Det borgerlige Danmark har i fem år befundet sig i kaos, og nu står splittelsen igen i fuldt flor.
Selv om der er bred politisk tilslutning til at rejse en rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), splitter sagen de borgerlige partier i almindelighed og Venstre i særdeleshed.
Venstre besluttede på et gruppemøde torsdag formiddag, at folketingsgruppen støtter rigsretssagen, ligesom Socialdemokratiet modvilligt besluttede at gøre.
Alle andre partier, bortset fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti vil også stemme for sagen.
Den tidligere udsendte, første delrapport fra Instrukskommissionen og vurderingen fra Folketingets uvildige advokater gjorde det nærmest umuligt at nå til anden konklusion.
Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen, forklarede, at han havde ønsket, at de voldsomme anklager fra Instrukskommissionen mod Inger Støjberg og Venstre kunne gå væk på en anden måde, men det var ikke muligt.
Inger Støjberg var dybt skuffet over sin formand, som hun mente, havde ”inviteret” Folketinget til at rejse sagen. Den største mistillidserklæring, hun kunne kan få fra sin formand, kaldte hun det. Støjberg overvejer nu sin fremtid i partiet.
Hun fortsatte også med at tale om barnebrudskommissionen og afviser dermed stadig kernen i sagen, nemlig den ulovlige og undtagelsesfri instruks om at skille mindreårige asylpar på asylcentre.
Hun forbigår fortsat kategorisk i tavshed den mulighed, at man skulle kunne være imod ufrivillige ægteskaber mellem ældre mænd og mindreårige piger - samtidig med at man vil sikre en individuel sagsbehandling, som loven kræver. At der i nogle tilfælde skulle kunne være tale om helt frivillige parforhold mellem jævnaldrende unge, som man efter liberale værdier næppe ville kunne forsvare at skille fra hinanden pr. automatik.
Nu bliver sagen rejst. Præcis som tamilsagen, der i 1990’erne førte til en rigsretssag mod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (S), kan Støjberg-sagen få store konsekvenser for rollefordelingen i det borgerlige Danmark.
Tamilsagen markerede afslutningen på ti år med Det Konservative Folkeparti under ledelse af Poul Schlüter som det ledende blå parti. Den position fik De Konservative, efter at Venstre i 1970’erne var blevet kørt ned, blandt andet af et kortvarigt mislykket regeringssamarbejde med Socialdemokratiet i 1978-1979.
Siden det konservative blodbad i slutningen af 1990’erne, har Venstre stået i spidsen for det borgerlige Danmark - samme rolle, som det også har haft tidligere i historien.
I dag er partiet i meget store vanskeligheder. Omkring en fjerdedel af folketingsgruppen, ni medlemmer, vil ikke følge partilinjen og stemmer imod den rigsretssag, som formanden og flertallet ønsker. Det har Jakob Ellemann-Jensen været nødt til at acceptere.
Ikke alle er imod sagen, fordi de ideologisk ligger på Støjbergs linje - for eksempel er folketingsmedlem, advokat Preben Bang Henriksen, imod at anlægge sagen, fordi han mener, at der ikke er tilstrækkeligt med juridiske argumenter til at vinde.
Værre for Venstre er, at vælgerne stadig forsvinder i stort tal. I den seneste meningsmåling fra Voxmeter fra i lørdags står partiet til blot 13,9 procent af stemmerne, et fald på over 10 procent i forhold til folketingsvalget for halvandet år siden. I samme måling får De Konservative 10,4 procent af stemmerne, det højeste niveau siden 1990’erne.
Om skredet skyldes Støjberg-sagen, er endnu for tidligt at vurdere. De to partier, der har støttet hende mest helhjertet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, får i målingen tilsammen knapt 13 procent, og det er kun en smule mere end ved valget i 2019.
Venstres deroute kan have mange årsager: For eksempel slingrekursen i samarbejdet med regeringen, det overraskende nej til at være med i politiforliget, Jakob Ellemann-Jensens forskellige meldinger til minksagen og Venstres uklare kurs om corona-politikken.
Uanset om Inger Støjberg forbliver i partiet, vil sagen kaste lange skygger. Muligvis vil den gøre det lettere for Venstre at kræve en rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen (S) eller andre ministre, når Granskningskommissionen har gransket minksagen færdig om et års tid. Men i dag er det svært at få øje på et politisk flertal for det.
I givet fald kunne statsministeren til den tid se en interesse i at spørge vælgerne ved et nyt folketingsvalg. Som det ser ud nu, ville det efterlade de borgerlige partier i både mindre og flere spåner end dem, de allerede ligger i.
Frikendes Inger Støjberg af Rigsretten, kan hun vende sejrrigt tilbage og udfordre Jakob Ellemann-Jensen, hvis hun ellers forbliver i partiet så længe. Det kan åbne for en fløjkrig, som den, der i 1990’erne nær havde martret De Konservative ihjel.
