Det er et presset Rusland, der i lørdags truede Danmark med et atomangreb, hvis vi tilslutter os Natos missilforsvar.
Truslen kom gennem et debatindlæg i Jyllands-Posten fra den russiske ambassadør i Danmark, men eksperter på området er enige om, at meldingen formentlig kom direkte fra landets politiske top. Herfra har der på det seneste lydt tilsvarende atomtrusler mod flere andre lande i missilforsvaret, blandt andet Polen og Tjekkiet, og præsident Putin har i det hele taget skruet op for sin retorik omkring Ruslands atomare magt.
Ingen tror på, at Rusland reelt vil begynde en atomkrig mod Danmark eller andre nationer, men udtalelserne har alligevel fået en lang række danske politikere til at reagere kraftigt. I går kom også en klar fordømmelse af truslen fra Nato. Og situationen bør også skabe reaktioner, mener flere eksperter. For selvom debatindlægget i første omgang mest handler om at skræmme Danmark fra at involvere sig yderligere i missilforsvaret, repræsenterer det samtidig et nybrud i den diplomatiske tone mellem Rusland og Vesten. Og bag det nybrud ligger et trængt Rusland, som ønsker at genskabe tidligere tiders storrige og den respekt, der følger med, vurderer mangeårig Ruslands-ekspert og nuværende udlandsredaktør på Berlingske, Anna Libak:
”Selvom Rusland naturligvis ikke har tænkt sig at starte en atomkrig, fordi Danmark tilslutter sig missilskjoldet, viser det Putins øgede behov for at gøre det klart, at det aldrig er uproblematisk at lægge sig ud med Rusland. Han vil have den tilsvarende respekt eller frygt, som Kina har tilegnet sig de seneste år, og som får omverdenen til igen og igen at bøje af.”
Hun ser dog samtidig truslen som udtryk for, at Rusland føler sig truet. Landet er ikke længere førende på nogen områder, og økonomien halter gevaldigt, så den eneste måde, man kan bevare sin magt, er at true andre med verdens næststørste beholdning af atomvåben. Desuden frygter Rusland, at teknologiske fremskridt en dag kan gøre missilskjoldet til et effektivt forsvar mod Ruslands atomvåben.
”Vesten har de seneste år fjernet flere diktatorer, men ikke i lande med atomvåben. Putin føler sig ikke truet her og nu, men han har set, hvor hurtigt en situation kan ændre sig. Med atomvåben har han det ultimative argument - men kun, hvis truslen om dem er reel,” siger Anna Libak.
Der er også andre grunde til, at Rusland rasler særlig højt med atomsablen netop nu, mener professor i International politik på Københavns Universitet, Ole Wæver. Først og fremmest er det lige nu, at en lang række lande, inklusiv Danmark, skal beslutte sig for, i hvilken grad de engagerer sig i missilforsvaret. Men man skal ikke underkende dynamikken i, at Rusland har følt sig hundset med og nedgjort af Vesten lige siden Den Kolde Krigs afslutning.
”Igen og igen har russerne udtrykt utilfreds med missilforsvaret, men Vesten har arrogant svaret: 'Nej nej, I misforstår. Forsvaret er ikke vendt mod jer.' På den måde har Vesten været med til at forværre forholdet til Rusland, som nu siger: Nok er nok. Det er den logik, hele situationen i Ukraine også skal ses i. Russerne er frustrerede over at blive trådt på, og derfor har Putin nemt ved at finde opbakning til sin demonstrative politik,” siger Ole Wæver.
Det russiske flyvevåbens mærkværdige aktiviteter på det seneste - med fly tæt på og inde i dansk luftrum - handler også om at sætte foden ned, mener Karsten Jakob Møller, senioranalytiker hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Samtidig handler det om indenrigspolitik.
”Det ligger dybt i den russiske identitet at se sig selv som stormagt. Men det er gået den gale vej siden murens fald, og når Putin skal forklare, hvorfor det ikke handler om dårlig politisk ledelse, har han brug for en ydre fjende, der ødelægger det hele med sanktioner og missiler og indblanding. Desuden ved han, at den eneste mulighed for at genskabe det storrige, russerne længes efter, går gennem truslen med atomvåben,” siger Karsten Jakob Møller.