Rugemoderskab i vækst i skandinaviske lande

Samtidigt med at antallet af internationale adoptioner falder, kommer flere børn til Sverige og Danmark født af rugemødre

I Sverige fortæller agenturet Nordic Surrogacy, at de sidste år havde 100 sager, men at man i år regner med, at op mod 190 børn kommer til landet født af en surrogatmor.
I Sverige fortæller agenturet Nordic Surrogacy, at de sidste år havde 100 sager, men at man i år regner med, at op mod 190 børn kommer til landet født af en surrogatmor. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Efter en vellykket fødsel bliver barnet kort efter fjernet fra den biologiske mor og sendt nordpå til en svensk eller dansk familie, der står og venter på, at deres drøm kan gå i opfyldelse.

Sådan er starten på livet for flere og flere såkaldte surrogatbørn, der kommer til de skandinaviske lande, efter at de er blevet født af en kvinde i lande som Georgien eller Ukraine.

I Sverige fortæller agenturet Nordic Surrogacy, at de sidste år havde 100 sager, men at man i år regner med, at op mod 190 børn kommer til landet født af en surrogatmor.

”Vi oplever en hurtigt voksende efterspørgsel, fordi folk langsomt er ved at slippe frygten for, hvordan det fungerer i praksis. I starten var mange urolige, men når de hører, at vi gør det på en ordentlig måde med gode vilkår for surrogatmoderen, tør de komme til os,” siger Staffan Sörenson, der er medejer og stifter af agenturet Nordic Surrogacy, som er en del af det israelsk-ejede firma Tammuz International Surrogacy.

Han vurderer, at den svenske tendens går igen i Norge og Danmark, hvor mange benytter sig af Nordic Surrogacy.

En af forklaringerne på, at flere par vælger surrogatmoderskab som løsningen på at få børn, er, at det er blevet vanskeligere at adoptere. Blandt andet fordi mange lande har gjort adoptions-processen mere restriktiv.

I Sverige er antallet af udenlandske adoptioner faldet, og sidste år meldte de autoriserede organisationer om 240 internationale adoptioner. I Danmark kom der ifølge Danmarks Radio 497 adoptivbørn til landet i 2009, mens det tal sidste år var 79. Og samtidigt er der sket en markant stigning i antallet af surrogatbørn, fortæller Mikkel Langvad Raahede, der er formand for den danske surrogatforening Dare. Sidste år var foreningen involveret i 20 sager, men i år regner man med omkring 40.

”Vi oplever en dramatisk udvikling i øjeblikket. Og jeg har måttet sige mit almindelige arbejde op, for at vi kan følge med,” siger han.

Mikkel Langvad Raahede mener, at udviklingen udstiller, at surrogatmoderskab er ved at blive en normaliseret del af danskernes forståelse af, hvordan børn kommer til verden. Og derfor bør staten skabe bedre vilkår for familierne, mener han.

”Vi mærker, at der er en ændring på vej i folks syn. Og det bør være anledning til, at man fra politisk hold gør det lettere for de danske par at få forældremyndigheden, hvilket særligt er et problem for de sociale mødre. Og så skal man oprette støttegrupper for de danske kvinder, der frivilligt bærer børn for andre. Det er et underbelyst område, og der mange ting at tage fat på,” siger Mikkel Langvad Raahede.

Torbjörn Tännsjö, professor emeritus i filosofi ved Stockholms universitet, er enig i, at surrogatmoderskab er ved at blive normaliseret i de skandinaviske samfund. Han er forfatter til en lang række bøger om bioetik og peger på, at folks private aftaler har skubbet til bevægelsen.

”Vi ser en langsom normalisering, der i høj grad er drevet af, at homoseksuelle mænd har fået børn med kvindelige bekendte. Det har medvirket til at skabe et mindre anspændt syn på surrogatmoderskab, og det betyder, at samfundene bør ruste sig bedre til at håndtere det. Samfundet skal ikke moralisere, men lave et beredskab, der hjælper med det juridiske og ikke spænder ben ved at gøre det svært at få forældremyndighed,” siger han.

Henrik Gade Jensen, der er sognepræst og medlem af Det Etiske råd, er ikke begejstret for tanken om surrogat- moderskab, men han mener ikke, at man fra samfundets side skal forsøge at stoppe udviklingen. Tværtimod mener han, at man bør lovliggøre kommercielt surrogatmoderskab.

”Det er let at være kritisk, fordi det kan lyde voldsomt, men hvis det foregår under ordnede forhold, hvor den fødende kvinde bliver behandlet godt, kan jeg godt acceptere det. Og hvis vi ser en udvikling, hvor flere vælger kommercielt surrogatmoderskab, mener jeg, at der bør ske en statslig retliggørelse af det. Ikke fordi det nødvendigvis er godt sådan, men hvis det faktisk sker. Jeg mener ikke, at der er større etiske problemer ved rugemoderskab end anonym insemination, og det har vi givet tilladelse til,” siger han.

Thomas Ploug, der er professor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet og forsker i medicinsk etik, mener, at den voksende efterspørgsel presser på for, at samfundet accepterer og legitimerer surrogatmoderskab.

”Det er lidt det samme, man så med piratkopiering af musik, hvor folks praksis førte til, at bibliotekerne åbnede for at downloade musikken direkte. Som samfund har vi bevæget os langt ned af den vej, der siger, at det sociale forældreskab er lige så vigtigt som det biologiske. Spørgsmålet er bare, om der er nogle ydre grænser for, hvad vi vil acceptere,” siger Thomas Ploug, der er tidligere medlem af Det Etiske Råd.

Han mener, at kommercielt surrogatmoderskab er problematisk, fordi der i hans øjne er en risiko for udnyttelse af kvinder og en negativ ændring i kvindesynet forbundet med det. Desuden peger han på, at nogle kan vælge rugemoderskab af de forkerte årsager.

”For det første er der risikoen for udnyttelse af kvinder. Og så er der spørgsmålet om, hvorvidt man vil understøtte den opfattelse af, hvad forældreskabet indebærer. Er det eksempelvis rimeligt, at kvinder vælger en surrogatmor, fordi graviditeten vil have en negativ effekt på deres karriere?,” siger han.