Prøv avisen

S og DF: God idé at se kritisk på mængden af uddannelser

Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, ser frem til at blive inviteret til drøftelser om universitetsuddannelser. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

Et regeringsudvalg har foreslået, at der skal ryddes op i universiteters uddannelsesudbud. S og DF bakker op.

For mange universitetsuddannelser minder om hinanden, men hedder noget forskelligt.

Det mener regeringens universitetsudvalg, som foreslår, at universiteterne sammen med ministeriet giver det danske uddannelseslandskab "et eftersyn".

Og den ambition finder støtte hos både oppositionspartiet Socialdemokratiet og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

- Vi har et meget, meget stort udbud, siger uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

- Jeg kan godt have den fornemmelse, at når man står uden for uddannelsessystemet, så er det rigtigt svært at overskue, hvad man får med alle de forskellige titler, som man kan komme ud med.

I 1995 var der 202 bacheloruddannelser i Danmark. Det tal nåede 386 i 2017.

Regeringens universitetsudvalg - som blandt andet har repræsentanter fra universiteterne, arbejdsgiverne og fagbevægelsen - præsenterede i alt 37 anbefalinger mandag.

Siden april 2017 har udvalget arbejdet med anbefalingerne.

Ved præsentationen fortalte uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), at de mange anbefalinger tages med videre i arbejdet med et kommende udspil, der skal "modernisere hele det danske uddannelsessystem".

Her melder Socialdemokratiet sig klar til drøftelser med udgangspunkt i anbefalingerne.

- Vi er helt klart interesserede i at drøfte det og diskutere det. Vi ser da frem til at blive inviteret, siger uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann (S).

- Vi synes, at det er en god idé at tilpasse antallet af uddannelser, så det modsvarer arbejdsmarkedets behov.

S-ordføreren mener, at flere af forslagene vil bidrage til at gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt. Det gælder blandt andet forslaget om, at retskravet på en kandidatuddannelse bør forlænges til at gælde to til tre år.

De studerende har kritiseret processen, hvor de ikke har været repræsenteret i regeringsudvalget, men kun i en følgegruppe.

Den kritik er Mette Reissmann enig i.

- Det undrer mig da, at man ikke har inddraget de studerende mere, for det er alt andet lige dem, der er mest på studierne, siger hun.

/ritzau/