Retoriker: Der er ingen ”landsforrædere” i klimadebatten - så hvorfor kun om udlændinge?

Lige siden 1980’erne er der brugt grove udtryk i udlændinge- og indvandrerdebatten. Det har både noget med identitet, kultur og teologi at gøre, mener retorikere. Og så er det sværere at komme op at skændes om klimaet

Udlændingedebatten er det stærkeste sted, man kan anvende kontrasten ”dem og os”, siger rådgivende retoriker Jesper Troels Jensen fra virksomheden Rhetor. Her ses et arkivfoto fra Sandholmlejren i Nordsjælland. –
Udlændingedebatten er det stærkeste sted, man kan anvende kontrasten ”dem og os”, siger rådgivende retoriker Jesper Troels Jensen fra virksomheden Rhetor. Her ses et arkivfoto fra Sandholmlejren i Nordsjælland. – . Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

Klima, velfærd og udlændinge – tre store emner i valgkampen 2019. Men hvorfor er det så kun i udlændingedebatten, at retorikken stikker af, og temperamentet løber af med politikerne?

Det er der flere grunde til, svarer Christian Kock, professor emeritus ved institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet.

”Lige siden 1980’erne er der blevet brugt ekstra grove udtryk i udlændinge- og indvandrerdebatten, og det har noget med identitetsfølelse at gøre. Retorikken bliver nærmest som den, man bruger i krig eller under en invasion, og derfor smides alle finere hensyn til side,” siger han.

Men faktisk har den uforsonlige retorik også noget at gøre med teologi og Martin Luther, mener Christian Kock.

”Hos Søren Krarup og de, der siden har efterlignet ham, minder både indhold og form meget om Luthers polemik imod Erasmus af Rotterdam i 1500-tallet,” mener retorikeren.

”De to havde været allierede i et opgør med den katolske kirke, men Luther tålte ikke forbehold, og efter at Erasmus havde skrevet, at mennesket dog har en vis mulighed for at gøre gode gerninger, svarede Luther igen med skriftet ’Om den trælbundne vilje’, hvor han på den mest aggressive og kategoriske måde skrev, at Erasmus er forkert på den og en ussel forræder, som skulle skamme sig. Da det først begyndte at handle om troens kernesætning og identitet – at mennesket er en synder, der intet kan gøre – blev der ikke lagt fingre imellem.”

Nu er der næppe mange politikere, der er sig den lutherske påvirkning bevidst, medgiver Christian Kock, men han tror alligevel, at præster som Søren Krarup og Jesper Langballe har skabt en intellektuel og religiøs underbygning for den apokalyptiske sprogbrug.

Der er næppe noget mere apokalyptisk end en klode, der bryder sammen. Hvorfor er retorikken ikke tilsvarende hård, når det kommer til klimaet?

”Klimadebatten handler om jorden, som vi selv har været med til at bringe i fare, men det er ikke os selv og vores umiddelbare identitet, som er truet. Emnet klima kan også virke lidt uoverskueligt for mange,” siger Christian Kock.

Litteratur og kultur spiller også ind, når retorikken spidsvinkles i ’dem og os’.

”Der findes mange stærke fortællinger om samfund, der må stå sammen, fordi de er udsat for en trussel udefra. I ’Game of Thrones’ samles man mod The Night King, i ’Ringenes herre’ må man gøre fælles front mod Sauron – for imod apokalypsen gælder alle midler,” siger Christian Kock.

Også rådgivende retoriker Jesper Troels Jensen fra virksomheden Rhetor hæfter sig ved betydningen af historiefortælling.

”Helt grundlæggende er udlændingedebatten det stærkeste sted, man kan anvende kontrasten ’dem og os’ – og det er en af de stærkeste fortællinger, der findes. I kamp er det patos, der styrer, og når man taler med følelserne, risikerer forstanden og sproget at lide skade,” siger Jesper Troels Jensen.

”Hvis vi alle sammen skulle kommunikere i kronikker i Kristeligt Dagblad, ville tonen være ordentlig. Alt ser værre ud på papir, og man ville skrue ned, fordi man har pladsen og tiden til at argumentere. Men hvis man kun har to minutter på tv, er det sværere at nuancere,” siger han.

Det faktum, at mange i dag ikke er vant til at være i et religiøst univers, spiller også ind på sproget, mener han.

”Ikke mindst de kulturradikale har gennem mange år fået gjort religion til noget suspekt. Og når flygtninge og indvandrere så kommer med en helt fremmed religion, er der åbnet for et uforsonligt sprogbrug. Når vi dårligt nok kender vores egen religion, er det svært at sætte sig ind i andres,” siger Jesper Troels Jensen, som retorisk set anser klimadebatten for at være lidt kedelig, fordi alle partier i dag siger, at de er mere eller mindre grønne.

8