En norsk forsker gransker et gammelt kranium, som stammer fra Akershus-fæstningen ved Oslo og skal have tilhørt en korsfarerkonge, Sigurd Jorsalfarer. Men noget er helt galt. Kraniet viser sig slet ikke at være gammelt nok til at kunne have tilhørt kongen, der regerede i 1100-tallet. Sporene fører i retning af Danmark, idet kraniet har været opbevaret i Kunstkammeret i København frem til 1860'erne, hvor det blev sendt til Norge. Det viser sig, at Sigurds hovedskal ved en fejl har fået samme inventarnummer som et andet gammelt kranium, der tilbage i katolsk tid - i middelalderen - var det helligste relikvie i Roskilde Domkirke.
Danske eksperter fra Nationalmuseet gransker dette kranium, som opbevares i en relikviebuste i den katolske domkirke Sankt Ansgar Kirke i København. En videnskabelig undersøgelse afslører, at kraniet hverken kan tilhøre den norske kong Sigurd eller den person, danske katolikker har forbundet det med i 900 år, den legendariske kristne martyrpave Sankt Lucius, som var pave i Rom fra år 253 til sin død året efter.
I stedet for at have løst en gåde står forskerne altså nu med en ny og endnu større. En gåde, som kan handle om bedrag. Og en gåde, som trækker tråde til Sankt Cecilie Kirken i Trastevere i Rom. Her kan en del af løsningen meget vel findes under låget på en gammel sarkofag indeholdende et hovedløst skelet.
Ovenstående er ikke plottet i den amerikanske bestseller-forfatter Dan Browns nye kulturhistorisk-højspændte røverhistorie om symbolforskeren Robert Langdon, men derimod en beskrivelse af et projekt, som i den seneste tid har optaget Nationalmuseet. Projektet har som nævnt ført til, at den hovedskal, som alle troede tilhørte Sankt Lucius, må have tilhørt en anden, for ifølge en kulstof 14-datering udført af Jan Heinemeier på Institut for Fysik på Aarhus Universitet, levede denne hovedskals ejer engang i tidsrummet år 340-431 og kan således hverken have tilhørt den mindst 86 år ældre Sankt Lucius eller Sigurd Jorsalfarer, som døde mange hundrede år senere i 1130.
”Det er en spændende historie, hvordan det er gået til. Og historien pirrer jo nysgerrigheden efter at drage til Rom og se, om vi kan finde et skelet uden kranium - eller med et forkert kranium - som passer til vores kranium,” siger Per Kristian Madsen, direktør for Nationalmuseet.
Han tilføjer dog, at man ikke sådan lige tager til Rom og giver sig til at rode i gamle sarkofager. Men netop nu leger Nationalmuseets folk med tanken om - i tæt samarbejde med den katolske kirke - at tage på opdagelsesrejse for at finde ud af, hvis hovedskal det er, når den nu ikke tilhører Sankt Lucius.
Fortællingen om kraniet går tilbage til en beretning om, at to kannikker fra Roskilde i 1100-tallet drog til Rom og hjembragte et relikvie til byens nye domkirke.
Kirken var i første omgang viet til Treenigheden, men dette havde den begrænsning, at der ikke rigtig fulgte nogle fysiske genstande med, som de troende katolikker kunne ære.
”Derfor sendte man folk fra Roskilde til Rom for at finde relikvier fra en helgen, som man kunne knytte til kirken. Det samme gjorde man i forbindelse med andre storkirker, som gerne skulle knyttes til en hellig person, der var konkrete levn fra. Derfor var det en gevinst for kirken, at det lykkedes at hjemføre hovedskallen fra den tidlige martyr Lucius, som var pave i Rom før kristendommen blev tilladt i begyndelsen af 300-tallet,” fortæller Per Kristian Madsen.
Om fundet af kraniet beretter legenden, at den ene af Roskilde-kannikkerne i et drømmesyn fik at vide, at han skulle finde Sankt Lucius i Sankt Cecilie Kirken. Da han igen var vågen, tog han med sin kollega derhen og fandt uden problemer netop det kranium, han havde set i sin drøm.
Op gennem middelalderen spillede hovedskallen en vigtig rolle som et af de betydeligste relikvier i det katolske Danmark. Efter Reformationen svandt denne betydning, og i 1600-tallet kom Sankt Lucius' kranium til Kunstkammeret, altså forløberen for Nationalmuseet. Her blev det opbevaret, indtil det i 1908 blev udlånt til Sankt Ansgar Kirke. Skønt den katolske kirkes forhold til relikvier har ændret sig siden middelalderen, har de ikke totalt mistet deres betydning, og kraniet blev lagt ind i et relikvieskrin i form af en buste, som stod i kirken.
Spørgsmålet er nu, om det er den rette plads for kraniet, når det videnskabeligt kan påvises, at kraniet ikke har tilhørt Lucius. Ifølge Per Kristian Madsen gør det ikke så meget, at Lucius ikke er Lucius.
”Relikvier er ikke genstande, som bruges til at tilbede, men til at ære helgener, og kraniet kan godt fungere som en religiøs repræsentation af Lucius, selvom det ikke er ham,” forklarer han.
Synspunktet støttes af Daniel Nørgaard, præst ved Sankt Ansgar Kirke, som dog glæder sig over, at kirken endnu råder over et - forhåbentlig - autentisk relikvie i form af Sankt Ansgars knogler, som kirken opbevarer i et pengeskab. Ansgar var den tyske munk, som i 800-tallet bragte kristendommen til Danmark.
”Vi har ikke mistet noget ved, at vi nu har den viden, at kraniet ikke stammer fra det tredje, men det fjerde århundrede. I mange kirker er man i dag godt klar over, at relikviers autenticitet er tvivlsom. For eksempel opbevarer domkirken i Köln levn fra de hellige tre konger, selvom vi ikke engang ved, hvor mange hellige konger, der var,” siger Daniel Nørgaard.
Det kan i øvrigt slet ikke udelukkes, at det famøse kranium har tilhørt en hellig mand i Rom. I år 822 hentede pave Paschalis resterne af Sankt Lucius og andre helgener ind fra katakomberne til Cecilia-kirken, hvor hans jordiske rester - med eller uden kranium - i dag opbevares i en sarkofag under højaltret.
Arkæolog og geolog på Nationalmuseet Karin Frei har gennemført en strontium-analyse af kraniet, som tyder på, at kraniets ejermand godt kunne have levet i Rom, men også kunne være fra Danmark.
På Nationalmuseet anser man det for mest sandsynligt, at hovedskallen faktisk stammer fra Rom, for det er næsten utænkeligt, at man i 1100-tallet eller senere skulle have fremskaffet et kranium fra en mand, der var død i Danmark i 300-400-tallet, idet folk dengang blev brændt eller blev begravet i dybe jordfæstegrave. I Rom blev indbyggerne gravlagt i katakomberne, der senere fungerede som uudtømmelige lagre af knogler og dermed relikvier, som kunne helliggøre kirker over hele Europa.
Derfor er hovedteorien, at kraniet stammer fra Rom, og det er ikke usandsynligt, at den mand, som havde levet til en moden alder, da han døde engang i perioden 340-431, kan have været helgen, pave eller i det mindste kristen. Men han har under alle omstændigheder ikke i sin vildeste fantasi kunnet forestille sig, at han i Danmark i 2014 skulle få sit hoved undersøgt.