Prøv avisen

Revselsesretten er afskaffet, men børn udsættes stadig for vold

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

I 1997 blev det forbudt at opdrage sine børn med vold. Hvert sjette barn oplever imidlertid stadig hverdagsvold med lussinger og rusketure. Det er problematisk – også selvom lussingen er et enkeltstående tilfælde, mener eksperter

De fleste forældre lærer formentlig deres børn, at man ikke må slå. Og pointen var i og for sig den samme, da et politisk flertal i 1997 afskaffede revselsesretten, der med ét gjorde brugen af vold i forbindelse med opdragelse strafbart. Hvad enten det gjaldt lussinger eller rusketure.

Godt og vel 20 år senere eksisterer volden imidlertid stadig. Således viser den årlige opgørelse af ”Svigt af børn i Danmark”, som Børns Vilkår og Trygfonden udgav tidligere i år, at hvert sjette barn i Danmark har været udsat for fysisk vold i hjemmet.

Det overrasker ikke psykolog og ekspert i vold mod børn ved Red Barnet Kuno Sørensen.

For et par år siden lavede Red Barnet i samarbejde med Børnerådet og Børns Vilkår selv en spørgeskemaundersøgelse af 4039 elever i 7. klasse. Den viste, at mere end hvert fjerde barn i løbet af et år havde oplevet at blive skubbet, nevet, rusket eller revet i håret af en af deres forældre. Kigger man på grovere fysisk vold som lussinger, slag og spark havde seks procent af børnene oplevet det i samme periode.

”Resultatet overraskede mig. At 29 procent af landets 7. klassebørn har oplevet vold i løbet af et år, er for mange. For vi ved, at vold rykker ved tillidssituationen mellem forældre og børn. Forældre, der har givet deres barn en lussing, spørger sikkert sig selv: ’Hvilken forskel gør det egentlig for barnet?’. Her viser forskningen, at tilliden simpelthen bliver mindre, og det kan være ødelæggende for en så vigtig relation,” siger han.

Debatten om vold mod børn er igen blevet aktuel, efter at en mor i sidste uge valgte at stå frem i Kristeligt Dagblad, hvor hun fortalte, at hun for år tilbage gav sin treårige søn en lussing. I dag har sønnen – som nu er voksen – så konfronteret sin mor med hændelsen og forlangt en undskyldning.

Ifølge sønnen har lussingen været traumatisk – en oplevelse, moderen har svært ved at nikke genkendende til.

”Det er svært at generalisere vold mod børn,” er det første, som Helene Oldrup siger, da Kristeligt Dagblad viderebringer eksemplet. Hun har i årevis forsket i emnet og er i dag seniorkonsulent i organisationen Lev uden vold, der hjælper familier præget af vold i de nære relationer.

”For vold er jo et vidt begreb, der spænder fra en lussing en gang i livet, til at man jævnligt bliver slået med knyttet hånd. Men det er vigtigt, vi ikke ignorerer den enkeltstående lussing, for den kan have stor betydning for barnet senere hen. Og her er det afgørende, at forældre forsøger at reparere på relationen til barnet ved at erkende, at de gjorde noget, som var forkert. Det er problematisk, hvis forældrene siger ’pyt med det’.” fortsætter side 3

I 2016 udgav Helene Oldrup et forskningsprojekt ved det daværende socialforskningsinstitut, SFI. Undersøgelsen konkluderede, at knap hver femte ung mellem 14 og 15 år havde oplevet vold inden for det seneste år. Af disse svarede én ud af tre efterfølgende ja til, at de også var blevet slået tidligere.

Netop den hyppige vold er eksperterne, som Kristeligt Dagblad har talt med, enige om har størst konsekvenser for børn på længere sigt. Ingen kan imidlertid sige meget om udviklingen, siden revselsesretten blev ophævet. Vi har simpelthen ikke tal fra før 1997, lyder det. Ligesom de studier, der er kommet til siden, er svære at sammenligne på grund af forskellige metoder og ikke mindst definitioner af vold som begreb.

Én, der dog vil give et forsigtigt bud, er Mai Heide Ottosen, seniorforsker ved VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. I forbindelse med et igangværende projekt om psykisk vold mod børn har hun nemlig forsøgt at kortlægge, hvordan den fysiske vold mod børn på tværs af Skandinavien har udviklet sig. Konklusionen er, at ”korporlig afstraffelse af børn har været dalende”.

”Jeg vurderer derfor, at afskaffelsen af revselsesretten har haft særligt en normativ effekt i befolkningen. Det betyder, at vi som samfund har erkendt, at det simpelthen er forkert at slå børn og bruge fysisk afstraffelse. Tolerancen over for vold mod børn er blevet mindre. Det viser sig også ved, at vi som samfund er blevet mere opmærksom på børn, som mistrives,” siger hun.

Det er vigtigt, vi ikke ignorerer den enkeltstående lussing, for den kan have stor betydning for barnet senere hen. Og her er det afgørende, at forældre forsøger at reparere på relationen til barnet ved at erkende, at de gjorde noget, som var forkert

Helene Oldrup, seniorkonsulent