Tirsdag i sidste uge gjorde en murer et overraskende fund under et gulv i Morten Reenbergs gård ved Stege på Møn: 155 grandiose sølvdaler fra perioden 1543-1655 gemt af præsten, der døde af pest i 1655.
Både finder og arkæologer blev glade over det uventede fund. Men på Nationalmuseet glæder museumsinspektør, Michael Märcher, sig om muligt endnu mere.
Fundet af de 155 sølvdalere er en mindre sensation og et vigtigt bidrag til vores viden om datidens økonomi, og, hvordan penge og sølv cirkulerede i de forskellige verdensdele. Der er ikke gjort fund i den størrelsesorden herhjemme siden 1980erne, så det betyder frisk viden for møntforskere både herhjemme og i udlandet, fortæller Michael Märcher.
LÆS OGSÅ: Kirkeråd møder bred opbakning blandt kirkelige organisationer
Årene under gulvet i præstegården har naturligvis sat deres præg på mønterne, og konservatorerne skal have dem under kærlig behandling, før Michael Märcher for alvor kan fordybe sig. Men han har allerede gjort visse iagttagelser:
De her mønter hører til det ypperste af det ypperste. Præsten har udvalgt sin sølvskat med omhu, men dalere var også det bedste og mest internationale betalingsmiddel dengang. At have sin formue i sølvdalere var en god placering, så præsten har været en holden mand, påpeger Michael Märcher.
Mønterne i Stege-skatten kommer fra forskellige lande, hvilket er at forvente.
Før Christian IV i 1624 fik gang i Kongsberg-sølvminen i Norge, havde vi ikke nævneværdig sølvudvinding i Danmark-Norge. Men samhandel med blandt andet tyske områder afstedkom tusindvis af europæiske dalere på danske hænder, fortsætter Michael Märcher.
Præsten i Stege lå både inde med dalere fra talrige egne af Tyskland, det habsburgske område, Nederlandene og tilmed Transsylvanien. Mange af dem er af sølv fra nyere, europæiske sølvminer, mens en del af de nederlandske indeholder sølv fra de spanske besiddelser i Mellem- og Sydamerika.
Hvert år sejlede de spanske sølvflåder nemlig tonsvis af sølv til Spanien fra kolonierne. Herfra flød sølvet videre ud i Europa, hvor man fremstillede dalere efter en fast vægt (cirka 29 gram) og lødighed (87-88 procent sølv) fælles for alle lande. På den måde gik daleren som betalingsmiddel overalt, som euro og dollar i vore dage.
Flere af Stege-mønterne kan derfor være sølv udvundet i Sydamerika, sejlet til Spanien, slået til mønt i Nederlandene for derefter at ende under gulvet hos en dansk præst.
Dengang strømmede store mængder sølv og dalere rundt i hele verden ad nogle faste ruter, og sammensætningen af Stege-skatten bekræfter nogle af de pengeruter. Meget sølv gik fra Europa videre til Asien, især Kina, via den baltiske rute gennem Østersøen og Rusland. Stege-fundet hører til den rute og indgår dermed i den verdensøkonomiske historie. De skandinaviske dalerfund, hvoraf de fleste er danske, er vigtige for studiet af denne betydningsfulde rute, forklarer Michael Märcher.
