Kan Socialdemokratiet overhovedet tabe overborgmesterposten i København? Efter at have siddet på den uafbrudt i 117 år synes det indlysende svar at være nej. Men helt så indlysende er det måske ikke.
I går måtte Frank Jensen (S) nedlægge sine hverv som overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet, og på et pressemøde i København fortalte han, at han nu forlader dansk politik helt.
I første omgang mente han ellers efter et gruppe- og partimøde i Københavns Borgerrepræsentation sent søndag aften, at han godt kunne fortsætte, efter at han ved håndsoprækning havde fået støtte fra 22 af 32 medlemmer – dels fra Borgerrepræsentationen og dels repræsentanter for partiforeningen i hovedstaden. Dette også selvom han åbenlyst har erkendt at have krænket kvinder gennem sin 30-årige politiske karriere.
Frank Jensen forklarede selv, at han efter at have sovet på det var nået frem til, at ”det store mediepres” ville skygge for hans politiske arbejde frem til kommunalvalget om et år. Han ville ikke svare på, om statsminister Mette Frederiksen (S) havde bedt ham om at gå, men under alle omstændigheder havde hun allerede mandag morgen udtalt, at hun ser ”med stor alvor” på de anklager om krænkelser, der er rejst mod Frank Jensen, samt at der ikke var truffet nogen konklusioner med hensyn til hans poster som næstformand og overborgmester.
Et kraftigere vink kunne statsministeren dårligt have givet ham om at trække sig. Socialdemokratiet har iværksat en intern advokatundersøgelse, hvor personer, der er blevet krænket i partiet, kan klage, og siden i fredags er det strømmet ind med klager, både over Frank Jensen og over andre i partiet.
Ud fra en strengt retssikkerhedsmæssig betragtning kunne han måske have fortsat, til undersøgelsen af sagerne mod ham var behandlet færdige, men politisk ville det have været uholdbart. I værste fald ville Frank Jensen have været nødt til at føre kommunal valgkamp med uafklarede sexismeanklager hængende over hovedet.
I forvejen står Socialdemokratiet svækket i hovedstaden, hvor især Enhedslisten har fået et solidt tag i vælgerne, og der hviskes allerede om, at den tidligere Enhedslisten-leder Johanne Schmidt-Nielsen kunne blive en ny spidskandidat til overborgmesterposten. Selv med et nyt kanonvalg til Enhedslisten, er det dog svært at se, hvem der skulle krone hende. Det ville mindst kræve medvirken fra et sønderslået Socialdemokratiet.
Formentlig ville Socialdemokratiet stadig kunne sikre sig flertal med de borgerlige partier, men risikoen for et flertal for en overborgmester fra et andet parti uden om S ville alligevel vokse.
Der har tidligere været gjort forsøg på at udfordre Socialdemokratiets førstefødselsret i København, men de er alle løbet ud i sandet. Mest spektakulært, da venstrepolitikeren Søren Pind kæmpede med Ritt Bjerregaard (S) om posten i 2005 og tabte med et brag.
For Socialdemokratiet har magten i København både symbolsk og realpolitisk meget stor betydning. Hvad enten det gælder sociale forhold, skole, infrastruktur eller klima og miljø er det afgørende for partiet at kunne udstikke den overordnede kurs i landets største kommune med 632.000 indbyggere.
Det er paradoksalt, at Mette Frederiksen har kunnet regere landet i snart halvandet år, stort set uden at møde politisk modstand, og først nu udfordres hendes regering af en personsag om krænkelser i partiets kommunale bagland.
Det vil være et stort slag, hvis Socialdemokratiet går tilbage i København, og at miste overborgmesterposten i København vil være katastrofalt.
Tab af København vil samtidig ødelægge triumfen fra 2017, da S satte sig på landets fire største byer – København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Partiet kan også bredere blive ramt af sin egen advokatundersøgelse, der risikerer at skubbe flere skeletter ud af skabene.
Frank Jensen talte i går om, at partiet har haft en usund ”machokultur”, som han selv har været en del af, og spørgsmålet er, hvor mange andre der har været det, og hvor mange sager der nu kommer frem.
Foreløbig handler det om at finde en ”ren, kendis-politiker”, der kan skaffe fremgang i København ved valget i 2021. Indtil videre er medlem af Borgerrepræsentationen Lars Weiss (S) udpeget til overborgmester, men det vurderes til at være en midlertidig løsning.
Internt nævnes navne som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, hendes forgænger, tidligere børne- og undervisningsminister Christine Antorini eller beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard som mulige spidskandidater ved valget. Også Region Hovedstadens regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen kunne komme i spil.
Socialdemokratiets hovedbestyrelse drøftede i går, hvem der skal være ny næstformand, men den afgørelse er blevet udskudt.