Prøv avisen

Abortmodstandere vil være mere konstruktive

De 16.000 hvide kors, som abortmodstanderne fra foreningen Retten til Liv i 2013 satte op langs motorvejen E 45 ved Hedensted, var efter Vejdirektoratets mening ulovlige, og foreningen måtte fjerne korsene. – Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Foreningen Retten til Liv, der står bag provokerende aktioner som korsmarken ved Hedensted og 20.000 klistermærker i Aarhus midtby, vil ændre stil. Nu skal saglige og sekulære argumenter i højere grad på banen i kampen mod abort

Det var abortmodstander- foreningen Retten til Liv, der plantede 16.000 kors på en mark ud mod den østjyske motorvej i 2013. Det var omtrent ét kors for hvert foster, der gik til ved en provokeret abort det år.

Det var Abortlinien, som drives af Retten til Liv, der fik sin reklamefilm fjernet fra lærredet i danske biografer samme år, fordi den stødte publikum.

Den viste en nøgen kvinde, der ligger i fosterstilling, mens hendes maveskind bevæger sig i takt til et lydspor af hjerteslag:

”Du kan godt fjerne dit barn. Men. Det er bare det – er det det, du ønsker? Du vil jo altid kunne huske det lille hjerte, der slog inden i dig. Dit barns,” siger en stemme.

Det var Retten til Liv, der blev påbudt at fjerne 20.000 klistermærker i Aarhus midtby i 2017, fordi kommunen mente, det var hærværk, og det er Retten til Liv, som lørdag den 9. juni vil markere sin holdning til abort ved at sende 3000 balloner til vejrs fra Rådhuspladsen, fordi det er antallet af årlige aborter i København og på Frederiksberg.

Trods opsigtsvækkende aktioner synes foreningen selv, at det er svært at trænge igennem i Danmark med sine holdninger mod ”drab” og for en lovændring, så loven ”beskytter ethvert menneske fra undfangelse til naturlig død,” som der står på hjemmesiden.

Eller måske er det netop retorikken, der modarbejder budskabet, er den ny erkendelse ifølge landssekretær Ellen Højlund Wibe:

”Vi arbejder på at blive bedre til den konstruktive dialog. Det er vejen frem. Vi har nok været for optagede af at håndhæve vores egne argumenter fremfor at skabe en dialog, hvor vi også lytter til aborttilhængernes argumenter og prøver at forstå, at de faktisk mener det oprigtigt, når de siger, at de står på kvindens side,” siger hun og peger på, at Retten til Liv også opfatter abortmodstand som en kvindesag, da de ser på abort som et svigt af kvinder i en svær situation.

Retten til Liv er den mest markante forening mod abort – ellerforliv – der findes her i landet. Udover arrangementer og aktioner driver Retten til Liv blandt andet en telefonrådgivning, Abortlinien, og har etableret en abortmindelund ved Ulfborg i Vestjylland. Foreningen har knap 3000 medlemmer og et årligt budget på omkring 1,2 millioner kroner.

Den blev stiftet den 1. oktober 1993 af sognepræst Orla Villekjær, kendt som mangeårig abortmodstander, og foreningen har polemik i sit dna.

Orla Villekjær er ikke længere med i front, men gav i 2013 et interview om opstarten til medlemsbladet Liv:

”Det var ikke noget taknemmeligt projekt. Jeg røg gang på gang i medierne og fik verbale tæsk. For eksempel for at vise filmen ’Det tavse skrig’ for konfirmander. Den handler om, hvordan man udfører en abort,” husker han i artiklen:

”Der blev lavet protestskrivelser mod mig i mine menigheder. Jeg inviterede begge mine sogne til at komme at se filmen ved selvsyn. Mange hundrede mennesker mødte op. Da de havde set filmen, rejste den lokale læge sig og udtalte, at filmen var én stor løgn fra ende til anden. Jeg gik helt i chok. Folk ville ikke høre sandheden,” fortsætter han.

”Usmagelig” og ”følelsesladet” er ord, der går igen, når andre aktører i dag beskriver Retten til Livs virksomhed, uanset at den debat, foreningen forsøger at rejse i hvert fald til en vis udstrækning er legitim ifølge disse iagttagere.

Sognepræst og medlem af Det Etiske Råd Henrik Gade Jensen går ind for fri abort. Men:

”Det er et fattigt Danmark, hvis ingen løfter fanen for det ufødte foster. Jeg tror bare, at en for voldsom følelsesmæssig retorik omkring abortmodstand skader deres sag. Men jeg er ikke forarget over, at nogen synes, at fri abort er forkert, jeg undrer mig over, at der ikke er flere, som gør,” siger han.

Charlotte Wilken-Jensen er speciallæge i gynækologi og obstetrik og ledende overlæge:

”Fagligheden er nærmest ikke-eksisterende. Det er følelser og en moralsk-etisk holdning, de vil pådutte alle andre”, siger hun, og også generalsekretær i Sex Samfund Bjarne B. Christensen er kritisk:

”Det er meget vigtigt med en seriøs diskussion om abort, valget af abort og de dilemmaer, der er omkring det. Det anerkender vi og respekterer, men mange gange er det ikke argumenter for og imod abort, der er oppe imod hinanden. Retten til Livs kampagner er følelsesmæssige med deres kors og film. Det er i høj grad metoder, som vi tager afstand fra, og som vi ikke mener er lødige i dansk sammenhæng,” siger han.

Sidste år holdt Retten til Liv årsmøde i Skjern i Vestjylland, og her var selvransagelse blandt andet på programmet. For hvorfor er modstand mod fri abort tabu i Danmark:

”Er det den negative måde, abortmodstanden fremstilles på, der er problemet? Er der noget i sagen, der modarbejder os?”, lød et par af Retten til Livs spørgsmål til sig selv.

Dengang og siden har en justering af strategien taget form, forklarer Ellen Højlund Wibe, som afviser, at fagligheden er dårlig.

”Vi er også optagede af at argumentere på et humanistisk og menneskerettighedsbaseret grundlag, hvor Gud ikke er trumfkortet. Altså på de præmisser, som omgivelserne taler ud fra. Men vi må også trænge ind til kernen af, hvor vi er uenige.”

Den kerne er abortdilemmaet i sin grundform: kvindens ret til selvbestemmelse over for fostrets ret til liv. For det er jo et kommende menneske, der fjernes ved en abort, siger både fortalere og modstandere, omend de er uenige om, hvor meget ”menneske” et få uger gammelt foster er i biologisk forstand.

Retten til Liv mener, at det fra undfangelsen er en fuldgyldig person.

”Hvorfor har kvinden menneskerettigheder, der vejer tungere end det ufødte menneskelivs? Dét er kernen. Kernen er, at det ikke er kvaliteter ved det enkelte menneskeliv, der afgør dets værdi, sådan som det bliver, når vi lader ydre omstændigheder tale ind, for eksempel moderens situation eller et handicap ved barnet. Menneskets værdi knytter sig til det at være menneske, og vi vil gerne argumentere for, at alle mennesker har samme rettigheder,” siger Ellen Højlund Wibe.

Hvis hun skal vælge ét argument fra aborttilhængernes side, som hun godt forstår, er det argumentet om, at kvinder kan stå i særdeles svære situationer, der gør det vanskeligt at gennemføre en uønsket graviditet endsige at blive mor.

”Jeg kan godt forstå, at abort er en fristende løsning for den meget unge mor, stofmisbrugeren eller andre, hvor alt er meget svært i deres liv. Men vi må aldrig lade en svær situation veje tungere, end at et mennesket altid har ret til livet. Så må vi finde en anden løsning på den svære situation,” siger hun.