Risikoen er, at de unge ryger længere ned i sumpen

Mange af de dårligst stillede unge har ikke mulighed for at tage en uddannelse på grund af boglige og sociale problemer, mener socialrådgiver Karl Hult, som er mentor for nogle af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere

Karl Hult har været socialrådgiver i mere end 30 år og arbejder som selvstændig mentor for nogle af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere. Han tvivler på, at det vil hjælpe at beskære ydelsen til alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år og efterlyser flere praktiske uddannelser, som de unge kan magte. – Privatfoto.
Karl Hult har været socialrådgiver i mere end 30 år og arbejder som selvstændig mentor for nogle af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere. Han tvivler på, at det vil hjælpe at beskære ydelsen til alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år og efterlyser flere praktiske uddannelser, som de unge kan magte. – Privatfoto.

Den unge kontanthjælpsmodtager er i 20erne og lider af ADHD. Som barn var han anbragt uden for hjemmet, og han har stort set ikke gået i skole siden femte-sjette klasse. Han har dårlige erfaringer med skoler og skammer sig over, hvor lidt han kan. Først da han efter lang tids støtte kommer på et svejsekursus, begynder tingene at gå lidt bedre.

Står det til regeringen, skal den unge mand som en af de 50.000 kontanthjælpsmodtagere under 30 år i fremtiden slet ikke være en del af kontanthjælpssystemet. I stedet skal han have en uddannelsesydelse på niveau med SU for på den måde at blive parat til arbejdsmarkedet.

Men med den ordning risikerer de mest sårbare unge at synke endnu længere ned i socialt armod.

Det mener socialrådgiver Karl Hult, der har hjulpet den unge mand. Han har mere end 30 års erfaring som socialrådgiver og arbejder i dag som selvstændig konsulent for nogle af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Karl Hult forstår godt regeringens intention om, at alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal i uddannelse eller arbejde.

LÆS OGSÅ: Hoffmann: Kunne kontanthjælpsreformen være blevet rød?

Jeg er helt enig i, at de velfungerende skal skubbes i gang med uddannelse. Men min oplevelse er, at unge med sammensatte problemer fylder mere og mere. De har ofte svært ved at begå sig, fordi samfundet bliver mere og mere kompliceret. For den gruppe hjælper det ikke at skære i ydelsen. Risikoen er, at de unge ryger længere ned i sumpen. Det kan betyde mere hjemløshed og efterlade mange med stor gæld, siger Karl Hult.

Han peger på, at der er et stort behov for praktiske uddannelsestilbud, som de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere kan magte, og at hjælpen til den gruppe som regel er langvarig.

Karl Hult mener dog også, at der er gode takter i regeringens udspil. Han ser frem til, at de svageste kontanthjælpsmodtagere får én sagsbehandler frem for en hel række kontakter. Han finder det også positivt, at regeringen satser på at lave særlige forløb for kontanthjælpsmodtagere og læse- og regnekurser for at rette op på dårlige boglige færdigheder. Og det er ifølge Karl Hult rimeligt, at papirløse par på kontanthjælp fremover skal have samme hjælp som gifte par, selvom han forudser en række problemer med at kontrollere reglen.

De dårligst stillede, som jeg møder, havde også svært ved at finde arbejde, da arbejdsmarkedet stod på gloende pæle. Men jeg oplever også, at det er muligt at forbedre deres situation gennem en vedholdende indsats, og at mange arbejdsgivere faktisk er interesserede i at hjælpe. En af de unge, jeg var mentor for, fik arbejde hos en anlægsgartner. Han mødte altid op uden madpakke på sin arbejdsplads, og derfor var han sulten. Så begyndte anlægsgartnerens kone at smøre madpakke til ham, fordi ægteparret syntes, han skulle hjælpes på vej, fortæller Karl Hult.