S-politiker: Kiv, ævl og strid fra Christiansborg kan man få nok af

Den socialdemokratiske sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) mener, at egoismen dominerer for meget i politik. Han ville ønske, at fællesskabet var vægtet højere, end tilfældet er

Flemming Møller Mortensen er ked af ikke at have fået rigtig gode venner i Folketinget. Han har ellers altid været god til at få nære venner.
Flemming Møller Mortensen er ked af ikke at have fået rigtig gode venner i Folketinget. Han har ellers altid været god til at få nære venner. . Foto: Ajs Nielsen.

”At du gider, Flemming!”

Sådan lød reaktionen fra folk omkring den socialdemokratiske sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, første gang han stillede op til Folketinget for syv år siden. Og igen, da han var blevet valgt.

Det har med hans egne ord været en af de hårdeste erfaringer ved at gå ind i politik, at befolkningen ikke er mere stolte over det danske demokrati.

Kristeligt Dagblad møder det nordjyske folketingsmedlem på hans kontor i den yderste del af Christiansborg - den, der kaldes Ridebanen, fordi den huser De Kongelige Stalde ud til den ridebane, hvor kongehusets heste motioneres.

På Folketingets hjemmeside kan man læse, at han har været både sygeplejerske og salgschef i en medicinalvirksomhed i sit civile liv, og at han siden 1992 har siddet i Spedalskhedmissionens bestyrelse.

Han stiller op igen til det næste valg, selvom en times interview tydeligt viser, at det politiske liv har budt på en del skuffelser.

”Jeg har det sådan, at kiv, ævl og strid fra Christiansborg kan man altså få nok af. Politikere vil gerne være i pagt med tiden, men politikerne vil også hele tiden sikre sig den nødvendige positionering over for vælgerne, og det gør man også ved at stille sig op som modvægt til andre. Derfor bliver debatten mange gange usaglig, og man bliver direkte personlig i sine angreb,” siger han.

”Jeg mener, at det i for høj grad er sin egen sag, man kæmper for. Her kræver fællesskabets dagsorden, at man drøfter, hvad man gerne vil sammen. Uden det, bliver det til løse missiler om det, man selv vil.”

Flemming Møller Mortensen mener, at mangel på ledelse er en af årsagerne til, at politik i så høj grad er blevet det enkelte folketingsmedlems personlige projekt i stedet for en kamp for fælles mål.

Flemming Møller Mortensen mener også, at man i højere grad skulle tage ved lære af det private erhvervsliv, hvor man ikke er bange for at lære af sine fejl og evaluere de beslutninger, man træffer.

Det sidste sker kun sjældent i politik, mener han.

”Min folktingsgruppe består eksempelvis af 47 medlemmer nu, og vi er jo hver især små konger, valgt hjemme i vores egne valgkredse. Derfor vil vi ikke ledes, hedder det, men det er en utrolig stor misforståelse. Alle vil ledes. Men med respekt, anerkendelse og individuelle hensyn.”

”Jeg ville ønske, at politisk ledelse var prioriteret højere, end det er. Det er en af grundene til, at fællesskabet ikke er stærkere, end det er på Christiansborg. Derfor tror jeg også, at de mange tidligere kolleger, som har sagt, at venner finder du ikke blandt dem, der står dig nærmest, har ret.”

På spørgsmålet om, hvad der har overrasket ham mest ved at være i Folketinget, lyder svaret, at det er en meget personlig ting.

”Jeg er faktisk ked af, at jeg ikke har fået flere rigtig gode venner herinde. Jeg har altid været god til at få nære venner. Til trods for at jeg er nordjyde og er herinde mange timer hver uge, kan jeg måske ikke engang nå op på en håndfuld af rigtig gode venner herindefra.”

”Det er måske, fordi vores tempo er rigtig højt. Vi skal nå det hele på den halve tid. Men det er sundere, bedre og mere konstruktivt at gøre det halve helt, i stedet for at gøre det hele halvt,” siger han.

Er der et problem med kynisme i politik?

”Jeg har i hvert fald mange gange ønsket mig, at fællesskabet var vægtet højere end selviskheden. Jeg har tre karaktertræk, jeg modarbejder hos mig selv og i alle de sammenhænge, jeg er i. Det er inkompetence, middelmådighed og lige nøjagtig selviskhed. Det sniger sig ind på alle mennesker, og det skal modarbejdes.”

Er selviskheden ikke bare en konsekvens af, at alle politikere ved, at de skal genansættes efter senest fire år, og det skal de i konkurrence med hinanden?

”Jo, det er korrekt. Det centrale er, at mange i politiker utrolig ængstelige for ikke selv at skulle træffe beslutningen om, hvornår de skal stoppe.

Derfor er der også mange, som løber hovedløst og lidt egoistisk rundt, især op til et valg.

Vi bedøver befolkningen med noget, der ikke altid fremstår som lige væsentligt. Her er politikere og medier lige gode om at skabe billedet.

Men det er et reelt problem, at befolkningen ikke er mere stolte af vores politiske system,” siger den socialdemokratiske ordfører.