S-ordfører vil lade vælgerne afsige bededagsdom ved næste valg

Beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) er uenig i, at regeringen har lusket afskaffelse af helligdag igennem.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, ses her på talerstolen torsdag i Folketinget, hvor han forsvarede SVM-regeringens beslutning om at ville afskaffe store bededag som helligdag.
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, ses her på talerstolen torsdag i Folketinget, hvor han forsvarede SVM-regeringens beslutning om at ville afskaffe store bededag som helligdag. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

SVM-regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag har skabt vrede på tværs af samfundet.

Torsdag under førstebehandlingen af regeringens lovforslag må beskæftigelsesordfører Jens Joel (S) i Folketingssalen agere levende verbal skydeskive for angreb fra partier på kryds og tværs af Folketinget.

- Hvorfor må befolkningen ikke blive spurgt, spørger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, med henvisning til den folkeafstemning, som mange har talt for.

Jens Joel er ikke enig i den udlægning.

- Men befolkningen bliver jo faktisk spurgt, vi går til valg, vi sammensætter folketing, svarer han.

- Der vil i alle regeringer være et væld af beslutninger, der træffes undervejs. Og ja, det skal man så vurdere, når man kommer frem til næste valg. Så skal man vurdere det samlede.

- Fuldstændig ligesom når man andre steder i samfundet vurderer, "er her den rigtige balance". Vi skal også vurderes på, om den her regering har lavet den rigtige balance, siger Jens Joel.

Men det argument holder ikke, mener Victoria Velasquez. Hun henviser til, at hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne gik til valg sidste år på at afskaffe store bededag.

- Ingen sagde det under valgkampen. Det her er kommet som en tyv om natten, siger hun.

Jens Joel holder fast i, at vælgerne får mulighed for at dømme og bedømme regeringen.

- Vi skal som regering vurderes på den politik, vi har ført, ved næste valg. Det er ikke "big news", at vi bliver det, at vi alle sammen bliver det.

- Det bliver alle partier, også dem, der står uden for regeringen, siger han.

Torsdag morgen kom otte af ni partier fra oppositionen med en opfordring til regeringen om at udsætte afskaffelsen af store bededag til efter næste folketingsvalg.

De Radikale er det eneste parti uden for regeringen, der ikke er en del af opfordringen.

Regeringens lovforslag er også blevet modtaget med vrede i fagbevægelsen.

Over 450.000 personer har på hjemmesiden "Bevar Store Bededag" skrevet under på, at de vil have regeringen til at droppe planerne om at afskaffe helligdagen.

På søndag har fagbevægelsen varslet en demonstration på Christiansborg Slotsplads.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, gør under debatten opmærksom på, at regeringens beslutning om at afskaffe store bededag er kommet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked.

- Jeg håber i hvert fald, at Socialdemokratiet er sig bevidst om, hvilket ansvar man har påtaget sig i forhold til risikoen for en potentiel storkonflikt på arbejdsmarkedet, der hurtigt kan koste langt flere penge, end der er tale om her, siger han.

Finansministeriet har estimeret, at afskaffelsen af store bededag vil give omkring 3,2 milliarder kroner årligt i statskassen. Det regnestykke er blevet bestridt af flere økonomer.

I de politiske meningsmålinger er opbakningen til regeringen dalet.

I den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter mandag offentliggjorde for Ritzau, stod regeringen til at få 74 mandater, 15 mandater færre end ved valget.

/ritzau/