Rift om sommerhuse: Pas på nabokonflikter

Sommerhuse er blevet en bekostelig affære, og derfor er mange købere afhængige af eller interesserede i at leje dem ud. Men lejerne har ikke samme forhold til området og naboerne som ejerne. Og det kan give gnidninger, hvis lejerne samtidig opfattes som støjende eller anmasende af de øvrige naboer, nævner ekspert. (Genrefoto)
Sommerhuse er blevet en bekostelig affære, og derfor er mange købere afhængige af eller interesserede i at leje dem ud. Men lejerne har ikke samme forhold til området og naboerne som ejerne. Og det kan give gnidninger, hvis lejerne samtidig opfattes som støjende eller anmasende af de øvrige naboer, nævner ekspert. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der har været run på og rift om sommerhusene under coronapandemien.

Nogle har købt, andre lejet eller lånt - enten til ferie, udendørs arrangementer, arbejdsrefugie eller pusterum fra hjemmet.

Kort sagt: sommerhusene er blevet brugt mere end normalt, siger Jesper Bastholm Munk, der er konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning.

- Det kan selvsagt give nogle gnidninger. Nogle har måske lånt sommerhuset ud i god mening, mens naboen oplever, at der har været et rend af mennesker - endda folk, de ikke kender, nævner han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hertil kommer, at sommerhuset - modsat helårshuset - i højere grad er forbundet med følelsen af ferie, fristed og afslapning.

Men vores fortolkning af netop disse begreber kan være vidt forskellig.

- Derfor ser vi flere sager, hvor vi enten må træde til som mæglere eller rådgive om nabokonflikter i sommerhusområder, siger Jesper Bastholm Munk.

Den problemstilling genkender Tine Nielsen, der er brevkasseredaktør og fagekspert inden for bygningslovgivning hos Videncentret Bolius.

- Særligt inden for det seneste år har vi fået flere spørgsmål om naboer og sommerhuse. Og ofte kan man læse mellem linjerne, at det handler om andet og mere end hækkens højde og skyggende træer, konstaterer hun.

Her er støj en hyppig gnist, der antænder konflikten, tilføjer Jesper Bastholm Munk.

Hos den ene part er det måske bøger og stilhed, som giver ferien værdi. På den anden side af hækken nyder de at lade ungerne spille fodbold, hoppe trampolin og lege vildt med vandgeværer.

- Fælles for nabokonflikterne er, at de typisk har noget praktisk - eksempelvis støj - som udløsende faktor. Men underliggende handler det om alt muligt andet og mere, konstaterer han.

Endnu værre bliver det, hvis man begynder at gætte:

"Jeg har sagt, at naboens børn larmer på trampolinen, så hvorfor har han ikke gjort noget ved det?", nævner Jesper Bastholm Munk.

- Man skal afholde sig fra at gætte andres motiver. Tag i stedet kontakt, så du reelt får undersøgt det, siger han.

En anden problematik kan være hyppigt udlån eller hyppig udlejning, tilføjer Tine Nielsen.

For lejerne har ikke samme forhold til naboerne eller nødvendigvis føling med, hvad der er til gene.

Så grib det i opløbet, og fortæl naboerne, at I har lejet det ud. "Og hvis det bliver for meget, så ring lige til os", nævner Tine Nielsen.

- For det er ærgerligt, hvis det gode naboskab skal spoleres af noget praktisk, nævner hun.

Ofte kan konflikterne faktisk fanges i opløbet, ved at man opbygger en relation og sekundært giver naboerne en livline og et telefonnummer, lyder eksperternes konklusion.

Tine Nielsen nævner børn som eksempel:

Støj fra børn, man kender, generer ikke på samme måde som børn, man ikke kender. Det ene lyder som leg, det andet lyder som skrigeri.

- Så hvis man har en relation, hvor man siger: "Jeg får besøg af børnebørnene. Sig til, hvis de larmer for meget", så vil man typisk stå bedre, end hvis man intet havde sagt, siger hun.

/ritzau fokus/