Prøv avisen

Ro i sindet er blevet et stort forskningsfelt

Hvor der i løbet af 1980’erne og 1990’erne var ganske få forskningsstudier indeholdende ordet “mindfulness”, er tallet siden begyndelsen af det nye århundrede steget til næsten 700 om året i 2016 og 2017. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Hvor der tidligere blev udgivet højst 10 videnskabelige artikler om året om mindfulness, nærmer tallet sig nu 700 årlige stykker forskning i den buddhistisk inspirerede teknik

Forskningen i mindfulness er eksploderet de senere år, viser tal fra American Mindfulness Research Association, den amerikanske forening for forskning i mindfulness.

Hvor der i løbet af 1980’erne og 1990’erne var ganske få forskningsstudier indeholdende ordet “mindfulness”, er tallet siden begyndelsen af det nye århundrede steget til næsten 700 om året i 2016 og 2017. Den tendens vil ifølge Lone Overby Fjorback fortsætte, og hun forudser, at forskningen i mindfulness ikke vil dø ud igen. Hun er centerleder, speciallæge, lektor, ph.d. ved Dansk Center for Mindfulness, der er et forskningscenter på Aarhus Universitet.

”Der har været forsket i mindfulness siden 1979, og der er vedvarende blevet fremvist positive resultater. Det er rigtigt, at det undervejs har været udråbt som et mirakelmiddel, der kan helbrede alt. Sådan forholder det sig naturligvis ikke. Men ligesom det betyder noget for helbredet, hvilken fysisk form man er i, betyder det også noget, hvilken mental form man er i,” siger hun.

Neurologisk læge Johan Stender er også overbevist om, at mindfulness, der er nogle buddhistisk inspirerede øvelser eller teknikker, kan have indflydelse på, hvordan vi føler, og hvordan vi har det, hvilket ikke skal underkendes, og derfor har han længe fulgt forskningen på området.

“Meditation og mind- fulness går ud på at øge sin opmærksomhed og forbedre koncentrationsevnen, og mange psykiske lidelser er netop kendetegnet ved uro og tankemylder,” siger Johan Stender, der understreger, at han derfor ikke har et problem med, at folk mediterer.

Men det kan gå hen og blive et problem, hvis patienten mener, at meditation og mindfulness bør gå forud for medicinsk behandling. Ligesom den mangelfulde forskning i mindfulness understøtter en hel industri af alternative tilbud, som folk betaler dyrt for, men som ikke nødvendigvis har den store effekt, mener han.

For eksempel tilbyder flere fertilitetsklinikker forløb, der skal booste fertiliteten med mindfulness.

Også i folkeskolen forsøger man at tage mindfulness til sig. Dansk Center for Mindfulness fik i 2017 en bevilling på 12,5 millioner kroner fra satspuljemidlerne til at uddanne 250 lærere, så de kan undervise i mindfulness i skolen.

Johan Stender gætter på, at mindfulness har vundet så stort indpas hos forskere og i befolkningen, fordi vi mangler faste holdepunkter.

“Vi forsøger at rykke ved os selv for at blive bedre tilpas og optimere os selv for at finde ud af, hvordan vi skal bære os ad i en stor og uoverskuelig verden,” siger han.

Ledelsesfilosof, professor emeritus dr.phil. Ole Fogh Kirkeby er også kritisk over for mindfulness, fordi metoden ikke tager fat om problemernes rod.

“Med mindfulness laver man et form for helle, men problemerne bliver først løst, når vi sammen vender os mod de egentlige årsager. Det kan sikkert have en fysisk effekt, men jeg tror ikke, at en sådan individuel proces er godt psykisk for et socialt væsen som mennesket,” siger Ole Fogh Kirkeby, der tror, at mindfulness tiltaler os, fordi vi ønsker at være herre i eget hus.

“Vi forsøger med mindfulness at lave et spring over den afgrund og det mørke dyb, som vi befinder os ved, fordi vi mangler et middel mod den stress, vi føler,” mener Ole Fogh Kirkeby.