Prøv avisen

Rettighedskultur presser religiøse mindretal

Der er ingen forståelse for religion og traditioner. Men hvad er det, vi skal uddanne børn til, hvis der ingen tanker er om, at vi tidligere blev uddannet i kraft af fortiden, historien og religionen?”, siger Bent Lexner (billedet) om manglende respekt for religion. Foto: Leif Tuxen

Respekten og forståelsen for religiøse traditioner og regler i det danske samfund er blevet mindre, siger talsmænd for religiøse mindretal. Det formindsker det religiøse råderum

Et demokratis fornemste opgave er at forsvare minoriteterne. Ordene er tidligere overrabbiner Bent Lexners. I morgen udkommer en ny bog på Kristeligt Dagblads Forlag, hvor han portrætteres af forfatter og journalist Anna-Lise Bjerager. Lejligheden benytter Bent Lexner til at råbe vagt i gevær over de religionsforskelle og den fremmedforskrækkelse, han er begyndt at tyde i Danmark.

”Jeg tror, det hænger sammen med, at jo yngre, politikerne bliver, jo mindre forstår de betydningen af, at mennesker har en religion. Der er ingen forståelse for religion og traditioner. Men hvad er det, vi skal uddanne børn til, hvis der ingen tanker er om, at vi tidligere blev uddannet i kraft af fortiden, historien og religionen?”, siger Bent Lexner.

Han oplever, at både myndighederne og den menige dansker i dag kender alt for lidt til det jødiske miljø i Danmark.

”Jøderne er blevet fremmedgjort, og det skyldes nok, at det er svært for den almindelige dansker at skelne mellem jøder og muslimer. Jeg har oplevet, at i den almindelige omtale er jøderne også sådan nogle, der lige er dukket op. De er fremmede. Der er en form for skræk for de fremmede som sådan, og det mener jeg oplagt er en del af jødernes oplevelse i dag,” siger Bent Lexner, der bruger sin egen tid som værnepligtig som eksempel på, hvordan hensynet til jøderne har ændret sig.

”Vi har været et af de få religiøse samfund, hvor der blev taget hensyn til vores helligdage, og at vi ikke arbejder lørdag på grund af sabbatten. Det var der forståelse for, da jeg selv var værnepligtig. Men det er anderledes i dag, blandt andet i kraft af at muslimerne er så mange og jøderne så få. Jeg tror, at der er en skræk for, at man måske kommer til at gøre noget for nogle, og at man ikke vil gøre forskel,” siger han.

Også fra kristen side oplever man, at myndigheder i stigende grad tager afstand til de tiltag, der har med religion at gøre. En af kritikerne er Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission. Han nævner sidste års eksempel på religiøse foreninger, der uberettiget får afslag på kommunal støtte, hvilket kulturministeren påpegede i en henvendelse til kommunerne.

”Den manglende åndsfrihed i forvaltningen understreger blot den tendens, at der er kommet meget lovgivning i de senere år, som for mig at se sætter en ny kurs i samfundslivet, hvor klassisk kristne overbevisninger bliver betragtet som gammeldags holdninger, der skal kasseres på bekostning af nye idealer. Se bare på lovliggørelsen af juridisk kønsskifte og dermed synet på køn, ægteskab og familieliv. De grupper, der modsætter sig det, kan godt føle sig udsat, så der er noget, der skal tales om på den anden side af valget. Vi er nødt til at sikre os, at åndsfriheden og de religiøse grupper har deres plads i fremtiden også,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Ifølge formanden skyldes fokuseringen på rettigheder, at danskerne i dag er præget af en stadig stærkere individualistisk kultur.

”Det kan man ikke fortænke folk i, for man er i dag opflasket til at tænke i, hvad man har ret til, frem for hvad man har pligt til. Hvad har jeg pligt til i forhold til min næste, min nabo, mit samfund? Som jeg ser det, er det egentlig bare en god kristen kultur, at næsten er foran mig, i stedet for at det skal handle om mig,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Spørger man også Den Katolske Kirke i Danmark, er det blevet vanskeligere at være religiøst mindretal herhjemme. Det skyldes dog ifølge biskop Czeslaw Kozon mere sekulariseringen end rettighedskulturen.

”De generelle religiøse værdier i samfundet har mindre betydning end tidligere. Tidligere var der fordomme mod mindretalskirkerne, men de er efterhånden ved at forsvinde. Det er så blot blevet erstattet af det sekulære samfund, som gør det svært for både store og små trossamfund, fordi der er så mange impulser og påvirkninger fra det omkringliggende samfund.

I modsætning til jøderne og muslimer har de danske katolikker ikke oplevet, at myndighederne har ønsket at regulere deres religiøse praksis, siger biskop Czeslaw Kozon.

”Der er endnu ingen, der har forlangt, at den katolske kirke skal bruge kvindelige præster. Så vidt er vi trods alt ikke kommet endnu,” siger han.