I dag skal Folketinget diskutere endnu en stramning af udlændingepolitikken. Denne gang handler det om at stramme opholdsreglerne for afviste asylansøgere og andre, der er i landet på tålt ophold. Præcis som da Folketinget for en uge siden forhandlede om regeringens og Dansk Folkepartis meget omtalte ”paradigmeskifte” i udlændingepolitikken ventes Socialdemokratiet at støtte ændringerne.
Det er værd at bemærke, at venstrefløjen og De Radikale nok vil være mere afdæmpede i dag, end de var under debatten i sidste uge. Der blev især Socialdemokratiet kritiseret voldsomt for at have accepteret, at al fokus i dansk udlændingepolitik flyttes fra integration til målet om at sende flygtninge hjem så hurtigt som overhovedet muligt.
Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye spurgte undervejs ordførerne fra SF, Enhedslisten og Alternativet, hvad det da var for en utryghed, de var ved at skabe? Han kaldte det ”ekstremt skadeligt”, at de tegnede et billede, der fik indvandrere, som har været her i ti år til at tro, at de nu skal sendes hjem i stedet for at blive integreret.
Både Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udmalede med slet skjult begejstring splittelsen på den modsatte fløj. De håber, at det i valgkampen vil lykkes at så så meget tvivl om Socialdemokratiets evne til at fastholde en stram udlændingepolitik, at flere vælgere rykker over på den borgerlige side.
Det ser umiddelbart svært ud. Et langt stykke ad vejen er Mette Frederiksens (S) udlændingepolitiske kursskifte i 2015 blevet en i hvert fald taktisk succes – ikke nødvendigvis for tilslutningen til Socialdemokratiet, men for målet om at vinde regeringsmagten.
Stadig flere meningsmålinger viser et solidt flertal til partierne til venstre for midten. En af forklaringerne kan paradoksalt nok være, at udlændingepolitikken stadig spiller en meget stor rolle for vælgerne. Pointen er, at fortegnet er vendt i forhold til folketingsvalgene i 2001, 2005, 2007 og 2015, hvor de blå partier vandt på at ville stramme. I dag er politikken strammet så meget, at en del borgerlige vælgere har fået nok. De har ikke mange steder at gå hen, med mindre de vil stemme på for eksempel De Radikale, som også er gået frem og sikrer det flertal, som den røde blok for tiden står til at få.
Tilbage står Socialdemokratiet dog stadig med fire potentielle støttepartier, der i større eller mindre grad ønsker at lempe flygtninge- og udlændingepolitikken. Det bliver ikke et let puslespil at lægge, men konturerne af en løsning tegner sig ikke desto mindre.
Den største knast er eksempelvis ifølge SF, at Socialdemokratiet fortsat støtter stoppet for, at Danmark modtager 500 kvoteflygtninge om året. Socialdemokratiet går imidlertid principielt ind for, at Danmark skal tage kvoteflygtninge, og efter valget vil man sandsynligvis finde hinanden om at genindføre den praksis, eventuelt gradvist over nogle år.
En centralt placeret kilde nævner, at hvis antallet af familiesammenføringer til de mange flygtninge fra 2015 viser sig at blive lavere end ventet, kunne det bruges som anledning til at genåbne for kvoteflygtningene. Det er først nu, den store gruppe af flygtninge reelt kan søge om familiesammenføring, fordi de fleste af dem først i 2016 fik midlertidig beskyttelse med en frist på tre år for familiesammenføringer.
En anden knast er den ekstra lave integrationsydelse, som regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget for flygtningefamilier. Socialdemokratiet vil have en ydelseskommission, men man vil muligvis kunne enes med støttepartierne om midlertidigt at hæve eksempelvis den kommunale støtte til daginstitutioner, sports- og kulturaktiviteter for de ramte udlændinge, indtil ydelseskommissionen bliver færdig med sit arbejde.
Tilbage er spørgsmålet om hjemsendelse eller integration. Her hæfter flere kilder sig ved, at der juridisk ikke er ændret meget med det såkaldte paradigmeskift, og de reelle konsekvenser afhænger af, hvordan embedsmænd fortolker ændringen over for de mennesker, der eventuelt skal sendes hjem. Ikke nødvendigvis et stort politisk problem ved en kommende regeringsforhandling med Mette Frederiksen for bordenden.
Så konturerne af en udlændingepolitisk forbrødring tegner sig til venstre i folketingssalen, selvom vi uden tvivl først skal igennem en voldsom valgkamp, hvor alle skyder mod alle.