Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Afviste asylansøgere

S beskyldes for løftebrud: Lovede at tage bistand fra lande, der ikke modtager egne statsborgere

"Hvis det skal give mening at true med at tilbageholde udviklingshjælp, skal det også have tid til at virke. Men vi mener det samme som før valget, og det fortæller jeg gerne Dansk Folkeparti over en kop kaffe," udtaler udviklingsminister Rasmus Prehn (S) til Kristeligt Dagblad. Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet gik til valg på at droppe udviklingsbistanden til lande, der ikke tager imod afviste asylansøgere. Det løfte er brudt, mener DF, mens udviklingsminister afviser kritikken

Det stod sort på hvidt i det udlændinge- og integrationsudspil, Socialdemokratiet gik til valg på, da partiet var i opposition: Danmark skal ”i udgangspunktet ikke give udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod egne statsborgere”.

Men nu, halvanden måned inde i den nye S-regerings levetid, er det løfte brudt, lyder kritikken fra Dansk Folkeparti og De Konservative. I går kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at den humanitære bistand til lande, som ikke samarbejder om at modtage afviste asylansøgere, i 2019 løber op i 385 millioner kroner. Det drejer sig om hjælp til Irak, Iran, Sudan, DRCongo, Syrien og Myanmar. Dertil kommer langsigtet udviklingshjælp til eksempelvis Myanmar, som ikke modtager afviste asylansøgere, men over de næste to år står til at få over 320 millioner kroner i udviklingshjælp. Det fik udviklingsminister Rasmus Prehn (S) til at sige, at vi i Danmark på ”den lange bane” skulle ”overveje strategien for vores udviklingssamarbejde” med de pågældende lande.

En noget mere afdæmpet udmelding end den, Socialdemokratiet gik til valg på. Det vurderer Anne Mette Kjær, der forsker i udviklingsbistand og er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

”Den udtalelse tyder ikke på, at Socialdemokratiet på samme måde sætter hårdt mod hårdt i kriterierne for udviklingsbistanden, efter at man er kommet i regering,” siger hun.

Samme holdning går igen hos Dansk Folkeparti.

”Det er rygsvømning og vælgerbedrag. Før valget var der klar tale fra Socialdemokratiet, der havde samme politik på området som Dansk Folkeparti. Nu er tonen en anden, og det er drønærgerligt,” siger udviklingsordfører Dennis Flydtkjær.

Ministeren siger dog, at manglende samarbejde på sigt kan få konsekvenser for udviklingsbistanden. Er det ikke at holde løftet?

”Nej. Hvad er den lange bane for Socialdemokratiet – 15, 20 eller 50 år? Det er nu, at vi har problemer med afviste asylansøgere, der ikke kan sendes hjem,” siger Dennis Flydtkjær.

Hos De Konservative mener udviklingsordfører Katarina Ammitzbøll også, at der er tale om et holdningsskifte.

”Det lyder som to ret forskellige udmeldinger,” siger hun og kalder det ”rimeligt”, at udviklingsbistanden som udgangspunkt gives til lande, der samarbejder om at modtage afviste asylansøgere.

Udviklingsminister Rasmus Prehn afviser, at der er tale om løftebrud.

”Vi skelner mellem langsigtet udviklingsbistand og humanitære indsatser som eksempelvis nødhjælp og minerydning. Udgangspunktet for udviklingsbistanden er stadig, at vi ikke skal give den til lande, der ikke samarbejder om afviste asylansøgere,” siger han.

Tidligere på ugen sagde du, at regeringen på ”den lange bane” kunne ”overveje” at trække støtten. Hvorfor ikke melde klarere ud?

”Det er et spørgsmål om fortolkning. Hvis det skal give mening at true med at tilbageholde udviklingshjælp, skal det også have tid til at virke. Men vi mener det samme som før valget, og det fortæller jeg gerne Dansk Folkeparti over en kop kaffe.”

Der er planlagt store donationer af udviklingshjælp til eksempelvis Myanmar i de kommende år. Vil de blive tilbageholdt eller ej?

”Forhåbentlig fanger vi det i opløbet, så vi ikke når dertil. Som jeg forstår det, har vi fået en aftale om proceduren klar med Myanmar – blandt andet fordi vi har brugt udviklingsbistand som pressionsmiddel,” siger Rasmus Prehn.

På Aarhus Universitet vurderer Anne Mette Kjær, at det vil være et brud med gængse principper for udviklingsbistand, hvis Socialdemokratiet ender med at føre valgoplægget ud i livet.

”Mig bekendt er der ingen af de lande, vi ellers sammenligner os med, der bilateralt har brugt modtagelse af afviste asylansøgere som en betingelse for bistand,” siger hun.

En sådan politik vil sandsynligvis heller ikke være klog, påpeger forskeren fra Aarhus Universitet:

”Mange af de her midler gives ikke direkte til landenes regeringer, men til eksempelvis lokale organisationer og demokratiopbygning. Spørgsmålet er, om en trussel om at trække støtten vil have den store effekt.”

Rasmus Prehn erkender da også, at tilbageholdte udviklingsmidler ikke altid er vejen frem.

”Der kan være situationer, hvor truslen om at tilbageholde midler ikke er det smarteste. Det er derfor, at vi før valget brugte formuleringen om, at det ’i udgangspunktet’ ikke var muligt at få støtte, hvis man ikke samarbejdede. Det åbner for, at der kan tages andre hensyn,” siger han.