Sass Larsen-udtalelser gør Socialdemokratiet sårbart i konventionsdebatten

Nej, Socialdemokratiet vil ikke trække Danmark ud af hverken Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller -domstol. Men når Henrik Sass Larsen udtaler sig misforståeligt om emnet, gør han sit parti sårbart over for både Dansk Folkeparti og sine støttepartier

Socialdemokratiets dobbeltmelding gør partiet sårbart over for de vælgere, man gerne vil have fat i fra Dansk Folkeparti. De kan for eksempel med en vis ret spørge, hvordan Socialdemokratiet fortsat kan støtte domstolen, hvis den virkelig er ”noget af det mest ødelæggende for menneskerettighederne”, som Henrik Sass Larsen sagde.
Socialdemokratiets dobbeltmelding gør partiet sårbart over for de vælgere, man gerne vil have fat i fra Dansk Folkeparti. De kan for eksempel med en vis ret spørge, hvordan Socialdemokratiet fortsat kan støtte domstolen, hvis den virkelig er ”noget af det mest ødelæggende for menneskerettighederne”, som Henrik Sass Larsen sagde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Danmark har fået rodet sig ind ”i alle mulige internationale domstole og konventioner”, som det bliver Socialdemokratiets opgave at få rodet landet ud af igen.

Det fremgik af udtalelser fra Social-demokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen i TV 2-programmet Pind&Sass. Debatten tog udgangspunkt i en sag fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som har givet Østrig medhold i en dom mod en kvinde for blasfemi, fordi hun ved et seminar havde sagt, at profeten Muhammed havde pædofile tendenser.

Ifølge Sass Larsen er Den Europæiske Domstol ”noget af det mest ødelæggende for menneskerettighederne”, fordi den har blandet sig i alle mulige sager. Han argumenterer for, at man skal ”kalde det hjem til dansk ret igen”, sådan at det ”ikke er dem, der sidder og bestemmer”.

Udtalelserne er svære at forstå anderledes, end at han mener, at Danmark ikke længere skal følge domstolens afgørelser, hvilket i praksis må føre til at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Sådan blev det også i går forstået af blandt andre Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen, der først på dagen jublede over den socialdemokratiske kovending.

Senere understregede imidlertid både retsordfører Trine Bramsen og partiformand Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet fortsat mener, at Danmark skal være med i menneskerettighedskonventionerne. Man vil dog stadig gerne problematisere den såkaldt ”dynamiske fortolkning” af menneskerettighederne, som domstolen står for.

Selvfølgelig. Hvis Socialdemokratiet havde undsagt konventionerne og domstolen, havde det virkelig været en nyhed. Men med det ene ben inde i Statsministeriet kunne Mette Frederiksen ikke drømme om gøre det.

Konventionerne tjener som et globalt bolværk mod diktaturer, og det system undsiger et regeringsbærende parti ikke uden videre. Hvis Socialdemokratiet vinder magten ved næste valg, ville man have direkte kurs mod endnu en løftebrudsbeskyldning, hvis partiet virkelig havde lovet vælgerne at arbejde for, at Danmark skulle træde ud af konventionerne.

Hvorfor sagde Sass Larsen så, som han gjorde? Det bedste bud er, at hvad hjertet var fuldt af, løb munden over med. Tilbage står, at Dansk Folkeparti i går satte fuld skrue på skuffelsen, da det viste sig, at Socialdemokratiet alligevel støtter konventionerne.

Både Søren Espersen (DF) og udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) harcelerede højlydt over det socialdemokratiske ”valgflæsk”, og Søren Espersen mener, at det er amatøragtigt, hvis det bare var ment som en socialdemokratisk prøveballon. Sådan nogle bliver normalt ikke sendt op af en gruppeformand, men af et menigt folketingsmedlem.

Socialdemokratiets dobbeltmelding gør partiet sårbart over for de vælgere, man gerne vil have fat i fra Dansk Folkeparti. De kan for eksempel med en vis ret spørge, hvordan Socialdemokratiet fortsat kan støtte domstolen, hvis den virkelig er ”noget af det mest ødelæggende for menneskerettighederne”, som Henrik Sass Larsen sagde.

Sagen skader også Socialdemokratiet i forhold til støttepartierne til venstre for midten, som må være blevet endnu mere usikre på, hvor langt ud til højre, partiet reelt har tænkt at flytte sig i værdipolitikken.