Fremover skal færre flygtninge vælge den farlige vej til Europa, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Derfor foreslår hun nu sammen med Østrigs regering et nyt asylsystem, hvor vilkår i flygtninges nærområder skal forbedres markant med flere udviklingsmidler og en opbygning af kapaciteten, så flygtninge kan søge asyl i det første sikre land, de kommer til. Samtidig skal afviste asylansøgere sendes til udrejsecentre uden for EU.
Udspillet har overskriften ”A Better Protection System for a Globalized World” og består af syv visioner, herunder at ødelægge menneskesmuglernees forretning samt ”skabe perspektiver i oprindelsesregionerne i stedet for at muliggøre irregulær migration til Europa”. Og ifølge eksperter og fagfolk er der fornuftige takter i udspillet.
Christian Friis Bach, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp, fremhæver især idéen om at sikre flygtninges nærområder.
”Idéen om at skabe sikre lande, hvor flygtninge kan søge om asyl og beskyttelse, bakker vi fuldt og helt op om. At styrke kapaciteten i nærområderne, så flygtninge kan få beskyttelse og også få et værdigt liv i den periode, de har brug for beskyttelse, er en rigtig god tanke. Som jeg hører det, er det kernen i det her forslag,” siger Christian Friis Bach, der dog understreger, at mange af landene i nærområderne stadig er meget usikre.
”Så der er lang vej igen, før det bliver til virkelighed. Men det er ikke til gavn for nogen, at man for at søge sikkerhed skal ud i en farlig gummibåd over Middelhavet. At man kan søge beskyttelse tættere på det land, man flygter fra, er det bedste for alle.”
Morten Lisborg, migrations- og asylekspert og medejer af firmaet Migration Management Advice, der rådgiver blandt andet Socialdemokratiet, mener, at planen kan være det ryk, Europa har brug for.
”Eksempelvis modtagecentre i tredjelande og en udvidelse af sikringen af tredjelande, så flygtninge i højere grad kan opnå beskyttelse i nærområder. Det er visioner om, hvordan man kan få skubbet på en fælles europæisk løsning på de udfordringer, vi ser. Langt hen ad vejen er der gået hårdknude i de forsøg, man indtil videre er kommet med i EU,” siger Morten Lisborg.
Der står dog intet i udspillet om, hvor de nye udrejsecentre skal ligge, og det bliver en alvorlig udfordring at finde et land, siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet, som har forsket i EU og asylpolitik. Men man troede heller ikke, siger han, at det kunne lade sig gøre i Tyrkiet, som har indgået en aftale med EU om at huse flere millioner flygtninge.
”Europa er blevet langt mere ’noget for noget’. Landene ved godt, at hvis de skal have flygtninge i centrene, skal de have noget for det. Så man kunne være kynisk og sige, at det er et spørgsmål om, at prisen ikke er tilstrækkelig høj endnu, men jeg ved ikke, om det forholder sig sådan. Pengene skal på bordet, før det pågældende land siger ja. Men vi har jo et fortilfælde med Tyrkiet,” siger Peter Nedergaard, og Morten Lisborg erklærer sig enig:
”Det er helt klart en udfordring at finde et land, og man må jo bemærke, at det ikke er lykkes dem at finde et konkret land endnu. Det viser, at det fortsat er en udfordring, men når det er lykkedes for EU at indgå en aftale med Tyrkiet, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne udvides til andre lande.”