Prøv avisen

Socialdemokratiet vil aflyse dansk enegang om Israel i FN-råd

Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, siger, at Socialdemokratiet er kritisk over for det store fokus på Israel i menneskerettighedsrådet, men at man samtidig ønsker at fortsætte kursen, hvor man stemmer sammen med de øvrige EU-lande. EU-landene har typisk stemt sammen og stemt for Israel-resolutionerne. Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Regeringens nye kurs, hvor man stemmer nej til Israel-kritiske resolutioner i FN’s menneskerettighedsråd, vil ikke umiddelbart blive videreført af en ny S-ledet regering, siger udenrigsordfører

Den danske regering gjorde op med en årelang praksis i FN’s menneskerettighedsråd, da udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i sidste uge annoncerede, at Danmark fremover ville stemme nej til kritiske resolutioner om Israel i rådet.

Men det bliver efter alt at dømme en praksis, der stopper, hvis magten skifter efter et kommende valg. I hvert fald siger Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, nu, at Socialdemokratiet er kritisk over for det store fokus på Israel i menneskerettighedsrådet, men at man samtidig ønsker at fortsætte kursen, hvor man stemmer sammen med de øvrige EU-lande. EU-landene har typisk stemt sammen og stemt for Israel-resolutionerne.

”Vi har den principielle holdning, at det er underligt, at Israel behandles på et særskilt punkt på dagsordenen, og vi noterer os regeringens beslutning. Men vi mener også principielt, at man bør sikre europæisk enighed så vidt, at det er muligt,” siger Nick Hækkerup, som på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark fortsat vil gå enegang i FN’s menneskerettighedsråd ved et kommende magtskifte, siger:

”Vi savner, at beslutningen er bredere funderet. Vi havde gerne set, at det foregik i europæisk enighed,” siger Nick Hækkerup.

Ser man på de seneste resolutionsafstemninger om Israel i sidste uge, lader det til, at der blandt EU-landene i menneskerettighedsrådet stadig er relativt stor opbakning til en Israel-kritisk linje. Ganske vist stemte alle de ti EU-lande i rådet nej til den ene af de fire resolutioner om Israel, men for to andres vedkommende stemte et flertal af EU-landene for resolutionerne. I forhold til den sidste var det også et mindretal af landene, der stemte imod resolutionen. Enten undlod landene foruden Danmark, Storbritannien og Ungarn at stemme, eller også støttede de resolutionen. Tre af resolutionerne handler om de besatte palæstinensiske områder og en om det besatte Golan.

På den baggrund siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, sådan om Socialdemokratiets nye udmelding:

”Du kan ikke få begge dele. Du kan ikke både være kritisk over for balancen i rådet og så samtidig få EU-landene med om bord. Hvis du vil have enighed i EU, må du også indstille dig på, at resolutionerne imod Israel består. Derfor viser dette spørgsmål en tydelig forskel mellem rød og blå blok,” siger Michael Aastrup Jensen.

Forskellen mellem rød og blå blok i forholdet til Israel-resolutioner tydeliggøres af, at både SF og Alternativet over for Kristeligt Dagblad tilkendegiver, at de ikke ønsker en ny linje i menneskerettighedsrådet. Radikale Venstres udenrigsordfører Martin Lidegaard understreger da også, at han er glad for Nick Hækkerups markering.

”Jeg vil sige præcis det samme som Socialdemokratiet. Vi synes også, at der er en ubalance i rådet, men frem for at gå enegang skal vi arbejde for en fælles politik i EU. I årtier har Danmark arbejdet for at samle lande om en fælles politik om Israel, og det skal vi klart fortsætte med,” siger Martin Lidegaard.

Professor mso Henrik Larsen tolker Socialdemokratiets udmelding som et forsøg på at tackle et vanskeligt politisk spørgsmål.

”Det er et meget almindeligt brugt tiltag i forhold til kildne politiske problemer, at man siger, at man lægger sig sammen med de andre EU-lande,” siger Henrik Larsen, der forsker i EU’s udenrigspolitik ved Københavns Universitet.

Typisk har EU samlet set været mindre Israel-venligt end Danmark, påpeger Henrik Larsen. En vigtig undtagelse var dog, da Socialdemokratiet under udenrigsminister Mogens Lykketoft i 2000-2001 lagde en meget kritisk linje over for Israel.

”Når man siger, at man lægger sig op ad EU, er det også en måde at sige, at man er mere skeptisk over for Israel. Den samlede holdning i EU har generelt været mindre støttende over for Israel end Danmarks,” siger Henrik Larsen.