I spilteori er det en udbredt disciplin at studere det såkaldte "chicken game", fordi det kan bruges til at forstå dynamikken i tilspidsede konflikter. Grundlæggende skal man forestille sig to personer, der i hver sin bil kører direkte mod hinanden. Chaufføren, der afviger, er en kylling og dermed taberen. Det værst tænkelige resultat er selvfølgelig, at begge bilister smadrer ind i hinanden.
Der er næppe nogen, der frygter for trafikuheld eller personskader på Christiansborg. Men i metaforisk forstand er der for tiden gang i en klassisk omgang "chicken game" i dansk politik.
Bag det ene rat sidder finansminister Nicolai Wammen (S). Med sig på bagsædet har han De Radikale, SF og Kristendemokraterne, som han i sidste uge indgik en stor økonomisk aftale med. Her er en sænkning af den såkaldte beløbsgrænse til 375.000 årligt et vigtigt element. Grebet skal nemlig skaffe flere udenlandske hænder på det danske arbejdsmarked, som erhvervslivet har råbt på længe.
I den modkørende bil sidder Venstre, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, der alle står udenfor aftalen.
De blå partier er enige i, at beløbsgrænsen skal sænkes. Men de mener ikke, at regeringens model er tilpas ambitiøs, og derfor har de afvist at stemme ja, når forslaget skal behandles i folketingssalen. Tværtimod har de selv stillet et mere vidtgående forslag.
Den sidste aktør - Dansk Folkeparti - har sat sig til rette i vejkanten, hvorfra man holder øje med de to biler, der drøner mod hinanden. Partiet, der godt nok var med i de øvrige dele af aftalens elementer, har nemlig slået fast, at de ikke kan støtte forslag, der lemper regler for udenlandsk arbejdskraft.
Det betyder, at ingen af de to forslag ser ud til at have et flertal bag sig, og derfor venter alle nu på at se, hvem der først drejer ind til siden og accepterer modstanderens krav i frygt for konsekvenserne ved at lade være.
Robuste samtaler
Regering har indtil videre afvist at søge ud i rabatten og indkalde til nye forhandlinger, der kan danne et sikkert flertal hen over midten. I stedet satser man på, at et eller flere af af de blå partierne vil stemme ja, når forslaget rammer salen. Det fortæller Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen.
“Jeg har intet problem i, at man ser anderledes på beløbsgrænsen. Men kæden hopper af, hvis man som regeringsbærende parti undlader at stemme for et forslag, der trækker i den retning, man gerne vil, og som ingen elementer har, der trækker i den modsatte retning," siger Christian Rabjerg Madsen.
Ifølge ham havde de blå partier mulighed for at tilslutte sig aftalen om mere udenlandsk arbejdskraft uden at deltage i resten af aftalen. Tilbuddet står stadig ved magt, understreger han.
“Jeg tror, det vil ske, for jeg kan forestille mig, at de blå partier kan se frem til nogle robuste samtaler med dansk erhvervsliv, hvis de undlader at stemme for,” siger han.
Venstre finansordfører Troels Lund Poulsen har dog ikke i sinde at rykke i rattet på den blå bil.
“Vi kommer til at være imod regeringens forslag,” siger han og uddyber:
“Vi er ikke enige i regeringens model for beløbsordningen, der ikke kommer til at have en synderlig stor effekt,” siger han opfordrer til nye forhandlinger:
“Vi synes, regeringen skal stoppe med mudderkastningen, så vi kan prøve at finde hinanden på en ny og forbedret beløbsordning."
Nyttige idioter
Det er dog ikke udelukkende spørgsmålet om beløbsordningen, der splitter de to lejre. Troels Lund Poulsen kritiserer især, at dagpengesatsen - som en del af fredagens aftale - stiger i de første tre måneder, man er ledig.
Omvendt er der også borgerlige blomster i aftalen, herunder et markant øget beskæftigelsesfradrag.
Det er alt sammen initiativer, der bliver finansieret af beslutningen om at spare 2,3 milliarder kroner på dimittendsatsen. Ligesom de andre blå partier støtter Venstre indgrebet.
“Men det giver ikke mening at medvirke i en aftale, hvor vi skal være med til finde pengene, uden vi får lov til at være med til at bruge dem. Vi vil ikke være nyttige idioter,” siger Troels Lund Poulsen, der blandt andet kom til forhandlinger med krav om at lette skatter og afgifter.
Men hans kritik går også på, at regeringen - ifølge ham - “bryder dagpengeforliget,” som Venstre og De Konservative er med i. Det betyder, at selve lovgivningen først kan gennemføres efter valget, selvom det stemmes igennem i denne samling.
“Jeg har ikke noget imod, at man opsiger et forlig. Men når man frigiver penge, så skal man være enige om det i forligskredsen. Måske ikke én til én. Men man skal være enige om, at man laver en aftale om, hvordan man kan imødekomme hinandens synspunkter," siger Troels Lund Poulsen.
Christian Rabjerg Madsen afviser kritikken:
“Det er helt almindelig praksis, at et flertal på Christiansborg laver en aftale om at ændre ting, der vedrører et eksisterende forlig. Hvis et andet flertal ønsker at lave en ny lov efter næste valg, så kan man selvfølgelig gøre det. Men det vil man ikke kunne gøre alene på dimittendsatsen, for den finansierer ting, som mange partier er glade for, eksempelvis modregning hos pensionister og et løft i dagpengesatsen."