Retoriker: Paludan er en hæmningsløs showman

Med sarkastiske beskrivelser af muslimer som ”berigere” og sine kontante udtalelser er Rasmus Paludan et brud på den normale politiske debat. Ekspert vurderer, at de fleste vælgere væmmes af hans retorik, mens nogle få tiltrækkes af kandidatens ligefremhed

Rasmus Paludan bliver af Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitets Center og ekspert i nazisme, kaldt for en populistisk demagog. –
Rasmus Paludan bliver af Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitets Center og ekspert i nazisme, kaldt for en populistisk demagog. – . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Danmarks nyeste leder af et opstillingsberettiget parti, Rasmus Paludan, byder også ind med en helt ny form at debattere på. Det viste Stram Kurs’ leder ved partilederrunderne på både DR og TV 2 tirsdag aften. Han afbrød blandt andet værten Ask Rostrup midt i et spørgsmål: ”Ræverøde DR kan ikke nøjes med at give mig 20 sekunder.” Samtidig omtalte den racismedømte Paludan sarkastisk muslimer som ”berigere”, og med et kreativt ordbrug formulerede han en kort analyse af sine kritikere: ”Der er alle mulige ævlere, der taler om, at vi vil overtræde Grundloven, og jeg ved ikke hvad. Og de er enten afdankede jurister eller ikke jurister overhovedet.”

Christian Kock er professor emeritus i retorik fra Københavns Universitet, og han beskriver først og fremmest Rasmus Paludans sprogbrug som bevidst grænseoverskridende. Og med en vis effekt.

”Der er ingen tvivl om, at det bevidst normbrydende sprogbrug frastøder måske 95 procent af vælgerne. Men fem procent er tiltrukket af det. Det minder om Donald Trumps retorik, der over en bred kam brød med alle samtale- og kommunikationsnormer i amerikansk politik. I Trumps tilfælde reagerede en del vælgere positivt på, at han talte fuldstændig anderledes. Og det er formentlig det samme i Danmark.”

Ud over at være grænseoverskridende er Rasmus Paludan ifølge Christian Kock i nogle vælgeres øjne underholdende.

”Han har en vis sproglig opfindsomhed og en formuleringsevne, der afspejler, at han er kandidat i jura. Han er ikke nogen landsbytosse, der har svært ved at udtrykke sig. Paludan ved nøjagtigt, hvad han gør. De fleste andre politikere er også veltalende, men stort set ingen er sprogligt opfindsomme. Og det kan gøre Rasmus Paludan underholdende at se og høre på. Sammen med hans normbrydning, ironi og spontanitet er det som at se mudderbrydning. Seerne har ikke set sådan noget før. Men det meste af underholdningen består i, at han træder de urørlige grænser ned. Paludan går imod alt, hvad man har lært, og for nogen har det en stærk tiltrækning,” siger Christian Kock.

I debatten i tirsdags kaldte Rasmus Paludan også de andre politikere for landsforrædere. Det er dog ikke et nyt ord i debatten, forklarer Christian Kock og henviser til, at samme formulering er blevet brugt af blandt andre Søren Krarup siden 1980’erne, ligesom tilsviningen af muslimer heller ikke er ny.

”Men der er en ekstra dimension hos Paludan. Noget underholdende, ironi og showmanship, hvor Krarup og andre, som talte om landsforræderi, var selvhøjtidelige. Paludan er ikke selvhøjtidelig. Han er mere en hæmningsløs showman.”

Et andet element af Rasmus Paludans retorik er ordvalg, der kan lyde som inspireret af nazismen. Marie Serup, B.T.s politiske kommentator, skrev den 26. april:

”Ser man på organisationen, bruges der ord som ’rigskongressen’ og ’rigsledere’. Partiet er tilsyneladende ikke bekymret for, at folks tanker ledes hen på nazismen.”

Derudover omtaler Paludan muslimer som ”fremmede fjender”, og i sine taler på Youtube beskriver han sig selv med denne formulering:

”Jeg er Rasmus Paludan. Frihedens soldat. De svages beskytter. Samfundets vogter. Danernes lys. Sjælefredens kilde. Nordens håb. Sandhedens sendebud. Fredens skaber.”

Men ifølge Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitets Center og ekspert i nazisme, er Rasmus Paludan ikke nazist, og hans retorik minder heller ikke om nazisternes.

”Rasmus Paludan har en svulstig retorik, der har reminiscenser fra mellemkrigsårenes yderste højrefløj, men man kan ikke sige, at det er nazistisk retorik. Det tidligere parlament i Danmark hed jo også Rigsdagen, så man skal passe på med sådan nogle koblinger. Han er nok nærmere en populistisk demagog, for det er karakteristisk for dem at gentage de samme punchlines igen og igen.”