Prøv avisen

Roskilde vil være monument over skibstradition i verdensklasse

Vikingeskibet Havhingsten trækkes på land ved en kombination af rå muskelstyrke og hjælp fra Falck. I sidste uge sløjfer kulturministeriet sløjfer fredningen af Vikingeskibshallen i Roskilde. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I stedet for den ikke længere fredede museumsbygning drømmer direktøren for Vikingeskibsmuseet i Roskilde nu om at anlægge en hel vikingehavn, flere udstillingssale og at få vikingernes byggemetoder optaget på Unescos liste over immateriel verdensarv

Fremtidens museumsgæster vil ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde finde en særlig naturhavn kun for rekonstruerede vikingeskibe. De vil også finde en ny og større udstillingsbygning, der ikke alene viser de fem enestående Skuldelev-skibe, men i tilstødende sale fortæller hele historien om et vigtigt kapitel i skibsbygningens verdenshistorie: Historien om årene mellem cirka 800 og 1100, hvor skandinaverne revolutionerede med manøvredygtige, sejlførende, klinkebyggede skibe af egetræsplanker.

Dette er visionen hos museets folk anført af museums-direktør Tinna Damgård-Sørensen, efter at Kulturministeriet for en uge siden besluttede at affrede den eksisterende museumsbygning.

”Vi vil gerne fastholde oplevelsen af det store rum med de fem skibe uden andre forstyrrelser, for vi synes, skibene er en stærk fortælling i sig selv. Men omkring dem vil vi gerne skabe et mere sammenhængende museum med plads til at fortælle, at uden skibe havde der slet ikke været nogen vikingetid,” siger hun.

Affredningen blev besluttet, fordi bygningen er truet af vandstanden i Roskilde Fjord. Vikingeskibsmuseet er dog ikke mere truet, end at den nuværende vikingeskibshal fortsat er helt normalt åben. Det vil den være i mange år, selv hvis Kulturministeriet og de store fonde er med er på visionen om at bygge en ny. For store projekter tager tid.

Ud over et nyt museum med udstilling, vikingehavn og bådeværft bundet tættere sammen, har Tinna Damgård-Sørensen en vision om optagelse på Unescos kulturarvsliste. Ikke listen med monumenter, som Jelling, Roskilde Domkirke og senest Hedeby og Dannevirke optræder på, men listen over såkaldt immateriel verdenskulturarv.

Det er nemlig ikke kun Skuldelev-skibene, men hele traditionen fra vikingeskibene, som direktøren ønsker, at museet skal være monument for.

”Vi vil ikke kun have den arkæologiske del af museet på listen, men også bådeværft, bådebyggere og hele den skandinaviske skibsbyggertradition frem til nutiden,” siger hun.

Ifølge Tinna Damgård-Sørensen står udenlandske turister for 75 procent af alle besøg. Det fortæller noget om, hvor stor international interesse der er for vikingetiden. Men det fortæller også om, at danskere, som én gang har set hallen med de fem Skuldelev-skibe, sjældent besøger den igen. For et moderne museum er det nødvendigt til stadighed at have noget nyt.

”Vi vil gerne i udstillinger kunne gå mere i dybden med, hvorfor sejlet først kommer til Skandinavien i 600-tallet, da romerne har brugt sejl i flere hundrede år. Og hvorfor forsvinder vikingeskibet ud af historien igen? Er det, fordi det egetømmer, som skal bruges til skibene, er skovet og brugt, når vi når frem til middelalderen?”, spørger Tinna Damgård-Sørensen.

At skibene var afgørende for vikingetiden, er der ingen eksperter, der bestrider. Men Søren Sindbæk, professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet, argumenterer for, at udviklingen af vikingeskibe kan ses som en følge af, at Middelhavet efter Romerrigets sammenbrud blev et usikkert farvand at besejle:

”Man kan se, at samtidig med at Europa begynder at orientere sig nordpå mod Skandinavien, orienterer den arabiske og mellemøstlige verden sig også pludselig i en anden retning end Middel-havet, mod Afrika, Indien og Kina.”

Søren Sindbæks pointe er, at de farvande, som nu blev besejlet i stedet for Middelhavet – Nordsøen, Atlanten og Det Indiske Ocean – krævede bedre, mere havgående skibe. Så dem udviklede menneskene – både dem nordvest og dem sydøst for det gamle romerrige, hvilket til en vis grad afmonterer den nationale myte om de enestående vikinger:

”Vikingetiden var på en måde vores egen drømmetid. Men man kan godt stille det spørgsmål: Hvad nu, hvis det var vikingetid flere steder i verden? Når man sammenligner skibenes udvikling og den maritime ekspansion i Skandinavien og Mellemøsten, er det i hvert fald tydeligt, at der er lighedspunkter.”

Find alle artiklerne på