Fra en syrisk krigsflygtning sætter foden på dansk jord, kan der i fremtiden meget vel gå fem år, før han kan blive genforenet med sin kone og børn her i landet. Og den lange ventetid vil påvirke flygtninge psykisk og kan have yderst skadelige konsekvenser for deres integration i det danske samfund.
Sådan lyder kritikken fra Dansk Flygtningehjælp efter, at regeringen og et politisk flertal i Folketinget er blevet enige om, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus fremover må vente tre år på familiesammenføring som et led i den række af asyl-stramninger, der i nærmeste fremtid vedtages af et flertal i Folketinget.
Med forslaget vil regeringen ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) gøre Danmark til ”et af de lande, hvis ikke det land, der har de strammeste regler for familiesammenføring”.
De ændrede familiesammenføringsregler er ifølge flere kritikere i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions princip om retten til familieliv.
”Den far, der har kone og børn i nærområdet, skal sidde her og være bekymret, mens familien lever i stor utryghed, og børnene måske ikke går i skole. Der kan meget vel gå fire til fem år, fordi han først skal vente et år på at få den første samtale i Udlændingestyrelsen. Det værste er, at det er menneskeligt helt uoverskueligt. Efter vores opfattelse er den lange ventetid på familiesammenføring i strid med konventionerne. Vi er gået over grænsen for, hvad Danmark kan være bekendt,” siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.
Vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder Louise Holck vurderer, at Danmark med den nye stramning af familiesammenføringsregler kolliderer med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
”Vi vurderer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil betragte det som en krænkelse af menneskerettighederne, at man ikke kan udleve sit familieliv i så lang tid,” siger Louise Holck.
Michala Bendixen fra støtteforeningen Refugees Welcome (Flygtninge Velkommen) forudser, at den lange ventetid på familiesammenføring vil få en del af de syriske flygtninge til at rejse tilbage til krigszonen.
”Man flygter ikke alene ud af et brændende hus uden at prøve at redde sin familie med ud. Det er helt afgørende at blive genforenet med familien. Jeg tror, at en del af de syriske krigsflygtninge vil vælge at tage tilbage i hjemlandet, fordi de ikke kan holde ud at leve her, mens deres familie må leve i stor utryghed. Det er udtryk for kynisme og nærmest ondskab, når man bevidst indfører en lovgivning, der afskærer mennesker fra deres familie i så lang tid,” siger Michala Bendixen.
De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, er blandt de politikere, der stemmer for stramningen af familiesammenføringsreglerne. Han understreger, at lovændringen kun gælder de syriske flygtninge, der har fået et midlertidigt ophold i Danmark og ikke flygtninge omfattet af FN's Flygtningekonvention.
”Jeg forstår ikke helt kritikken. Hvis jeg var meget bekymret for min familie, ville jeg ikke efterlade dem og selv tage af sted. Er man meget optaget af sin familie, så må man være sammen med dem, hvor de nu er, fordi der er så stort flygtningepres. Embedsmændene har undersøgt, at forslaget holder sig inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonventions rammer. Når man opholder sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse, så skal man jo tilbage til hjemlandet snarest muligt,” siger Naser Khader.