Prøv avisen

S-politiker: Imamer må udfordre kvinder i burka

”I stedet for et forbud må vi udfordre kvinderne og spørge, hvor det står i Koranen, at man skal dække sit ansigt til. Og vi bør udfordre de imamer, der kigger den anden vej, når en burkaklædt kvinde kommer ind i moskéen,” siger Yildiz Akdogan. Foto: Rune Johansen/ritzau

Forbud er ikke vejen frem, men imamer bør arbejde imod brugen af burka og niqab, mener socialdemokratisk folketingspolitiker. Imam opbakker forslag

For et par uger siden mødte den socialdemokratiske politiker Yildiz Akdogan og hendes datter en kvinde, der sad med sin søn på en legeplads på Nørrebro i København. Kvinden var helt tildækket af metervis af sort stof, og man kunne hverken se ansigt eller hænder.

Episoden fik den socialdemokratiske politiker, der er muslim og har tyrkisk-kurdiske rødder, til tasterne på Facebook. I indlægget ”Styr dig lige konvertit” kritiserede hun, at muslimske kvinder og især konvertitter tildækker sig i religionens navn. Og ikke mindst imamerne i Danmark bør engagere sig langt mere aktivt i debatten og fortælle kvinderne, at tildækning af ansigtet absolut intet har med islam at gøre, mener det socialdemokratiske folketingsmedlem.

Debatten om burkaer og niqab er blusset op, efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tidligere på ugen blåstemplede et belgisk forbud mod at gå fuldstændigt tildækket i det offentlige rum.

I Danmark har et stort flertal i Folketinget gentagne gange forkastet Dansk Folkepartis forslag om at indføre et forbud mod at tildække ansigtet. Men i forbindelse med den nye dom har Venstres integrationsordfører Marcus Knuth meldt ud, at han ”meget kraftigt vil indstille”, at partiet ændrer holdning til spørgsmålet på Venstres sommergruppemøde den 10. august.

Den socialdemokratiske politiker Yildiz Akdogan mener dog ikke, at et forbud er vejen frem, men hun opfordrer samfundet og især imamerne til at udfordre de kvinder, der dækker sig til fra top til tå.

”Et forbud i sig selv vil ikke have den effekt, man ønsker. Tværtimod vil det give de ekstremistiske muslimer et unødigt kort i hånden, fordi de kan sige, at det er eksempel på nedgørelse af islam. Vi skal derimod sige fra i forhold den wahabistiske og salafistiske kultur, som burka og niqab er en del af, og ikke acceptere alt i religionens navn. Slet ikke, når netop religionen bliver misbrugt til at eksportere en ekstrem, kvindeundertrykkende, politisk kultur, som det er tilfældet med burkaen,” siger Yildiz Akdogan.

Hun peger på, at en del af de kvinder, der tildækker ansigtet, bliver omvendt i moskéer i Danmark, og at det derfor er imamernes pligt at føre disse kvinder ind i islam på en korrekt måde.

”I stedet for et forbud må vi udfordre kvinderne og spørge, hvor det står i Koranen, at man skal dække sit ansigt til. Og vi bør udfordre de imamer, der kigger den anden vej, når en burkaklædt kvinde kommer ind i moskéen,” siger Yildiz Akdogan.

Hun er forundret over, at der ikke er flere imamer, som siger fra over for brugen af burka og niqab og henviser til, at tildækning af ansigtet er en skik i det strengt wahabistiske Saudi-Arabien, i Afghanistan og blandt yderligtgående salafistiske muslimer.

I 2009 viste en tælling udført af forskere fra Københavns Universitet, at kun tre kvinder ifører sig burka med jævne mellemrum, mens mellem 150 og 200 kvinder går med den muslimske klædedragt niqab. Yildiz Akdogan bor på Nørrebro, og hun synes, at hun møder lidt flere totalt tildækkede kvinder end for et par år siden. Hovedparten er ifølge Yildiz Akdogan konvertitter.

Kassem Rachid, der er imam for arabisktalende menigheder i Sønderjylland og Flensburg, kan godt følge Yildiz Akdogans kritik.

”Hun har til dels ret i, at der er imamer, som ikke gør nok for at fraråde muslimske kvinder at bære niqab og burka. Det er ikke en pligt i islam at tildække ansigtet. Der står meget tydeligt i profeten Muhammeds beretninger, at kvinder gerne må vise deres ansigt og deres hænder. Det er også et tydeligt budskab i islam, at man ikke skal overdrive. Det gælder især, når vi bor i Vesten. Muslimske kvinder skal integreres og have et arbejde, og niqab er en forhindring for at finde arbejde,” siger Kassem Rachid.

Fatih Alev, imam i Dansk Islamisk Center på Nørrebro i København, mener til gengæld ikke, at der er religiøst belæg for at sige, at brugen af burka og niqab er i strid med islam.

”Blandt muslimske lærde er der uenighed om spørgsmålet. Jeg mener ikke, at det er en religiøs pligt at bære niqab, men der er også religiøse lærde, som med udgangspunkt i de religiøse tekster når frem til den modsatte konklusion,” siger Fatih Alev.

”Jeg kan også se det upraktiske i at gå med niqab, fordi vi lever i en kultur, hvor det er vigtigt at kunne se identiteten på en person. Udfra den betragtning kan jeg godt fraråde kvinder, der ønsker at være en del af samfundet, at gå med niqab. Men ud fra en religiøs betragtning kan jeg ikke sige, at det er uislamisk at bære niqab,” siger han.

Jurastuderende og debattør Tarek Hussein, der er troende muslim, vurderer, at det er ganske få kvinder fra yderligtgående salafistiske miljøer, der bærer niqab eller burka. Han mener også, at imamer i de mere moderate moskéer gør en del ud af at fraråde de to klædedragter.

”Problemet er marginalt. Debatten er udtryk for, at man kritiserer alt, hvad der har med islam at gøre. Et forbud mod burka og niqab er symptombehandling. Det fjerner ikke holdningerne i de salafistiske miljøer. Tværtimod vil det styrke dem,” siger Tarek Hussein, som personligt tager afstand fra brugen af niqab og burka, fordi det er uhensigtsmæssigt at tildække ansigtet i et samfund som det danske.

”Men i et demokratisk samfund må det stå den enkelte kvinde frit for, om hun vil bære burka eller bikini,” mener Tarek Hussein.

Debatten om burkaer og niqab er blusset op efter et belgisk forbud mod at gå fuldstændigt tildækket i det offentlige rum. Foto: Emilio Morenatti/AP