Prøv avisen
Spørgsmål&svar

S: Der er brug for større åbenhed om, hvad der foregår i trossamfund

”Vi kan ikke lave særlove kun for én religion,” siger Mattias Tesfaye. – Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hvis vi skal undgå, at der opstår kløfter i samfundet, forudsætter det, at vi mødes på et fælles sprog, siger Socialdemokratiets udlændingeordfører

Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets udlændingeordfører, hvorfor vil I indføre et krav om, at alle prædikener, der bliver holdt på et fremmedsprog i et trossamfund i Danmark, skal oversættes til dansk?

Det handler først og fremmest om at sikre åbenhed om det, der foregår i anerkendte trossamfund i Danmark. Det er en erkendelse af, at religion i nogle lande i Mellemøsten er meget politiseret og bruges til at sprede antidemokratiske holdninger. Vi skal finde ud af, hvordan islam kan fungere i Danmark på en måde, hvor den er en del af samfundet uden at modarbejde det.

Men dermed kommer jeres forslag vel i lige så høj grad til at ramme en række forskellige kirker?

Ja, vi kan ikke lave særlove kun for én religion. Men anledningen til, at vi rejser diskussionen, er, at vi har fået et stort muslimsk mindretal, der er ved at finde sig til rette i det danske samfund. Det mener vi skal ske på en måde, hvor det er åbent og tilgængeligt, hvad der bliver prædiket om.

Både frikirker og den katolske kirke i Danmark siger, at det vil betyde en urealistisk stor arbejdsopgave for dem, hvis de skal oversætte og offentliggøre prædikener. Det virker til, at I vil skabe en stor administrativ byrde for kirker?

Vores intention er ikke at bygge et bureaukratisk monster op. Og det er heller ikke den katolske kirke, der er anledning til, at vi kommer med forslaget. Men vi kan ikke lave en særlov kun mod islam, og derfor må den gælde alle trossamfund. Så må vi finde praktiske løsninger på nogle af de udfordringer, der kan opstå for blandt andet den katolske kirke.

Hvad kunne sådanne løsninger være?

Det kunne være en undtagelsesbestemmelse for nogle af de store hovedsprog, man lærer i skolen, såsom tysk, fransk og engelsk. Men ikke arabisk. Desuden bliver det næppe et krav om, at hele prædikenen skal oversættes grammatisk korrekt fra ord til andet. I dag er der visse moskéer, der ved fredagsbønnen udleverer et a4-ark med et resume af, hvad der blev sagt. Det synes jeg er en god ordning.

De mere radikale moskéer er typisk ikke anerkendt som trossamfund. Så oversættelseskravet kommer vel kun til at ramme de mere etablerede og uproblematiske trossamfund?

Hvis 50 mennesker samles i en lagerbygning uden at være anerkendt som trossamfund, kan vi ikke som lovgivere regulere forsamlingen. Men når man er et anerkendt trossamfund med de skattefordele og den vielsesret, det giver, er det rimeligt, at vi også siger, at det skal være muligt for det omkringliggende samfund at se, hvad der prædikes om.

Men ligger det problem, I gerne vil løse, ikke primært uden for de godkendte trossamfund?

Nej, sådan kan man ikke sige det. De mest radikale moskéer er nok ikke anerkendte. Men jeg er også interesseret i, at de helt almindelige velfungerende moskéer, der er en velintegreret del af det muslimske miljø, åbner vinduerne mod resten af samfundet og afdramatiserer, hvad der foregår. Hvis vi skal undgå, at der opstår kløfter i samfundet, forudsætter det, at vi mødes på et fælles sprog, og det er altså dansk.

Men jeg er også interesseret i, at de helt almindelige velfungerende moskéer, der er en velintegreret del af det muslimske miljø, åbner vinduerne mod resten af samfundet og afdramatiserer, hvad der foregår.

Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets udlændingeordfører