med at tiltrække mange slags børn, også fysisk handicappede. Hvis alle var som os, havde vi ikke det politiske problem, at der kunne rejses tvivl om statstilskuddets berettigelse, siger han.