Ældre i Danmark har i dag ikke den ældrepleje, som de fortjener. Sådan lød et af budskaberne i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale lørdag.
”Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående. At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra,” fortsatte hun.
Hos fagforbundet FOA, der organiserer de offentligt ansatte i ældreplejen, var der begejstring at spore efter talen.
”Det er et ekstremt vigtigt projekt, statsministeren slår an i sin nytårstale. Det handler om noget af det allermest værdifulde i vores samfund ,” lød det fra forbundsformand Mona Striib i en pressemeddelelse.
Ifølge Mette Frederiksen går der for meget tid med ”proces, bureaukrati, kontrol og skemaer” i den offentlige sektor, og derfor vil regeringen afskaffe regulering og udforme en ny ældrelov.
Finder regeringen opbakning i Folketinget, bør man først og fremmest give visiteringssystemet en overhaling, mener Torben K. Hollmann, formand i social- og sundhedssektoren hos FOA.
”Hvis et af vores medlemmer har brug for en ekstra halv time hos en borger, som måske har brækket benet eller er blevet syg, så skal han eller hun sende handleplan og dokumentation til en visitator, der sidder nede på kommunen og ikke kender borgeren, men som ikke desto mindre er den, der bestemmer, om der kan bevilges de ekstra 30 minutter eller ej. Det tager ofte flere dage, før der kommer svar, og i mellemtiden er situationen måske gået i sig selv, fordi patienten er blevet rask. Eller er død,” siger Torben K. Hollmann.
”Hvis frontpersonalet selv kunne træffe beslutningen i samråd med borgeren uden dokumentationskrav til andre end dem, som skal besøge den ældre dagen efter, ville det være en stor hjælp. Ekstra omsorg bør bero på en faglig vurdering hos den enkelte medarbejder – ikke hos en, der ikke kender den ældres behov. Det giver i hvert fald ikke nærvær og værdighed,” siger han.
Af med plastret
Også hos Ældresagen er man positivt stemt over for en genstart af ældreområdet, fortæller vicedirektør Michael Teit Nielsen.
”Der er så store problemer på hele ældreplejeområdet, at det ikke er gjort med bare at sende flere penge. Det er hele måden, plejen styres på, som skal laves om, ” siger han.
Ifølge Michael Teit Nielsen har ældreplejen de seneste årtier været styret efter ”new public management-principper, hvor industri-tankegangen har taget fuldstændigt over”, mens det menneskelige perspektiv er forsvundet.
”Og derfor kan vi ikke bare fjerne en enkelt regel eller to, og så tro, at problemet er løst. Vi er nødt til at rive plastret helt af. Det bliver udfordrende, men mere af det samme duer ikke.”
Men er den kontrol og de krav, som findes i dag, ikke samtidig den enkelte ældres garanti for, at velfærdsydelserne lever op til visse standarder?
”Jo, og man skal være knivskarp på, at når det handler om ældre eller syge, så er der visse ting, der skal foregå efter nogle klare retningslinjer og med grundig dokumentation. Man sætter jo heller ikke kræftbehandlingen på hospitalerne fuldstændigt fri. Så det handler om frihed under ansvar, og opstår der bekymringer eller klager fra ældre eller pårørende, skal det have konsekvenser,” siger Michael Teit Nielsen.
”Det, vi gerne vil have mindre af, er rygdæknings-dokumentationen. Selvfølgelig skal personalet notere, hvilken medicin den ældre har spist. Men når ansatte bruger energi på at skrive ned, at de huskede at spørge hr. Hansen, om han ville have et glas vand, og at han sagde nej, så er det jo bare idioti.”
Optimisme i Viborg
Kommunernes Landsforening, KL, hilser på Twitter ligeledes udsigten til ”flere frihedsgrader” velkommen.
Regeringens plan er en landsdækkende version af de syv såkaldte forsøgskommuner, som i en periode har fået lov til at eksperimentere med lokal indretning af et velfærdsområde.
I Viborg Kommune, hvor ældreområdet i august blev sat fri, var formand for byens Ældreråd, Kaj Flemming Pedersen, i begyndelsen skeptisk. For risikerede friheden at resultere i forringelser for de ældre? I dag, godt fire måneder senere, er hans bekymringer dog væk.
”Jeg var bange for, at det ville gå ud over de ældres rettigheder og sundhed, hvis tingene ikke længere skulle kontrolleres og skrives ned,” siger han.
”Men nu er jeg positiv. Man har indsamlet ønsker og kommentarer om seniorlivet fra hundredvis af ældre samt erfaringer fra det personale, som har med pleje og omsorg at gøre. Nu skal man så omsætte inputtene til virkelighed i nogle faste forsøgsperioder, og jeg er faktisk ganske optimistisk.”