Første gang amatørarkæologen Hjalte Wadskjær Mølgaard gik på markerne nær den middelalderlige herregård Østergaard på halvøen Salling i den vestlige del af Limfjorden, fandt han en lille seglstampe af bronze. Den så ikke ud af noget særligt, men amatørarkæologen vidste godt, at seglstamper kan rumme spændende information.
Seglstamper blev nemlig brugt af især herremænd til at skrive under på dokumenter af særlig betydning. Museum Salling modtog, helt efter bogen, den undseelige stampe og sendte den videre til danefæ-vurdering hos eksperterne på Nationalmuseet i København.
Her fik seniorforsker Lisbeth Imer til opgave at finde ud af, hvem der havde ejet seglstampen. Det var ikke svært, for hun tydede hurtigt indskriften ”S’ NICULAI CRABBE”. Den information ledte hende på sporet af adelsmand og ridder Niels Krabbe, der levede i slutningen af 1300-tallet og begyndelsen af 1400-tallet.
Selvom det i sig selv er stort blot at identificere ejeren til en seglstampe, blev Lisbeth Imers begejstring snart endnu større. Ved at studere gamle opslagsværk for seglaftryk blev eksperten i at tyde indskrifter på genstande ledt på sporet af ét af de tusinder af dokumenter på Rigsarkivet. På en papirflap havde Niels Krabbe den 23. april 1408 presset sin seglstampe ned i et varmt stykke voks for at besegle en aftale. Ikke siden en seglstampe af Valdemar Atterdags søn, hertug Christoffer, blev fundet i 1992, har eksperterne på Nationalmuseet kunne forene en seglstampe med et aftryk fra et historisk dokument.
”Vi har så mange seglstamper, der ikke passer til skriftlige kilder. Det fortæller noget om, hvor få af fortidens dokumenter, vi rent faktisk har bevaret. Derfor er danefæ så vigtige, fordi de nogle gange er den eneste kilde til fortiden.”
Netop denne periode, som er dårligt belyst i de skriftlige kilder, forsker museumsinspektør og middelalderarkæolog Turi Thomsen fra Museum Salling i.
Fundet af seglstampen har potentielt stor betydning for hendes nuværende forskningsprojekt om borganlæg og voldsteder. Krabbeslægten holdt til i Salling. Seglstampen er fundet i nærheden af herregården Østergaard, som man ved var Krabbe-slægtens. Den ældste del af herregården kan dateres til 1470, hvilket var efter Niels Krabbes tid. Men arkæologerne leder stadig efter Niels Krabbes herredsæde, Nissumgård. Fundstedet for seglstampen kan derfor være et godt bud på, hvor den tidligere slægtsgård var bygget.
”Den tidlige middelalder var en gådefuld periode, vi er derfor taknemlige for alle informationer om tiden, vi kan samle sammen.”
Men helt uvidende om perioden er arkæologer og historikere ikke. For på spørgsmålet om, hvem Niels Krabbe var, svarer Turi Thomsen:
”Han var stor. Rigtig stor. Vi ved, at Margrete I var ude efter ham.”
Middelalderarkæologen udfolder en dramatisk historie, som har sin rod i den periode, hvor Danmark var pantsat til et par holstenske grever. Perioden ophørte, da Valdemar Atterdag fik Danmark tilbage på danske hænder.
”Sådan et skifte gør man ikke, uden at det koster noget. Valdemar kæmpede indædt for at få folk til at anerkende ham som konge. Men en række stormænd ville ikke. De havde nok mere magt under en fyrste fra Holsten, der aldrig kom forbi. Og Krabbe-familien var en af disse modstridelige slægter.”
Valdemar Atterdag belejrede i 1372 Krabbernes borg for at få adelsfamilien til at underkaste sig kongemagten –og Valdemar sejrede. Da Valdemar Atterdags datter, Margrete I, kom til magten i 1385, markerede hun sin magt over for de familier, der modsatte sig hendes fader. Den indflydelsesrige ridder og stormand Niels Krabbe og hans familie måtte afgive store landarealer til kronen.
Dokumentet med aftrykket fra den nyfundne seglstampe fortæller en lignende historie. For her bevidnede Niels Krabbe, at brødrene Jacob og Palle Kirt gav dronning Margrete I skødet til to godser i Han herred i Nordjylland.
”At han skal bevidne overgivelsen af tidligere allieredes godser er både en ydmygelse og måske også en påmindelse om, at han skal passe på, for ellers kan flere af hans godser også blive inddrevet,” siger Turi Thomsen og fortæller samtidig, at Niels Krabbe trods alt var for stor til, at Margrete I for alvor lagde sig ud med ham. Hun fratog ham for eksempel aldrig hans riddertitel. Til det var Niels Krabbe for magtfuld.