Socialdemokratiet: Indvandrere skal være aktive 37 timer om ugen

Socialdemokratiet vil gå til valg på 37 timers aktivitetsuge for indvandrere på offentlige ydelser: Møder man ikke op, får man ingen penge. Venstre afviser forslaget

Socialdemokratiet vil indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen i enten nyttejob, virksomhedspraktik, danskundervisning, jobsøgning eller en kombination. "Møder du ikke op, får du ingen ydelse,” siger udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S).
Socialdemokratiet vil indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen i enten nyttejob, virksomhedspraktik, danskundervisning, jobsøgning eller en kombination. "Møder du ikke op, får du ingen ydelse,” siger udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye var for nylig på besøg hos Flygtningetjenesten i den lille norske kommune Rælingen nær Lillestrøm.

Det var ikke et møde som mange, man deltager i som politiker, men et møde med et ifølge Mattias Tesfaye radikalt anderledes integrationssystem end det, vi har i Danmark.

”Det handler først og fremmest om at belønne folk for at gøre det rigtige i stedet for at straffe dem for at gøre det forkerte,” siger Mattias Tesfaye om det forslag om en 37 timers aktivitetsuge for indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp, som Socialdemokratiet med inspiration fra Norge nu foreslår og går til valg på.

Partiet vil indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen i enten nyttejob, virksomhedspraktik, danskundervisning, jobsøgning eller en kombination, og konsekvenserne er klare, hvis man ikke møder op:

”Det handler om at vende logikken på hovedet. Du skal arbejde eller være i uddannelse, og hvis du ikke selv finder et job eller kommer i uddannelse, har vi et 37-timers forløb, hvor man møder op. Møder du ikke op, får du ingen ydelse,” siger Mattias Tesfaye.

Modellen gælder for alle indvandrere, der er på integrationsydelse eller modtager kontanthjælp, og som taler dårligt dansk. Og forslaget bliver mødt med kyshånd fra Dansk Arbejdsgiverforening. Her betegner chefkonsulent for integrationsområdet Rasmus Brygger modellen som ”ambitiøs” og ”virkelig vigtig”.

”Som jeg læser det, er det et udtryk for, at vi skal være mere ambitiøse i forhold til indvandrere på kontanthjælp, og det bakker vi op om, for der er generelt et problem med indvandrere på kontanthjælp. De bliver gjort passive og forsørges af systemet i årevis,” siger Rasmus Brygger.

Han henviser til undersøgelser fra Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Dansk Arbejdsgiverforening, som viser, at 34 procent af kontanthjælpsmodtagerne har ikke-vestlig baggrund. 8000 ikke-vestlige indvandrere har været på kontanthjælp i mindst 10 af de seneste 15 år, og kun 20 procent af de ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere erklæres jobparate af kommunen.

Samtidig viste tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet sidste år, at omkring en tredjedel af flygtningene og familiesammenførte udeblev fra danskundervisningen på en gennemsnitlig dag.

”Det er klart, at der er behov for at øge sanktionsmulighederne,” siger Rasmus Brygger.

Hos SF erklærer gruppeformand Jacob Mark sig ”positiv” over for forslaget.

”Der er mange indvandrere, som ikke har været en del af arbejdsmarkedet i mange år, og jeg tror på, at vi skal gøre noget mere, end vi gør i dag. Jeg synes, at forslaget er begyndelsen til en debat om et rummeligt arbejdsmarkedet, og for mig er det vigtigste, at disse mennesker kommer ud af hjemmet og ind på arbejdsmarkedet, ud på uddannelserne eller i gang med frivilligt arbejde,” siger Jacob Mark.

Omvendt er Marcus Knuth, Venstres integrationsordfører, langt mere skeptisk. Han henviser til, at antallet af flygtninge i arbejde er steget markant inden for de senere år som følge af blandt andet regeringens integrationsydelse.

”Der er ingen grund til at ændre på et system, der fungerer. For mig at se virker det, som om Socialdemokratiet bare vil komme med noget for at gøre det,” siger Marcus Knuth.

I 2017 var der cirka 75.000 personer med ikke-vestlig baggrund, som enten fik integrationsydelse eller kontanthjælp. Ifølge Lars Larsen, konsulent i analysebureauet LG Insight, der beskæftiger sig med kommunernes integrationsarbejde, er det dog vigtigt at tage hensyn til de indvandrere på offentlig forsøgelse, som ikke kan arbejde eller gå i skole.

”Det er virkelig noget nyt, hvis man ikke tager hensyn til borgernes ressourcer. Hvis man er så syg, at man maksimalt kan være i et traumetilbud i fire timer om ugen, kan man ikke sige, at man derudover skal gå til danskundervisning og så videre,” siger Lars Larsen.

Men er man så syg, skal man slet ikke være på kontanthjælp eller i integrationsydelse, siger SF’s Jacob Mark.

”Så er man det forkerte sted. Man skal selvfølgelig ikke gøre noget, man ikke kan,” siger han.