Prøv avisen

Historien om verdens ældste højskole er en myte

Rødding Højskole åbnede i 1844. Men det er ikke sikkert, at højskolen er verdens ældste, siger flere historikere. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Det er en kendsgerning, at Rødding Højskole i år fylder 175 år. Men ifølge historikere er det diskutabelt, om højskolen var den allerførste

Folkehøjskolernes Forening har udnævnt hele 2019 til jubilæumsår for at fejre, at den allerførste højskole, Rødding Højskole, åbnede den 7. november 1844 og den danske højskolebevægelse dermed var født. Men det kan diskuteres, om Rødding overhovedet var den første. Det kan også diskuteres, om de højskoler, der fandtes før 1864, var tæt nok forbundet til, at det giver mening at tale om en højskolebevægelse.

Det siger flere historikere, som peger på, at eftertiden har forstærket fortællingen om én klar højskoleidé, som blev formuleret af Grundtvig, førte til oprettelsen af Rødding Højskole i Slesvig, som rykkede til Askov, efter at Slesvig var gået tabt i 1864, og derfra spredte sig over hele Danmark.

”Der er i eftertiden blevet foretaget en mytologisering af højskolen. De tidligste højskoleforsøg var ikke udtænkt så klart og i tråd med senere tiders forestillinger om en enhedshøjskole. Og det er først, da de grundtvigske bevægelser i 1860’erne etablerer sig med de monumentale højskoler i Askov, Vallekilde og Testrup, at man kan tale om en højskolebevægelse,” siger Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Københavns Universitet.

Mikkel Skovgaard, som studerer historie samme sted og skriver speciale om de tidligste højskoler, peger på, at to højskoler tilmed går forud for Rødding. Fra den 18. oktober 1844 var der en såkaldt ”højere bondeskole” i Sundbylille nær Frederikssund, hvor ukonfirmerede elever boede og blev undervist på skolen. Og allerede i 1842 åbnede en højskole i Rendsborg i Slesvig, som var en inspirationskilde for den kreds anført af litteraturprofessor Christian Flor, der grundlagde Rødding Højskole. Der var bare den forskel, at højskolen Rendsborg var etableret af tysksindede slesvigere.

”I et skrift fra Slesvigsk Forening i 1843 omtales bevæggrundene for, at man ønsker at etablere Rødding Højskole, og her står der ikke noget om, at den dermed skulle blive den første højskole. Tværtimod udtrykkes det sort på hvidt, at der er ønsker om at etablere en højskole magen til den i Rendsborg. Så den første danske højskole er altså stærkt inspireret – hvis de ikke ligefrem kopierer ideen – fra en tysk højskole,” siger Mikkel Skovgaard.

Folkehøjskolernes Forening kender også til begge højskolers historie, men foreningen finder alligevel, at 1844 er det rigtige begyndelsesår for højskolernes tidsregning, og at 2019 derfor er det rigtige år at fejre jubilæum for den danske folkehøjskole. Rendsborg var tysk, og Sundbylille var ikke en folkehøjskole, men en bondehøjskole, som i øvrigt allerede lukkede i 1848.

”Når Rødding Højskole alligevel i dag betragtes som den første, kan det hænge sammen med den centrale rolle, højskolen spillede i 1864, at den i modsætning til Rendsborg var dansksproget og ligger inden for de nuværende danske grænser, og at den i modsætning til både Rendsborg og Sundbylille viste sig at være levedygtig,” lyder forklaringen fra foreningen.

Hertil føjer Mikkel Skovgaard, at eleverne i Sundbylille var yngre – 10-14 år – end den alder, vi i dag forbinder med højskole. Dels var undervisningen i både Sundbylille Rendsborg karakteriseret ved traditionelle overhøringer og eksamener. Hvis det er en del af definitionen på en højskole, at den er eksamensfri, genvinder Rødding sin status som den første højskole.

Rødding Højskoles nuværende forstander, Mads Rykind-Eriksen, er selv historiker og har også skrevet speciale om højskolebevægelsen. Han erkender, at han i mange år har omtalt Rødding som ”verdens ældste højskole” uden at kende til de to ældre højskolelignende skoler.

”Jeg har ikke andre kommentarer, end at det er meget muligt, at vi ikke er den ældste højskole. Guderne må vide, hvornår den fortælling er opstået, at Rødding skulle være den første,” siger Mads Rykind-Eriksen, som til gengæld er lodret uenig i vurderingen af, at der ikke var en højskolebevægelse før 1864:

”Det er klart, at én højskole i 1844 ikke er en bevægelse. Men som jeg forstår det, har 12-15 højskoler før 1864 et fælles udgangspunkt i Grundtvigs højskoletanker. Derfor mener jeg godt, man kan tale om en bevægelse, selvom højskolen først får sit endelige folkelige gennembrud efter nederlaget i 1862, så der i 1872 er hele 52 folkehøjskoler i Danmark.”