Da Anders Møller var omkring otte år, kom hans far en dag hjem med en computer, han havde købt. Det var dengang i 1980’erne, da kun få hjem rummede en computer, men faderen, som var boghandler i Aarhus, havde en idé om, at han kunne bruge maskinen af modellen Sinclair ZX81 professionelt.
”Det var en lille computer af den typiske 80’er-slags med en sort skærm og en lille, hvid cursor, som blinkede oppe i det øverste venstre hjørne. Den bad jo ligefrem om at blive programmeret,” fortæller Anders Møller.
Nærmest med det samme gik han i gang med at lære programmeringssproget Basic og bruge det til at sætte den lille vidundermaskine på arbejde.
”Jeg fik den til at lave alverdens ting og sager, og lige siden har jeg interesseret mig for computere og programmering,” fortæller han.
Det er ingen overdrivelse. Fra skole og over gymnasium tog han den direkte vej til Institut for datalogi på Aarhus Universitet. Her oplevede han, at han var havnet blandt ligesindede computerentusiaster, og her har han været tilknyttet instituttet lige siden. Først som studerende, siden lektor og de seneste par år professor.
Og han har undervejs udviklet sig til en internationalt førende ekspert i programanalyse, især med henblik på at løse fejl i internet-software som Javascript. Dette er baggrunden for, at han netop har modtaget en af årets fem EliteForsk-priser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
”Det, jeg laver, består i at skabe computerprogrammer, der kan analysere andre computerprogrammer, for eksempel for at finde fejl. Så bliver det ikke mere nørdet,” siger Anders Møller.
Lige så længe, der har eksisteret computere, er der jævnligt opstået fejl. Og Anders Møllers arbejde med programanalyse bygger på den tanke, at computerne kan hjælpe programmørerne med at undgå programmeringsfejl.
Den eneste hindring for dette er, at den berømte britiske matematiker Alan Turing – hvis liv blev skildret i spillefilmen ”The Imitation Game” fra 2014 med Benedict Cumberbatch i hovedrollen – allerede i 1936 i et matematisk bevis slog fast, at det er umuligt at skabe et computerprogram, som kan kontrollere, om et andet computerprogram fungerer, som det skal.
Dette afholder dog ikke Anders Møller fra at prøve at komme så tæt som muligt på at gøre det umulige.
Hvis nogen synes, det lyder snævert at beskæftige sig teoretisk med it-fejl, så skal man bare vide, at det er et område, der har kolossal stor bevågenhed. Man skal blot tænke på alle de mange gange, man arbejder på sin egen computer eller smartphone, og der opstår noget uventet, som gør, at programmet ikke fungerer, så man må genstarte det hele.
Alle disse fejl og systemnedbrud repræsenterer milliarder af kroner, og overalt i ikke kun it-verdenen, men hele erhvervslivet er der en sult efter at få rettet fejl og undgå nedbrud. Tid er penge, og her kommer Anders Møller og hans systemanalyse ind i billedet.
”Et af mine væsentligste resultater var en artikel om programanalyse, jeg publicerede sammen med to medforfattere i 2009 og samme år præsenterede på en datalogikonference i Los Angeles om dette emne. Artiklen indledte et stort forskningsprojekt, som jeg stadig er i gang med, og som stadig rummer mange udfordringer, selvom vi løbende har forbedret teknikkerne,” fortæller datalogiprofessoren.
Han gør dermed op med mange af forestillingerne om forskning som mange års slid, der leder til én stor aha-oplevelse i et enkelt menneskes hoved. Inden for hans felt er forskning snarere mange menneskers slid i mange år, som fører til en lang række ryk i den rigtige retning.
”Som forsker tror jeg ikke, man skal tænke så meget på det store gennembrud, for så bliver man ofte bare skuffet. Jeg ser det mere, som at vi får en lang række idéer, hvoraf mange primært har akademisk interesse, og andre viser sig at ligge tættere på at være praktisk anvendelige,” siger han.
”De næste skridt i min forskning består både i at løse nye teoretiske udfordringer som en form for grundforskning og at samarbejde tættere med virksomheder om rent praktisk at få implementeret programanalyse-funktioner, så de kan komme brugere til gavn,” tilføjer han.
Men hvis forskning ikke bliver til ved én genial aha-oplevelse, hvad er det så for egenskaber, der kræves for at kunne forske sig ind i eliten inden for datalogi? Det har Anders Møller selv nogle bud på:
”Det kræver først og fremmest en god portion målrettethed og vedholdenhed at sætte et projekt i gang, som man 10 år efter stadig ikke er færdig med, men hvor man måske nok er blevet klogere på problemerne undervejs. Man skal være god til at bevare troen på, at det, man er i gang med, ikke er umuligt.”