På et verdenskort placerer Færøerne sig flere hundrede kilometer vest for Danmark. Alligevel følte den færøske lagmand, Bárður á Steig Nielsen, sig i slutningen af februar nødsaget til at understrege Færøernes placering i den vestlige verden:
“Færøerne er en del af Vesten og vil rette sig efter handlinger og sanktioner sat i gang af de vestlige allierede,” lød det fra formanden for Færøernes landsstyre i netmediet Altinget.
Udmeldingen fra Bárður á Steig Nielsen kom efter statsminister Mette Frederiksen (S) havde udtalt, at hun i kølvandet på Ukraine-krigen forventede, at Færøerne ville bakke op om resten af Vestens sanktioner mod Rusland.
Hvis der kunne være den mindste smule tvivl hos statsministeren, skyldes det, at Rusland er Færøernes største eksportmarked. Næsten en fjerdedel af Færøernes eksportindtægter på omkring 10 milliarder kroner kom i 2021 fra Rusland, viser tal fra Hagstova Føroya, Færøernes svar på Danmarks Statistik.
Færøerne var ikke en del af sanktionerne mod Rusland efter annekteringen af Krim i 2014 og blev heller ikke omfattet af russernes modsanktioner dengang. Det betød stigende fiskepriser og færre konkurrenter for Færøerne, hvilket landet har nydt godt af, men det gode fiskeriforhold, som Færøerne har haft til først Sovjetunionen og siden Rusland kan ikke fortsætte som hidtil. Det vurderer Rasmus Gjedssø Bertelsen, professor i nordiske studier ved Norges arktiske universitet i Tromsø.
“Invasionen er så alvorlig, at selvom Færøerne i princippet kunne fortsætte fiskeimporten til Rusland, vil det udløse et så stort pres fra Danmark, EU og Nato, at de ikke vil kunne modstå det. De har ikke andet valg end at tilslutte sig sanktionerne. Det fiskerihandelsforhold, som Færøerne og Rusland har haft efter Krim-annekteringen, er umuligt, som situationen er i dag,” siger Rasmus Gjedssø Bertelsen.
Færøske Bakkafrost har – ligesom flere andre laksevirksomheder – på egen hånd besluttet ikke at sende flere laks til Rusland, der sidste år udgjorde 10 procent af virksomhedens eksport. Det sker på trods af, at sanktionerne indtil videre ikke gælder eksport af fødevarer. Men skulle sanktionerne ramme her, vil Færøerne være det “land i Europa, som bliver hårdest ramt”, mener Sjúrður Skaale, der sidder i Folketinget for det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.
"Hvis det bliver fullscale-sanktioner, vil den færøske økonomi blive meget, meget hårdt ramt. En betydelig del af vores økonomi beror på eksport til Rusland. Hvis fiskeriaftalen også bliver opsagt, så er det et virkelig hårdt slag,” siger Sjúrður Skaale med henvisning til den aftale, der i årtier har givet Færøerne mulighed for blandt andet at fiske torsk i Barentshavet nord for Rusland.
Selvom Færøerne risikerer at blive hårdt ramt af sanktioner mod eksport til Rusland, bør landet tage sin del af ansvaret, siger Sjúrður Skaale. Af samme grund har landet – udover at tilslutte sig EU's og resten af Vestens sanktioner – også budt ukrainske flygtninge velkommen, mens man undlod at tage imod både syriske og afghanske flygtninge.
“Færøerne har et meget stærkt ønske om at stå sammen med Vesten i den her sag. Hvis vi betaler denne pris, håber vi at få bedre adgang til det europæiske marked. Det er det stærkeste ønske for Færøerne, for så vil vi ikke være så afhængige af Rusland, som vi er blevet. Det vil løse en stor del af problemet,” siger Sjúrður Skaale.
På 20 år har Færøerne næsten tredoblet sin rigdom, og det har bragt landet helt op i verdenstoppen målt i bnp pr. indbygger. Den økonomiske udvikling har afspejlet sig i en befolkningsfremgang, hvor unge færinger igen er begyndt at vende hjem til øerne og stifte familie, fortæller professor Rasmus Gjedssø Bertelsen. Den udvikling kan være i fare, alt efter hvordan krigen og sanktionerne udvikler sig.
“Hvis økonomisk tilbagegang betyder, at unge mennesker, og især unge kvinder, igen begynder at fraflytte Færøerne, så vil det være meget alvorligt. Det vil det være for alle samfund, men særligt det færøske.”
Jenis av Rana, Færøernes udenrigsminister og leder af det kristendemokratiske parti Miðflokkurin, fortæller, at Færøerne er villige til at betale prisen for sanktioner på eksport af fødevarer. Også selvom han betegner det som en potentiel "knusende ulykke", der kan få "utroligt store" konsekvenser for færingerne.
“Vi står skulder ved skulder med de andre demokratiske nationer i Vesten. Vi fordømmer på det kraftigste det, der er sket i Ukraine. Som en lille nation, der ligger så sårbart som Færøerne, er vi selvfølgelig også bange for, at sådan noget, vi indtil for nylig troede var utænkeligt, kan ske for os selv.”
Jenis av Rana fortryder dog “absolut ikke“, at Færøerne er blevet så afhængige af eksport til Rusland. Det var nødvendigt efter en strid med EU om fiskekvoter i 2013. Den medførte en boykot fra EU, som betød, at man lukkede havnene for færøske skibe, som fiskede makrel eller sild.
“Vi var nødt til det og presset i bund af EU, som troede, at de kunne tryne os. Så kom russerne som nogle frelsende engle og reddede os, og det skal de have kredit for. Jeg ved ikke, hvad der ellers ville være sket med os.”
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.