Ligesom da Socialdemokratiet vandt magten i 2011, kan der igen være store forandringer på vej for folkekirken, hvis meningsmålingerne holder stik, og Socialdemokratiet og rød blok igen skal regere efter folketingsvalget i år.
I 2012 vedtog man som bekendt, at homoseksuelle kunne vies i folkekirken, og som en ny mulig kultur- og kirkeminister argumenterer Mogens Jensen (S) i dagens avis for, at præster, der ikke vil vie homoseksuelle, skal fratages vielsesbemyndigelsen. Dette er dog ikke partiets officielle holdning.
”Endnu da”, som Mogens Jensen udtrykker det i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.
Mere sandsynligt er det, at Socialdemokratiet vil genoptage arbejdet med at reformere folkekirken økonomisk, hvis magten skifter efter det snarligt kommende valg. Her er det centrale spørgsmål, om man kan ændre statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud. Dermed skal folkekirken fremover betale for præstelønningerne, mens staten betaler for kirkebygninger og eventuelt kirkegårdsdriften. I dag betaler alle til præstelønninger, uanset om de er medlemmer af folkekirken eller ej.
Nu siger partiets kirkeordfører, Karen Klint, der ikke genopstiller, i en afskedshilsen til partikollegerne på Christiansborg:
”Vi havde i regeringsgrundlaget i 2011 en målsætning om en styringsreform for folkekirken, og den målsætning er ikke forandret. Jeg ikke bare håber, men forventer, at vi inden for Grundlovens rammer kan lave en gennemskuelig ændring af strukturen og organisationeringen af folkekirken. Det er der store forventninger om. For der er mange i og omkring folkekirken, der synes, at det er fornuftigt, at man ikke via statskassen skal betale til forkyndelsen, men at kirken håndterer det, mens man selv kan betale til kulturarven,” siger Karen Klint.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.
Idéen om at ændre det økonomiske bånd mellem kirke og stat har flere gange skabt kirkepolitisk debat.
Socialdemokratiet kunne ikke få kirkereformen igennem på grund af de borgerlige partier, og da nuværende kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) trådte til og ligeledes luftede, at hun principielt var tilhænger af en sådan omlægning, mødte hun hård kritik fra Dansk Folkeparti.
DF’s kirkeordfører, Christian Langballe, er på baggrund af Karen Klints udmelding igen ude med riven:
”Jeg synes, at Socialdemokratiet skal holde fingrene langt væk fra folkekirken. Det er forventeligt, men trist, at vi skal eksperimentere med noget, der virker, hvis de røde kommer til. Men så ved folk det, når de står ved stemmeurnerne,” siger Christian Langballe.
Omvendt møder meldingen fra Socialdemokratiets kirkeordfører glæde og stor velvilje hos samtlige partier på venstrefløjen: Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF:
”I SF ærgrer vi os over, at reformarbejdet omkring folkekirken blev lagt i skuffen og vil rigtig gerne have det op igen,” lyder det fra SF’s kirkeordfører, Trine Torp.
De Radikales kirkeordfører, Marianne Jelved, siger:
”På en måde er det jo helt galt, at skatteborgerne skal betale for forkyndelsen i folkekirken, selvom de ikke er medlem af den. Derfor er vi store tilhængere af at lægge det om til et bloktilskud,” siger Marianne Jelved.
Alternativets kirkeordfører, Carolina Magdalena Maier, udtrykker også sin enighed med Karen Klint:
”Det er bare meget mere logisk, at dem, der er medlemmer af folkekirken, betaler for forkyndelsen. Derfor er det fint, hvis vi skal kigge på det efter et valg,” siger hun om det socialdemokratiske udspil, som også får opbakning fra Enhedslistens Pelle Dragsted.
Tidligere har en række af landets biskopper og Præsteforeningen dog været imod at klippe den økonomiske snor mellem stat og kirke. Den kirkelige skepsis imod at reformere folkekirken økonomi skyldes, at det ifølge kritikere ses som det første skridt imod en egentlig adskillelse af kirke og stat i Danmark. Det siger professor mso Peter Lodberg, der forsker i forholdet mellem religion og politik ved Aarhus Universitet.
”Der er, så vidt jeg fornemmer, bred enighed om, at omlægningen fra et statstilskud til et bloktilskud på længere sigt vil føre til, at staten melder sig ud af sin forpligtelse til folkekirken. Det bliver altså set som begyndelsen på en adskillelse mellem kirke og stat. Samtidig kan der være en frygt for, at fællesfonden (folkekirkens fælles pengekasse, red.) nedtones så meget, at det bliver til en spareøvelse. Det er de primære årsager til modstanden,” siger Peter Lodberg.