Prøv avisen
Analyse

Rød og blå blok har fået en konkurrent: Grøn blok

”Europa-parlamentsvalget er det første valg, hvor klima og miljø har spillet en afgørende rolle for resultatet. Partier som Radikale og SF, der prioriterer den grønne dagsorden meget højt, har opnået et rigtig godt valg. De har formået at mobilisere en række vælgere, særligt de unge, som har klima som en topprioritet,” siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein. Foto: Denys Gedrovych/Panthermedia/Grafisk bearbejdning af Ole Munk

Europa-parlamentsvalget viser, at bekymringen over klimaforandringerne går på tværs af de politiske fløje. Bekymringen for klodens fremtid former en ny politisk identitet, og europæisk politik vil i stigende grad være kendetegnet ved en grøn-sort skillelinje, lyder det fra flere sider

”Klima, klima, klima”. Den tidligere Dansk Folkeparti-vælger Allan Frank udtalte de tre ord, da han søndag aften blev interviewet om europa-parlamentsvalget i forbindelse med afstemningen i Rødekro Hallen i Sønderjylland.

På DR TV fortalte den tidligere Dansk Folkeparti-vælger, hvorfor han i søndags satte kryds ved Socialdemokratiet. Det skyldtes især, at Allan Frank er blevet overbevist om, at EU skal gøre noget mere ved klimaproblemerne.

Vælgeren i Sønderjylland er ikke alene. Resultatet af europa-parlamentsvalget viste, at selvom bekymringen for klodens fremtid er størst i rød blok, så har den også bidt sig fast blandt brede dele af vælgerne i blå blok.

Og lektor Anders Blok fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, der forsker i befolkningens holdning til klimaspørgsmål, betegner det som opsigtsvækkende, at klimaet er blevet så vigtigt for vælgerne.

”Vi har diskuteret problemet i årtier. Men især det seneste år er der sket et markant ryk i civilsamfundet. Vi har set skolestrejkerne, og i weekenden gik mange tusinde danskere på gaden. Den varme sommer 2018 har også haft betydning. Partierne har reageret på, at der er sket holdningsændringer. Klimaet er for alvor begyndt at forme den politiske identitet, og der er skabt en ny grøn-sort skillelinje i europæisk politik, som jeg tror varer ved,” siger Anders Blok.

I det lys var det mildest talt uheldigt, at Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti søndag aften brugte ordet ”klimatosser” som en af forklaringerne på valgresultatet, vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

”Pia Kjærsgaard leverede en oneliner, der er en gave til DF’s politiske modstandere. I Dansk Folkeparti har man nærmest anlagt en anti-klimastrategi, hvor man snakker om klimatosser og klimahysteri, og det ser ud til at være et element i partiets tilbagegang. Man vinder ikke stemmer på at gå imod strømmen her, men mobiliserer snarere vælgere på modstanderens side,” siger han og fortsætter:

”Europa-parlamentsvalget er det første valg, hvor klima og miljø har spillet en afgørende rolle for resultatet. Partier som Radikale og SF, der prioriterer den grønne dagsorden meget højt, har opnået et rigtig godt valg. De har formået at mobilisere en række vælgere, særligt de unge, som har klima som en topprioritet,” siger Erik Holstein, der mener, at sidste års ekstremt varme sommer er den vigtigste årsag til danskernes fokus på klima.

Ifølge Erik Holstein har klimadagsordenen en særlig indflydelse på europa-parlamentsvalget, fordi der er bred enighed om, at den globale opvarmning ikke kan løses nationalt. Men han er heller ikke i tvivl om, at klimaet vil få betydning for folketingsvalget den 5. juni.

Også professor i statskundskab ved Københavns Universitet Jens Hoff mener, at europa-parlamentsvalget vil blive husket som et grønt et af slagsen. Han forsker især i klimapolitik og bæredygtighed.

”Den grønne dimension er tydelig ved dette valg, og herhjemme kan man tale om en styrket grøn blok. Derfor kommer klima også til at præge dagsordenen i lang tid fremover. Der er tale om en ny dimension, som pludselig er blevet meget betydningsfuld og inddeler partierne i grønne og sorte,” siger Jens Hoff.

Lektor Anders Blok forklarer, at klimapolitikken herhjemme er præget af, hvad han betegner som ”en lysegrøn midte” med partier som Venstre, Socialdemokratiet og De Konservative, der først og fremmest vil løse klimakrisen uden alt for mange samfundsforandringer. Enhedslisten og Alternativet går videre og vil regulere CO2-udslip ved blandt andet flyafgifter, mens De Radikale og SF placerer sig mellem den grønne midte og Alternativet. I den modsatte ende findes Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Spørgsmålet er så, om klimabevidstheden varer ved. Adjunkt Frederik Hjorth fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet forklarer, at den voksende bekymring for klodens tilstand i høj grad næres af den aktuelle højkonjunktur.

”Klimaspørgsmålet nyder godt af, at der ikke er andre meget store emner som økonomisk krise og stor tilstrømning af flygtninge, der trænger sig på. Opmærksomheden omkring nye værdipolitiske emner som klima er et overskudsfænomen. Det er sandsynligt, at klimaspørgsmålet vil blive trængt i baggrunden igen, når et meget synligt emne trænger sig på. Spørgsmålet er også, om det aktuelle klimafokus kan nå at omsættes til politisk handling, inden dagsordenen flytter sig,” siger Frederik Hjorth.

Spørger man klimaforskeren professor Sebastian Mernild fra Nansen Centeret i Bergen, giver søndagens afstemning håb.

”Men en ting er håb, noget andet er konkrete og ambitiøse resultater. Det sidste venter vi stadig på, ikke kun i Danmark, men også internationalt. Der er en nettotilvækst af CO2 i atmosfæren år for år, og det kan ikke blive ved. Der skal langt mere handling til, hvis vi skal holde os inden for Parisaftalen,” siger han.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Jens Hoff mener, at det bliver spændende at følge med i, hvordan partierne vil arbejde for klimaet efter et valg.

”Den grønne dimension bliver også et parameter til folketingsvalget, og det bliver interessant at se efter valget, om partierne kan levere her. Vælgerne vil holde dem bundet til opgaven, og de vil blive kigget efter i sømmene,” lyder det fra Jens Hoff.