På trods af regeringens mål om at skabe mere blandede byer, bor den rigeste halvdel af befolkningen i stigende grad i særlige kvarterer, og den geografiske opdeling mellem rig og fattig er vokset markant de seneste 10 år. Den øgede opdeling betyder, at vi i stadig højere grad har naboer, der ligner os selv. Det har især konsekvenser for folkeskolen. Hvor 4 ud af 10 skoler for 10 år siden havde elever fra alle indkomstlag, gælder det i dag kun 27 procent af skolerne.
Det er konklusionen i en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har målt adskillelse mellem danskere med forskellige indkomster. Undersøgelsen har opdelt landet i 25.000 nabolag og analyseret udviklingen fra 1990 til 2020. Især børnefamilier bor i stadig større omfang opdelt efter indtægt. Samtidig viser analyserne, at den rigeste halvdel af befolkningen i højere grad end for 10 år siden bor i særlige kvarterer. Det er både de mest velhavende og middelklassen, der bor mere adskilt fra andre samfundsgrupper end tidligere. Tendensen ses over hele landet, men er mest tydelig i København.
”Den geografiske opdeling efter indkomst er taget til over en længere årrække, men er især vokset de seneste 10 år. De danskere, der tjener mest, og også middelklassen klumper sig i stigende grad sammen i særlige kvarterer. Det kan betyde, at vi ikke ser andre end dem, der ligner os selv. Risikoen er, at det rammer den indbyrdes forståelse for hinanden på tværs af socialgrupper. Skræmmeeksemplet er USA, hvor den sociale opdeling har ført til en udbredt polarisering, ” siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen, der understreger, at udviklingen blandt andet er accelereret på grund af de stigende boligpriser.
”Der er ikke nogen quickfix-løsning. Men nogle af redskaberne kunne være bedre normering af skoler i udsatte områder og krav til kommuner om, at de skal opføre et bestemt antal lejeboliger i forbindelse med nybyggeri,” mener Lars Andersen.
Ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen fra ejendomsmæglerkæden Home genkender tendensen. Hun har været ejendomsmægler i 41 år og sælger blandt andet huse i Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København.
Her er de unge førstegangskøbere i stigende grad unge akademikere, der søger til kommunen på grund af de gode skoler, naturen og nærheden til København. Der er så stor rift om villaer og rækkehuse i Lyngby-Taarbæk, at priserne ifølge Lone Bøegh Henriksen er steget 42 procent de seneste to år, og et rækkehus i dag koster mellem 6 og 7,5 millioner kroner.
”En tømrer og en sygeplejerske har som førstegangskøbere ikke en indtægt, der kan matche områdets huspriser. Det bliver en ond cirkel. Kommunen har gode skoler. Det er oftest akademikere, der flytter til, og så bliver deres børn måske også bedre uddannet end gennemsnittet. Med den øgede velstand og de seneste års stigning af boligpriserne, er der sket en yderligere polarisering. Det er som om, forskellen mellem rig og fattig er blevet større,” konstaterer Lone Bøegh Henriksen, der oplever, at kvaliteten af den lokale folkeskole vejer tungt, når forældre køber bolig. For eksempel fravælger en del forældre huse i attraktive kvarterer, hvis den nærliggende skole har mange tosprogede.
De rigeste har altid klumpet sig sammen på de mest eftertragtede adresser påpeger Hans Thor Andersen, forskningschef ved institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet.
”Men det har forstærket udviklingen, at indtægtsudviklingen har været i top blandt de bedst stillede de sidste mange år. Det smitter af på de lokale skoler, der får forældre med høje indtægter og gode uddannelser,” siger Hans Thor Andersen.
I en lang periode efter Anden Verdenskrig betød velstandsstigningen ifølge Hans Thor Andersen, at en bredere del af befolkningen havde gode muligheder for at købe et hus i København og Aarhus.
”Udviklingen i de store byer er ved at gå den anden vej, så det er blevet meget sværere for grupper med almindelige indtægter at købe egen bolig,” siger Hans Thor Andersen.
Seniorforsker Mette Mechlenborg fra institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet forsker i danskernes boligkultur, og hun finder det slående, at den stigende sociale opsplitning sker samtidig med, at politikere understreger behovet for blandede byer og bedre sammenhængskraft.
”Da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2018 lancerede ghettopakken, talte han om huller i Danmarkskortet. I virkeligheden kunne vi også vende blikket den anden vej og begynde at overveje, hvordan vi undgår rigsmandsghettoer. For det er også en trussel mod sammenhængskraften, hvis de mest velstillede i stigende grad bosætter sig bestemte steder og får adgang til de bedste skoler, ” siger Mette Mechlenborg.
Sidste år afsatte regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Kristendemokraterne 10 milliarder kroner frem mod 2035 til en fond for mere blandede byer. Aftalen skulle med daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Beks (S) ord sikre, at pædagoger, håndværkere og andre med almindelig indtægt også kan bo der, hvor de arbejder.
Det mål vil dog ifølge seniorforsker Hans Thor Andersen betyde, at især kommuner nord for København skal opføre en masse almene boliger.
"Det kommer ikke til at ske. Der er ingen ledige grunde, og samtidig vil der være massiv politisk modstand," lyder det fra Hans Thor Andesen.
Socialdemokratiets boligordfører Orla Hav erkender, at udviklingen med at skabe blandede byer går den forkerte vej.
”Det bliver et langt sejt træk at ændre udviklingen. Det rammer sammenhængskraften, hvis ikke vi kender hinandens vilkår. Den unge, der vokser op i Gentofte, skal også kunne realisere drømmen om at blive automekaniker, selvom familien er akademikere. Derfor må vi fortsætte med at tage politiske initiativer, der kan ændre udviklingen,” siger Orla Hav.