Dronning Margrethes beslutning om at fratage prins Joachims børn titlerne som prinser og prinsesse har udløst intern splid i den kongelige familie.
”Vi er alle sammen meget kede af det. Det er aldrig sjovt se sine børn på den måde blive gjort fortræd,” lød det torsdag fra en tydelig indigneret prins Joachim i et interview med Ekstra Bladet.
Prins Joachim har i en anden sammenhæng udtalt, at børnene ”straffes”, og kongehuskommentator Jakob Steen Olsen har kaldt fratagelsen af titlerne for en ”ydmygelse”.
Som eksemplerne antyder, har debatten indtil videre hovedsageligt handlet om, hvilke signaler kongehuset har sendt med degraderingen. Men når følelserne har lagt sig, presser det næste spørgsmål sig på: Hvilken praktisk betydning får det for prinserne – Nikolai, Felix og Henrik – og prinsesse Athena, at de fremover får titlerne grever og komtesse?
Historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen siger, at der juridisk set ikke knytter sig nogen privilegier til titlerne, som de nu mister. Symbolværdien er til gengæld stor, fordi titlerne som prins eller prinsesse giver en helt anden status, da det indikerer, at man er en del af kongehuset.
”Det er en symbolsk betydning, som også kan få en praktisk betydning, fordi der simpelthen er flere døre, som åbner sig for prinser og prinsesser, når man skal trække på sine kontakter i samfundet eller skal i betragtning til et job. Virksomheder har for eksempel en stor interesse i at hyre prinser og prinsesser, fordi reklameværdien er så enormt stor,” siger Lars Hovbakke Sørensen.
Sebastian Olden-Jørgensen, kongehusekspert og lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, siger også, at der ikke findes et sted, hvor man kan slå op og se, hvad der adskiller rollerne som henholdsvis prinser og prinsesser på den ene side og grever og komtesser på den anden. Pligter og protektorater handler alene om sædvane, lyder det fra kongehuseksperten.
”Det kan godt være, at der ingen steder står, at prinser og prinsesser har offentlige pligter og skal klippe snore over og den slags, men det ligger i titlen, at man har en offentlig funktion og rolle. Omvendt er titlen som greve, komtesse, baron eller markis en privat titel. Forskellen er groft sagt, at prins Joachims børn entydigt og definitiv bliver gjort til privatpersoner,” siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Han mener, at dronning Margrethe har ret, når hun siger, at børnene nu bliver sat fri til i højere grad at kunne forme deres egne tilværelser.
”Nu har de opført sig nogenlunde, men i Storbritannien har man set eksempler på, hvor stor en belastning det er, når prins Andrew (Dronning Elizabeth II's søn, red.) har de helt forkerte venner og deltager i de helt forkerte fester. Den evne til at belaste kongehuset har de kun, så længe de er prinser og prinsesser. Ved at fratage børnene titlerne eliminerer man fra kongehusets side en stor risikofaktor. De får faktisk større frihed nu – også til at dumme sig,” siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Lars Hovbakke Sørensen fremhæver, at man som greve og komtesse har helt andre muligheder for at træffe alternative valg, når det kommer til uddannelse, erhverv og fritidsinteresser.
”Som greve eller komtesse er der ikke samme grad af forventning i befolkningen om, at man beskæftiger sig med bestemte ting eller opfører sig kongeligt, som det er tilfældet for prinser og prinsesser. Det er det, der de senere år har ramt prins Nikolai, som har været genstand for debat: Var det en rigtig beslutning af forlade militæret i utide? Og var det en god idé at blive fotomodel? Alle de her diskussioner opstår, netop fordi han er prins,” siger han.
Lars Hovbakke Sørensen fortæller, at forskellen mellem at være kongelig og adelig ikke altid kun har været af symbolsk karakter. I mange europæiske lande og i Danmark indtil afskaffelsen af enevælden i 1848 var en række økonomiske og politiske privilegier forbeholdt de kongelige.
”Indtil 1848 havde det enormt stor betydning, at man ikke bare var en del af adelsslægterne, men en del af kongefamilien, fordi man dermed var i familie med statsoverhovedet, som lavede og administrerede lovene og i det hele taget havde magten i samfundet. I et historisk perspektiv er det relativt nyt, at titlerne som prins og prinsesse primært har symbolsk betydning, men man skal ikke underkende, at det betyder noget for, hvilke muligheder man har i samfundet. Det er netop derfor, at vi nu ser en kamp udspille sig om titlerne,” siger Lars Hovbakke Sørensen.
Hverken før eller efter degraderingen stod prins Joachims børn til at modtage apanage.