Retoriker: Løkkes sprogbrug ligner protestbevægelsernes populisme

En retorisk analyse af Lars Løkke Rasmussens nye manifest viser ligheder med sproget hos de skarpeste corona-skeptikere. Det er dog usandsynligt, at det vil munde ud i stemmer, mener ekspert

”Løkke har tidligere været talsmand for fornuftig samtale hen over midten og afstandtagen fra yderfløjene, men her påberåber han sig, at han er fornuftig og går ind for balance, samtidig med at han på nogle punkter anvender demagogiske virkemidler,” siger Christian Kock
”Løkke har tidligere været talsmand for fornuftig samtale hen over midten og afstandtagen fra yderfløjene, men her påberåber han sig, at han er fornuftig og går ind for balance, samtidig med at han på nogle punkter anvender demagogiske virkemidler,” siger Christian Kock. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Karls Marx havde et. 1990’ernes dogmefilm havde et. Og nu har Danmarks tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen også et. Et manifest.

I onsdags delte den forhenværende statsminister sit kampskrift på sin egen Facebook-profil med slagord som ”Vi vil have den personlige frihed tilbage” og ”Vi vil tales med – ikke tales ned til.”

Bemærkelsesværdige udsagn, hvis man spørger professor emeritus i retorik Christian Kock, som blandt andet har forsket i politisk argumentation.

Især er de bemærkelsesværdige i lyset af timingen af budskabet fra den tidligere Venstre-formand og nuværende løsgænger. Manifestet blev nemlig lanceret aftenen inden den såkaldte genåbningsfest, arrangeret af Frihedsbevægelsens Fællesråd, som er en af de grupper, der det seneste år har markeret sig som stærkt kritisk over for regeringens coronahåndtering.

Der er nemlig ligheder mellem Lars Løkkes retorik og protestbevægelsernes budskab, omend sidstnævnte er betydeligt mere ”åbenlyse og grove”, mener Christian Kock.

”Begge anvender retoriske tricks såsom at forudsætte overdrevne udsagn,” uddyber han og peger konkret på Lars Løkke Rasmussens måde at forudsætte en række forhold om regeringens handlemåder.

”For at udsagnet ’vi vil have den personlige frihed tilbage’ skal give mening, må det gælde, at man har fået taget den personlige frihed fra sig,” siger Christian Kock og forklarer, hvordan manifestet ligeledes forudsætter, at regeringen taler ned til befolkningen og i øvrigt ikke baserer sin genåbningsstrategi på evidens.

Med sit ordvalg tager Lars Løkke Rasmussen også de første skridt i retningen af en populistisk retorik, mener Christian Kock, som blandt andet peger på det samlede ”vi”, politikeren anvender som afsender på sit budskab.

”Når han bruger vi, så taler han så at sige på hele befolkningens vegne. Det er kernen i populisme – at påstå eller lade som om, at man taler på det samlede folks vegne.”

”Løkke har tidligere været talsmand for fornuftig samtale hen over midten og afstandtagen fra yderfløjene, men her påberåber han sig, at han er fornuftig og går ind for balance, samtidig med at han på nogle punkter anvender demagogiske virkemidler,” siger Christian Kock.

Politisk kommentator Lars Trier Mogensen mener ikke, at der noget odiøst i Lars Løkke Rasmussens retorik. Han påpeger, at brugen af et fælles ’vi’ som billede på befolkningen er en almindelig grundfigur i dansk politik.

”Det er der mange danske politikere, der gør brug af, og det er ikke et fældende bevis for, at man har overskredet grænsen for det civiliserede parlamentariske system,” siger han.

Spørgsmålet er dog, om Lars Løkke Rasmussens kritik og retorik alligevel kan tiltrække nye støtter til hans politiske netværk, som han ikke afviser at forvandle til et normalt politisk parti med tiden.

Formodentlig ikke, vurderer Rune Stubager, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han påpeger, at der ganske rigtigt findes en ikke ubetydelig vælgergruppe, der ønsker en mere lempelig corona-politik. Men Løkkes store problem er, at han ikke længere er den eneste, der repræsenterer det synspunkt.

For i de seneste uger har den borgerlige opposition skærpet retorikken og dannet fælles front mod regeringen med ønsket om bredere og hurtigere genåbning.

”Det betyder, at nichen og vælgergrundlaget er mindre end tidligere,” siger Rune Stubager, der forsker i politisk holdningsdannelse.

Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

Freelancejournalist Jeppe Søe, som blandt andet står for at holde politiske webinars i Lars Løkke Rasmussens nye netværk, afviser dog blankt, at den tidligere statsminister nu forsøger at tale sig ind i hjerterne på protestbevægelsernes støtter.

”Manifestet er ikke anderledes end det, han har sagt og skrevet om i et år. Nu er der så bare endnu flere, der siger det, og det er måske et tegn på, at han har ret i noget af det.”