Rådyret kaster geviret

Brunsttiden er slut, og det betyder, at råbukken smider sit gevir. Den ihær-dige skovgænger kan finde sig et i skovbunden

Når parringstiden er forbi, falder mængden af kønshormon hos råbukken, og det får så geviret til at falde af. --
Når parringstiden er forbi, falder mængden af kønshormon hos råbukken, og det får så geviret til at falde af. --. Foto: .

Sensommerens brøl fra kæmpende råbukke, der vil vinde hunnernes gunst, er nu forstummede. Det betyder, at hannerne taber deres gevir – eller kaster det, som det hedder i jægersprog.

Hannerne kaster geviret, fordi de celler, hvor hornene møder hovedet, er afhængige af råbukkens testosteronniveau. Og eftersom parringstiden er forbi, falder mængden af kønshormon hos råbukken, og det får så geviret til at falde af.

Hvis man gerne vil finde et af de kastede gevirer, er det bedst at følge rådyrenes veksler rundt i skoven. Altså de små stier, hvor rådyrene færdes mest, der typisk er dybere inde i skoven. Der er størst chance for at finde sig et eksemplar på steder, hvor der er tættere buskads, eller hvor vekslen krydser en grøft.

Hvis man vil på gevirjagt, er man dog i skarp konkurrence med musene, der gnaver løs af de kastede gevirer på grund af deres kalkindhold.

Men selvom råbukken altså er "skaldet" vinteren igennem, skal man ikke have ondt af den. Til foråret vokser et nyt gevir frem, der oftest er større og flottere end det gamle.

julie.hansen@k.dk