Polsk, fransk, kroatisk og italiensk. Det er bare et udvalg af de godt og vel 10 forskellige sprog, der bliver prædiket på i den katolske kirke rundtom i landet.
Men står det til Socialdemokratiet, skal der gøres noget ved den babyloniske forvirring, der råder i det religiøse Danmark. Partiet præsenterede for nylig en ny plan for en udlændingepolitik, hvor et af punkterne lyder, at der skal være større åbenhed om religiøse forkynderes prædikener. Det skal ske ved, at alle godkendte trossamfund, hvor der bliver holdt prædikener på fremmedsprog, skal forpligtes til efterfølgende at offentliggøre en dansk oversættelse. Udgifterne til at oversætte prædikerne skal trossamfundene selv stå for.
Ifølge Socialdemokratiet bunder oversættelseskravet i et ønske om at holde øje med, hvad der bliver sagt på arabisk i landets moskéer, men kravet kommer til at gælde for alle trossamfund. Det vil ikke mindst ramme den katolske kirke, forstår man på kirkens biskop i Danmark Czeslaw Kozon.
”Det er en uhørt form for kontrolforsøg, vi ikke kender til fra noget andet land. Det er en selvfølge for den katolske kirke overalt i verden, at den er og kan eksistere som en etnisk meget sammensat kirke,” siger han.
Czeslaw Kozon kalder det urealistisk, at små tamilske, vietnamesiske eller andre fremmedsprogede menigheder i Danmark skulle afsætte mange ressourcer til at oversætte og offentliggøre prædikener på dansk.
”Det er et dybt uretfærdigt, men også irrelevant krav,” siger han.
Socialdemokratiets forslag vil også få store konsekvenser for landets fremmedsprogede frikirker, lyder det fra Tonny Jacobsen, formand for Frikirkenet, der er et netværk af mere end 100 frikirker.
Vil du altid være opdateret på de største værdipolitiske debatter? Skriv dig op til debatnyhedsbrevet, der udkommer hver torsdag.
”Det lyder ikke, som om de politikere, der har fundet på den idé, har været til gudstjenester i en etnisk frikirke. Her er prædikerne ofte improviseret og kan nemt vare en hel time. Det vil indebære, at man påtvinger kirkerne både at sidde og aflytte en lang prædiken og bagefter oversætte den til dansk. Det er en utrolig stor arbejdsbyrde, man pålægger dem,” siger han.
Tonny Jacobsen tilføjer, at han desuden har svært ved at se, hvad politikerne vil få ud af at indføre et oversættelseskrav.
”Problemet er, at mange af de mest radikale moskéer slet ikke er anerkendt som trossamfund. Så forslaget vil komme til at ramme alle mulige andre velintegrerede forkyndere,” siger han og kalder det for en symbollovgivning.
Men ifølge Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, er der brug for at skabe større åbenhed om, hvad der foregår i trossamfundene.
”Vi er nødt til at stille krav om, at der ikke må opstå for store kløfter mellem os i samfundet. I dag er det ikke alle moskéer, der arbejder med samfundet. Derfor må vi sikre os, at de anerkendte trossamfund åbner så meget op, at de vil fortælle os, hvad der foregår, i stedet for at vende samfundet ryggen,” siger han.
Men det vil den katolske kirke vel næppe sige, at den gør?
”Nej, og det er heller ikke den katolske kirke, der er anledning til, at vi kommer med forslaget. Men vi kan ikke lave særlove, der kun retter sig mod islam, og derfor må den gælde alle trossamfund. Så må vi finde praktiske løsninger på nogle af de udfordringer, der kan opstå for blandt andet den katolske kirke,” siger Mattias Tesfaye.
Hos Venstre er udlændingeordfører Mads Fuglede grundlæggende positiv over for idéen.
”Jeg forstår godt tankegangen i forslaget og er enig i, at der er et problem, vi skal løse. Det vil jeg gerne tale mere med Socialdemokratiet om. Men vi skal virkelig tænke os godt om for at undgå en løsning, der skaber en masse besvær for de forkerte. Måske er det uundgåeligt, men så må vi i det mindste være ærlige om, at det altså er de arabiske prædikener, der er problemet,” siger han.